Alle titler

Dansk markedsret behandler primært konkurrencebegrænsningsretten og markedsføringsreguleringen. Fremstillingen beskæftiger sig primært med den del af lovgivningen, der kommer til udtryk i konkurrenceloven og markedsføringsloven. Bogen er både tiltænkt anvendt i undervisningen på højere læreanstalter og af praktikere og andre med interesse for markedsret, erhvervsregulering og forbrugerforhold. Bogen er således opdelt i emner, der relaterer sig til reguleringen, ligesom der er udfærdiget et stikordsregister med henblik på, at bogen også kan anvendes som opslagsværk. Siden udgivelsen af 5. udgaven i 2018 er GDPR trådt i kraft, og erhvervshemmeligheder (nu forretningshemmeligheder) er skrevet ud af markedsføringsloven. I konkurrenceloven er der kommet en definitionsbestemmelse, lige som der er sket tilpasning til håndhævelse af EU-konkurrenceretten. Desuden er bødereglerne opdaterede. Bent Ole Gram Mortensen er ansat som professor ved Juridisk Institut, Syddansk Universitet og Michael Steinicke er ansat som professor ved Juridisk Institut, Aarhus Universitet. Begge forsker og underviser i markedsretlige emner.

Dansk markedsret behandler primært konkurrencebegrænsningsretten og markedsføringsreguleringen. Fremstillingen beskæftiger sig primært med den del af lovgivningen, der kommer til udtryk i konkurrenceloven og markedsføringsloven. Bogen er både tiltænkt anvendt i undervisningen på højere læreanstalter og af praktikere og andre med interesse for markedsret, erhvervsregulering og forbrugerforhold. Bogen er således opdelt i emner, der relaterer sig til reguleringen, ligesom der er udfærdiget et stikordsregister med henblik på, at bogen også kan anvendes som opslagsværk. Siden udgivelsen af 5. udgaven i 2018 er GDPR trådt i kraft, og erhvervshemmeligheder (nu forretningshemmeligheder) er skrevet ud af markedsføringsloven. I konkurrenceloven er der kommet en definitionsbestemmelse, lige som der er sket tilpasning til håndhævelse af EU-konkurrenceretten. Desuden er bødereglerne opdaterede. Bent Ole Gram Mortensen er ansat som professor ved Juridisk Institut, Syddansk Universitet og Michael Steinicke er ansat som professor ved Juridisk Institut, Aarhus Universitet. Begge forsker og underviser i markedsretlige emner.

Ph.d.-afhandlingen er skrevet i en brydningstid, hvor forretningshemmelighedens retsværn har undergået store forandringer over ganske få år. I Europa betød vedtagelsen af direktivet om forretningshemmeligheder, 2016/943/EU, at retsområdet blev reguleret i EU-retten for første gang i fællesskabsrettens historie, og harmoniseringsinitiativet må betegnes som en milepæl. I national ret blev direktivet implementeret ved lov om forretningshemmeligheder, lov nr. 309 af 25. april 2018, og herved fik dansk ret for første gang en hovedlov på retsområdet, hvilket må betegnes som et paradigmeskifte på retsområdet. Med lov om forretningshemmeligheders vedtagelse i 2018 startede således første kapitel af en ny – direktivstyret - sui generis fortælling i dansk retshistorie Afhandlingen tager sit afsæt i disse store forandringer på retsområdet. Overordnet beskæftiger afhandlingen sig med betydningen, nu og fremadrettet, af overgang fra hidtil national regulering til direktivstyret retsområde - med tre tilknyttede fokusområder angående hhv. retsværnets bagvedliggende hensyn og balance, retsværnets genstand og rækkevidde samt retsværnets egnethed i lyset af dets formål.

Ph.d.-afhandlingen er skrevet i en brydningstid, hvor forretningshemmelighedens retsværn har undergået store forandringer over ganske få år. I Europa betød vedtagelsen af direktivet om forretningshemmeligheder, 2016/943/EU, at retsområdet blev reguleret i EU-retten for første gang i fællesskabsrettens historie, og harmoniseringsinitiativet må betegnes som en milepæl. I national ret blev direktivet implementeret ved lov om forretningshemmeligheder, lov nr. 309 af 25. april 2018, og herved fik dansk ret for første gang en hovedlov på retsområdet, hvilket må betegnes som et paradigmeskifte på retsområdet. Med lov om forretningshemmeligheders vedtagelse i 2018 startede således første kapitel af en ny – direktivstyret - sui generis fortælling i dansk retshistorie Afhandlingen tager sit afsæt i disse store forandringer på retsområdet. Overordnet beskæftiger afhandlingen sig med betydningen, nu og fremadrettet, af overgang fra hidtil national regulering til direktivstyret retsområde - med tre tilknyttede fokusområder angående hhv. retsværnets bagvedliggende hensyn og balance, retsværnets genstand og rækkevidde samt retsværnets egnethed i lyset af dets formål.

Ph.d.-afhandlingen er skrevet i en brydningstid, hvor forretningshemmelighedens retsværn har undergået store forandringer over ganske få år. I Europa betød vedtagelsen af direktivet om forretningshemmeligheder, 2016/943/EU, at retsområdet blev reguleret i EU-retten for første gang i fællesskabsrettens historie, og harmoniseringsinitiativet må betegnes som en milepæl. I national ret blev direktivet implementeret ved lov om forretningshemmeligheder, lov nr. 309 af 25. april 2018, og herved fik dansk ret for første gang en hovedlov på retsområdet, hvilket må betegnes som et paradigmeskifte på retsområdet. Med lov om forretningshemmeligheders vedtagelse i 2018 startede således første kapitel af en ny – direktivstyret - sui generis fortælling i dansk retshistorie Afhandlingen tager sit afsæt i disse store forandringer på retsområdet. Overordnet beskæftiger afhandlingen sig med betydningen, nu og fremadrettet, af overgang fra hidtil national regulering til direktivstyret retsområde - med tre tilknyttede fokusområder angående hhv. retsværnets bagvedliggende hensyn og balance, retsværnets genstand og rækkevidde samt retsværnets egnethed i lyset af dets formål.

Ph.d.-afhandlingen er skrevet i en brydningstid, hvor forretningshemmelighedens retsværn har undergået store forandringer over ganske få år. I Europa betød vedtagelsen af direktivet om forretningshemmeligheder, 2016/943/EU, at retsområdet blev reguleret i EU-retten for første gang i fællesskabsrettens historie, og harmoniseringsinitiativet må betegnes som en milepæl. I national ret blev direktivet implementeret ved lov om forretningshemmeligheder, lov nr. 309 af 25. april 2018, og herved fik dansk ret for første gang en hovedlov på retsområdet, hvilket må betegnes som et paradigmeskifte på retsområdet. Med lov om forretningshemmeligheders vedtagelse i 2018 startede således første kapitel af en ny – direktivstyret - sui generis fortælling i dansk retshistorie Afhandlingen tager sit afsæt i disse store forandringer på retsområdet. Overordnet beskæftiger afhandlingen sig med betydningen, nu og fremadrettet, af overgang fra hidtil national regulering til direktivstyret retsområde - med tre tilknyttede fokusområder angående hhv. retsværnets bagvedliggende hensyn og balance, retsværnets genstand og rækkevidde samt retsværnets egnethed i lyset af dets formål.

Ph.d.-afhandlingen er skrevet i en brydningstid, hvor forretningshemmelighedens retsværn har undergået store forandringer over ganske få år. I Europa betød vedtagelsen af direktivet om forretningshemmeligheder, 2016/943/EU, at retsområdet blev reguleret i EU-retten for første gang i fællesskabsrettens historie, og harmoniseringsinitiativet må betegnes som en milepæl. I national ret blev direktivet implementeret ved lov om forretningshemmeligheder, lov nr. 309 af 25. april 2018, og herved fik dansk ret for første gang en hovedlov på retsområdet, hvilket må betegnes som et paradigmeskifte på retsområdet. Med lov om forretningshemmeligheders vedtagelse i 2018 startede således første kapitel af en ny – direktivstyret - sui generis fortælling i dansk retshistorie Afhandlingen tager sit afsæt i disse store forandringer på retsområdet. Overordnet beskæftiger afhandlingen sig med betydningen, nu og fremadrettet, af overgang fra hidtil national regulering til direktivstyret retsområde - med tre tilknyttede fokusområder angående hhv. retsværnets bagvedliggende hensyn og balance, retsværnets genstand og rækkevidde samt retsværnets egnethed i lyset af dets formål.

Ph.d.-afhandlingen er skrevet i en brydningstid, hvor forretningshemmelighedens retsværn har undergået store forandringer over ganske få år. I Europa betød vedtagelsen af direktivet om forretningshemmeligheder, 2016/943/EU, at retsområdet blev reguleret i EU-retten for første gang i fællesskabsrettens historie, og harmoniseringsinitiativet må betegnes som en milepæl. I national ret blev direktivet implementeret ved lov om forretningshemmeligheder, lov nr. 309 af 25. april 2018, og herved fik dansk ret for første gang en hovedlov på retsområdet, hvilket må betegnes som et paradigmeskifte på retsområdet. Med lov om forretningshemmeligheders vedtagelse i 2018 startede således første kapitel af en ny – direktivstyret - sui generis fortælling i dansk retshistorie Afhandlingen tager sit afsæt i disse store forandringer på retsområdet. Overordnet beskæftiger afhandlingen sig med betydningen, nu og fremadrettet, af overgang fra hidtil national regulering til direktivstyret retsområde - med tre tilknyttede fokusområder angående hhv. retsværnets bagvedliggende hensyn og balance, retsværnets genstand og rækkevidde samt retsværnets egnethed i lyset af dets formål.

Life science dækker i bred forstand over videnskaben om livet og udgør et voksende industriområde, der spænder over forskning og medicoindustrien. I Life Science Jura tager forfatterne udgangspunkt i medicinindustrien, hvor hovedvægten lægges på regler og praksis i forbindelse med godkendelse, salg og markedsføring af lægemidler, herunder også biologiske lægemidler, og på andre områder, der har særlig betydning for lægemiddelindustrien. Bogen behandler samtidig regler og praksis inden for medicoindustrien (medicinsk udstyr), hvor der i de seneste år har vist sig at være overlap med medicinindustrien. Forskningsområdet inden for life scienceindustrien er også medtaget, herunder beskyttelse af enerettigheder. Feltet rækker således ind over en række traditionelle juridiske discipliner som forvaltningsret, immaterialret, markedsføringsret, konkurrenceret og mere sektorspecifikke regler om lægemidler mv. Bogen indeholder desuden et selvstændigt afsnit om pharmaøkonomien. Alle emnerne er af stor praktisk og økonomisk betydning. Life Science Jura er en grundbog, der giver en generel indføring i emnet, men tjener også som praktisk opslagsværk for jurister og andre, der arbejder med området. Bogens forfattere er alle aktive i advokatbranchenmed stor erfaring inden for netop life science-jura.