Alle titler

Den foreliggende 9. udgave af Konkurrenceret (Markedsret Del 1) rummer ligesom tidligere udgaver en indledende præsentation af markedsretten som retsdisciplin efterfulgt af en nærmere gennemgang af konkurrenceretten. Fremstillingen har særligt fokus på dansk konkurrenceret, men inddrager i meget vidt omfang også EU-konkurrenceretten, som de nationale regler spejler sig i, og som virker i et tæt både materielt og håndhævelsesmæssigt samspil med disse. Fremstillingen af konkurrenceretten i denne Del 1 skal ses i sammenhæng med fremstillingerne af henholdsvis markedsføringsretten og immaterialretten, som udgives separat i Markedsret Del 2 og Markedsret Del 3. De tre dele tegner tilsammen disciplinen Markedsret, som denne her defineres. Fremstillingen kombinerer teori og praksis, og ambitionen er, at den kan finde anvendelse både som undervisningsgrundlag på videregående uddannelser og for praktikere. Ændringer i regelgrundlaget og ny myndigheds- og domstolspraksis har nødvendiggjort omskrivninger af flere dele af fremstillingen. Særligt er de seneste lovændringer, som følger af lov nr. 638 af 11. juni 2024 og gælder med virkning fra den 1. juli 2024, fuldt indarbejdet i fremstillingen.

PUBLIC PROCUREMENT – CENTRALISATION AND NEW TRENDS is part of the research project, Safeguarding competition and equal access to Central Purchasing Bodies’ agreements, known as the CPB Project and funded by the Independent Research Fund Denmark. As part of the project, a conference was organised in 2023. The conference brought together academics and practitioners working with centralised procurement across Europe. This book contains contributions based on presentations given at the conference as well as some additional chapters within the area of centralisation and new trends in public procurement. The publication is edited by Carina Risvig Hamer, professor of administrative law and public procurement at the University of Copenhagen, Kirsi-Maria Halonen, professor of public economic law at the University of Lapland, and Magdalena Socha, PhD fellow in EU public procurement law at the University of Copenhagen.

EU-konkurrenceret belyser de traditionelle dele af konkurrenceretten – forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler, misbrug af dominerende stilling, reglerne om håndhævelse af disse bestemmelser, samt fusionskontrol. Endvidere beskriver bogen andre konkurrenceretlige fænomener, som i dag spiller en afgørende rolle for virksomheders og offentlige myndigheders adfærd på markedet. 5. udgave omfatter de fleste af de områder, som konkurrenceretsjuristen møder inkl. de væsentligste dele af det offentliges konkurrenceforhold – forhold, som statsstøtte, liberaliseringen samt offentlige indkøb. Værket er opdateret bl.a. med omtale af en række nye retningslinjer, nye retsakter og over 100 nye domme og afgørelser.

Siden vedtagelsen af konkurrenceloven fra 1997 har konkurrenceretten i Danmark udviklet sig til et betydeligt retsområde, der trækker på både økonomisk teori og EU’s konkurrenceret. Bogen behandler konkurrencerettens forbudsbestemmelser samt konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling – dvs. konkurrencelovens §§ 6 og 11 og artikel 101 og 102 i EU-traktaten – foruden reglerne for håndhævelsen af disse bestemmelser. Denne anden udgave medtager de seneste ændringer i håndhævelsessystemet og reformen af bedømmelsen af vertikale og horisontale aftaler. Praksis fra de danske konkurrencemyndigheder inddrages i vid udstrækning tillige med den underliggende EU-praksis, der ikke blot fortolker, men direkte normerer håndhævelsen i Danmark. Konkurrenceretten er en grundig håndbog udstyret med omfattende registre, der gør bogen meget anvendelig som opslagsværk for såvel praktikere som håndhævende myndigheder og forskere.

Investeringsscreeningsloven regulerer udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler. Lovkommentaren behandler bl.a.: – Omfattede investorer (udenlandske personer, virksomheder og enheder); – Omfattede danske virksomheder og enheder; – Regulerede investeringer, herunder kontrol ved andremidler, særlige økonomiske aftaler og nystiftelser; – Pligtmæssige ansøgninger og frivillige anmeldelser, – Sagsbehandling, afgørelseskriterier og domstolsprøvelse; – Tilladelse, tilsagn, vilkår, påbud, forbud og afslag; – Afvikling, ugyldighed, ekspropriation og ophævelse af stemmeret

Denne femte udgave af Lærebog i Konkurrence- og markedsføringsret er baseret på de tidligere udgaver af bogen. Der er foretaget en del ændringer op opdateringer i forhold til de tidligere udgaver, men bogens struktur og opbygning er bibeholdt. Bogen er søgt ført ajour til 15. juni 2022.

I denne bog analyseres udbudsloven, der med virkning fra 1. januar 2016 gennemfører EU’s udbudsdirektiv i Danmark, samt EU’s forsyningsvirksomhedsdirektiv og EU’s koncessionsdirektiv. I bogen gives en samlet og systematisk fremstilling af gældende ret.

Denne bog handler om udbud af offentlige kontrakter i Danmark og EU med hovedvægt på EU-reglerne, herunder EU’s udbudsdirektiv fra 2014 og EU-Domstolens praksis. Bogen har primært et teoretisk sigte, men er også tænkt som opslagsbog for udbudspraktikere, der har interesse i det EU-retlige grundlag og den ramme, EU-retten sætter for dansk udbudsret. Bogen tager udgangspunkt i en analyse af EU’s udbudsregler i bred forstand og diskuterer implementeringen heraf i dansk ret. EU’s primærret (traktaterne, de almindelige retsprincipper og grundlæggende rettigheder) af betydning for udbud er udviklet gradvis i de ca. 70 år EF/EU har eksisteret. Ud over primærretten er der på EU-niveau – senest i 2014 – vedtaget særlige direktiver om udbud: Et generelt udbudsdirektiv (2014/24/EU), et koncessionsdirektiv (2014/23/EU) og et forsynings-virksomhedsdirektiv (2014/25/EU). Udbudsdirektivet fra 2014 er hovedemnet i bogen, der dog også indeholder et kapitel om de øvrige direktiver – hvor også forsvars- og sikkerhedsdirektivet (2009/81/EU) samt PSO-forordningen (1370/2007/EU med ændringer fra 2016) behandles – med særlig vægt på hvordan disse regler adskiller sig fra det generelle udbudsdirektiv. I udbudsdirektiverne fra 2014 ses udbud som et markedsbaseret instrument til at realisere Europa 2020-strategien om intelligent, dvs. videns- og innovationsbaseret, bæredygtig og inklusiv vækst, og denne anvendelse af udbudsreglerne behandles gennemgående i bogen, samt i et kapitel om politiske hensyn i udbud.

Udbudsretten er i rivende udvikling, og udbud bliver en stadig vigtigere del af det offentliges værktøjskasse. Det praktiske mål med udbud er dog stadigvæk at gennemføre en konkurrence og finde en kontraktpart til det offentlige. Bogen angår netop denne konkurrence og særligt indholdet af de betingelser, ordregivende myndigheder skal efterleve, når konkurrencen fastlægges i udbudsmaterialet. Dermed giver bogen et detaljeret indblik i de betingelser, der er forbundet med fastlæggelsen og beskrivelsen af kriterier for tildeling, vægtning heraf og evalueringsmodeller. Blandt andet analyseres betingelser angående pligten til at skabe forudgående gennemsigtighed om konkurrencen. Derudover analyseres de betingelser, der skal iagttages vedrørende den konkurrence, som udbud er et udtryk for, samt betingelser vedrørende identifikation af det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Endvidere fremgår det af bogen, hvorledes ordregivende myndigheder skal sikre en kontrollerbar konkurrence. Bogen er skrevet af Rasmus Horskjær Nielsen, der er ph.d. i udbudsret og ansat som advokat ved Andel Holding A/S. Han har tidligere været ansat som postdoc ved Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet, Center for Retlige Studier i Velfærd og Marked (WELMA). Bogen er i det væsentligste identisk med ph.d.-afhandlingen, som Rasmus indleverede i september 2021.

I denne afhandling analyseres den konkurrenceretlige tilgang til tilbudskonsortier i lyset af konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler. Dette retsområde har tiltrukket sig megen opmærksomhed i de senere år, efter at Vejstribesagen i Danmark og Ski Taxi i Norge gik hele vejen til de nationale højesteretter, førend det endeligt blev fastslået, at der i begge tilfælde var tale om såkaldte formålsovertrædelser, dvs. aftaler der i sig selv er tilstrækkeligt skadelige for konkurrencen. Reaktionen fra især erhvervslivet var, at dommene udtrykte en rigid retstilstand baseret på teoretiske og virkelighedsfjerne overvejelser, der risikerede at afholde virksomheder fra for fremtiden at afgive bud i fællesskab, selvom dette måtte være fordelagtigt for ordregiver. En uheldig konsekvens set med såvel konkurrence- som udbudsretlige briller. Analyserne i afhandlingen giver ikke grobund for at konkludere, at retstilstanden er rigid. Retstilstanden er dog kompleks og præget af en sådan grad af usikkerhed, at virksomhederne næppe kan fortænkes i at afholde sig fra konsortiedannelse af frygt for at foretage fejlagtige vurderinger af disses forenelighed med konkurrencereglerne.