Alle titler

Viser 71 - 80 af 17,913 resultater for

  • Adgangstype: Alt indhold x
  • Søgeniveau: Alt x
  • Arkiv: Aktuelt x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang

Kristine Friis Nolsø, Poul Guo (Quach)/郭保罗, og Jonas Enkegaard

Aktieoptionsloven - ansættelsesretlig regulering af aktieaflønning beskæftiger sig primært med reglerne i lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold (lov nr. 309 af 5. maj 2004 med efterfølgende ændringer ved lov nr. 1524 af 18. december 2019). Bogen behandler særligt grænsefeltet mellem retsstillingen efter den oprindelige aktieoptionslov og den ændrede aktieoptionslov, idet begge regelsæt fortsat finder anvendelse. Herudover beskrives retsstillingen for de aspekter af aktieoptionsordninger, der ikke er reguleret i aktieoptionsloven, og derudover behandles de relevante regler for aktieaflønning, som ikke er omfattet af aktieoptionsloven. Bogen beskriver indledningsvist de persongrupper, der er omfattet af loven, samt de mest udbredte typer af aktieaflønning. Herudover beskrives aktieoptionslovens krav til arbejdsgiverens oplysningspligt. Bogen behandler de lovfæstede og de uregulerede regler for behandling af aktieaflønning omfattet af aktieoptionsloven særskilt, herunder reglerne for håndtering af både optioner og erhvervede kapitalandele i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør. Bogen giver tillige et overblik over de primære selskabs- og skatteretlige regler på området samt de typiske processuelle spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med håndtering af aktieaflønning.

Ingen adgang

Kristine Friis Nolsø, Poul Guo (Quach)/郭保罗, og Jonas Enkegaard

Aktieoptionsloven - ansættelsesretlig regulering af aktieaflønning beskæftiger sig primært med reglerne i lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold (lov nr. 309 af 5. maj 2004 med efterfølgende ændringer ved lov nr. 1524 af 18. december 2019). Bogen behandler særligt grænsefeltet mellem retsstillingen efter den oprindelige aktieoptionslov og den ændrede aktieoptionslov, idet begge regelsæt fortsat finder anvendelse. Herudover beskrives retsstillingen for de aspekter af aktieoptionsordninger, der ikke er reguleret i aktieoptionsloven, og derudover behandles de relevante regler for aktieaflønning, som ikke er omfattet af aktieoptionsloven. Bogen beskriver indledningsvist de persongrupper, der er omfattet af loven, samt de mest udbredte typer af aktieaflønning. Herudover beskrives aktieoptionslovens krav til arbejdsgiverens oplysningspligt. Bogen behandler de lovfæstede og de uregulerede regler for behandling af aktieaflønning omfattet af aktieoptionsloven særskilt, herunder reglerne for håndtering af både optioner og erhvervede kapitalandele i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør. Bogen giver tillige et overblik over de primære selskabs- og skatteretlige regler på området samt de typiske processuelle spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med håndtering af aktieaflønning.

Ingen adgang

Kristine Friis Nolsø, Poul Guo (Quach)/郭保罗, og Jonas Enkegaard

Aktieoptionsloven - ansættelsesretlig regulering af aktieaflønning beskæftiger sig primært med reglerne i lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold (lov nr. 309 af 5. maj 2004 med efterfølgende ændringer ved lov nr. 1524 af 18. december 2019). Bogen behandler særligt grænsefeltet mellem retsstillingen efter den oprindelige aktieoptionslov og den ændrede aktieoptionslov, idet begge regelsæt fortsat finder anvendelse. Herudover beskrives retsstillingen for de aspekter af aktieoptionsordninger, der ikke er reguleret i aktieoptionsloven, og derudover behandles de relevante regler for aktieaflønning, som ikke er omfattet af aktieoptionsloven. Bogen beskriver indledningsvist de persongrupper, der er omfattet af loven, samt de mest udbredte typer af aktieaflønning. Herudover beskrives aktieoptionslovens krav til arbejdsgiverens oplysningspligt. Bogen behandler de lovfæstede og de uregulerede regler for behandling af aktieaflønning omfattet af aktieoptionsloven særskilt, herunder reglerne for håndtering af både optioner og erhvervede kapitalandele i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør. Bogen giver tillige et overblik over de primære selskabs- og skatteretlige regler på området samt de typiske processuelle spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med håndtering af aktieaflønning.

Ingen adgang

Kristine Friis Nolsø, Poul Guo (Quach)/郭保罗, og Jonas Enkegaard

Aktieoptionsloven - ansættelsesretlig regulering af aktieaflønning beskæftiger sig primært med reglerne i lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold (lov nr. 309 af 5. maj 2004 med efterfølgende ændringer ved lov nr. 1524 af 18. december 2019). Bogen behandler særligt grænsefeltet mellem retsstillingen efter den oprindelige aktieoptionslov og den ændrede aktieoptionslov, idet begge regelsæt fortsat finder anvendelse. Herudover beskrives retsstillingen for de aspekter af aktieoptionsordninger, der ikke er reguleret i aktieoptionsloven, og derudover behandles de relevante regler for aktieaflønning, som ikke er omfattet af aktieoptionsloven. Bogen beskriver indledningsvist de persongrupper, der er omfattet af loven, samt de mest udbredte typer af aktieaflønning. Herudover beskrives aktieoptionslovens krav til arbejdsgiverens oplysningspligt. Bogen behandler de lovfæstede og de uregulerede regler for behandling af aktieaflønning omfattet af aktieoptionsloven særskilt, herunder reglerne for håndtering af både optioner og erhvervede kapitalandele i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør. Bogen giver tillige et overblik over de primære selskabs- og skatteretlige regler på området samt de typiske processuelle spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med håndtering af aktieaflønning.

Ingen adgang

Kristine Friis Nolsø, Poul Guo (Quach)/郭保罗, og Jonas Enkegaard

Aktieoptionsloven - ansættelsesretlig regulering af aktieaflønning beskæftiger sig primært med reglerne i lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold (lov nr. 309 af 5. maj 2004 med efterfølgende ændringer ved lov nr. 1524 af 18. december 2019). Bogen behandler særligt grænsefeltet mellem retsstillingen efter den oprindelige aktieoptionslov og den ændrede aktieoptionslov, idet begge regelsæt fortsat finder anvendelse. Herudover beskrives retsstillingen for de aspekter af aktieoptionsordninger, der ikke er reguleret i aktieoptionsloven, og derudover behandles de relevante regler for aktieaflønning, som ikke er omfattet af aktieoptionsloven. Bogen beskriver indledningsvist de persongrupper, der er omfattet af loven, samt de mest udbredte typer af aktieaflønning. Herudover beskrives aktieoptionslovens krav til arbejdsgiverens oplysningspligt. Bogen behandler de lovfæstede og de uregulerede regler for behandling af aktieaflønning omfattet af aktieoptionsloven særskilt, herunder reglerne for håndtering af både optioner og erhvervede kapitalandele i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør. Bogen giver tillige et overblik over de primære selskabs- og skatteretlige regler på området samt de typiske processuelle spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med håndtering af aktieaflønning.

Ingen adgang

Kapitel 1. Introduktion

(Side 19 – 34)

Kristine Friis Nolsø, Poul Guo (Quach)/郭保罗, og Jonas Enkegaard

Aktieoptionsloven - ansættelsesretlig regulering af aktieaflønning beskæftiger sig primært med reglerne i lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold (lov nr. 309 af 5. maj 2004 med efterfølgende ændringer ved lov nr. 1524 af 18. december 2019). Bogen behandler særligt grænsefeltet mellem retsstillingen efter den oprindelige aktieoptionslov og den ændrede aktieoptionslov, idet begge regelsæt fortsat finder anvendelse. Herudover beskrives retsstillingen for de aspekter af aktieoptionsordninger, der ikke er reguleret i aktieoptionsloven, og derudover behandles de relevante regler for aktieaflønning, som ikke er omfattet af aktieoptionsloven. Bogen beskriver indledningsvist de persongrupper, der er omfattet af loven, samt de mest udbredte typer af aktieaflønning. Herudover beskrives aktieoptionslovens krav til arbejdsgiverens oplysningspligt. Bogen behandler de lovfæstede og de uregulerede regler for behandling af aktieaflønning omfattet af aktieoptionsloven særskilt, herunder reglerne for håndtering af både optioner og erhvervede kapitalandele i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør. Bogen giver tillige et overblik over de primære selskabs- og skatteretlige regler på området samt de typiske processuelle spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med håndtering af aktieaflønning.

Ingen adgang

Kristine Friis Nolsø, Poul Guo (Quach)/郭保罗, og Jonas Enkegaard

Aktieoptionsloven - ansættelsesretlig regulering af aktieaflønning beskæftiger sig primært med reglerne i lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold (lov nr. 309 af 5. maj 2004 med efterfølgende ændringer ved lov nr. 1524 af 18. december 2019). Bogen behandler særligt grænsefeltet mellem retsstillingen efter den oprindelige aktieoptionslov og den ændrede aktieoptionslov, idet begge regelsæt fortsat finder anvendelse. Herudover beskrives retsstillingen for de aspekter af aktieoptionsordninger, der ikke er reguleret i aktieoptionsloven, og derudover behandles de relevante regler for aktieaflønning, som ikke er omfattet af aktieoptionsloven. Bogen beskriver indledningsvist de persongrupper, der er omfattet af loven, samt de mest udbredte typer af aktieaflønning. Herudover beskrives aktieoptionslovens krav til arbejdsgiverens oplysningspligt. Bogen behandler de lovfæstede og de uregulerede regler for behandling af aktieaflønning omfattet af aktieoptionsloven særskilt, herunder reglerne for håndtering af både optioner og erhvervede kapitalandele i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør. Bogen giver tillige et overblik over de primære selskabs- og skatteretlige regler på området samt de typiske processuelle spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med håndtering af aktieaflønning.

Ingen adgang

Kristine Friis Nolsø, Poul Guo (Quach)/郭保罗, og Jonas Enkegaard

Aktieoptionsloven - ansættelsesretlig regulering af aktieaflønning beskæftiger sig primært med reglerne i lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold (lov nr. 309 af 5. maj 2004 med efterfølgende ændringer ved lov nr. 1524 af 18. december 2019). Bogen behandler særligt grænsefeltet mellem retsstillingen efter den oprindelige aktieoptionslov og den ændrede aktieoptionslov, idet begge regelsæt fortsat finder anvendelse. Herudover beskrives retsstillingen for de aspekter af aktieoptionsordninger, der ikke er reguleret i aktieoptionsloven, og derudover behandles de relevante regler for aktieaflønning, som ikke er omfattet af aktieoptionsloven. Bogen beskriver indledningsvist de persongrupper, der er omfattet af loven, samt de mest udbredte typer af aktieaflønning. Herudover beskrives aktieoptionslovens krav til arbejdsgiverens oplysningspligt. Bogen behandler de lovfæstede og de uregulerede regler for behandling af aktieaflønning omfattet af aktieoptionsloven særskilt, herunder reglerne for håndtering af både optioner og erhvervede kapitalandele i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør. Bogen giver tillige et overblik over de primære selskabs- og skatteretlige regler på området samt de typiske processuelle spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med håndtering af aktieaflønning.

Ingen adgang

Gæsteprincippet – ledningsejeren bekoster som gæst ledningsarbejder nødvendiggjort af arealejerens ændrede benyttelse af arealet – U 2009.2978 og U 2015.2854, grundsætning om saglig forvaltning

Sagen angik gyldigheden af to ledningsdeklarationer tinglyst i 2011, hvorved det såkaldte gæsteprincip blev fraveget. Banedanmark havde i sag anlagt mod Køge Afløb A/S, Køge Vand A/S og Køge Kommune nedlagt påstand om, at servitutterne var ugyldige og ikke kunne gøres gældende over for Banedanmark. De to forsyningsselskaber blev udskilt fra Køge Kommune i 2007, hvorefter forsyningsselskaberne var ejere af forsyningsnet og spildevandsledninger, mens kommunen forblev ejer af grundarealerne, og det blev aftalt, at forsyningsnettet blev overtaget i den stand, det forefandtes, herunder pligter og rettigheder, der følger af gæsteprincippet og deklarationer. Det fremgik af deklarationerne fra 2011, at arealerne var ejet af Køge Kommune, at påtaleretten tilkom henholdsvis Køge Afløb og Køge Vand, og at ledningerne ikke var omfattet af gæsteprincippet. Landsretten bemærkede, at det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at en kommune skal overholde grundsætningen om saglig forvaltning, og at bevisbyrden for, at kommunen ikke har overholdt denne grundsætning, herunder har begået magtfordrejning eller varetaget ulovlige hensyn, som udgangspunkt påhviler Banedanmark. Køge Afløb, Køge Vand og Køge Kommune havde bevisbyrden for, at det allerede ved overdragelsen af forsyningsledningerne i 2007 var aftalt, at gæsteprincippet skulle fraviges, og at indgåelsen af servitutaftalerne i 2011 blot var en formalisering af denne aftale. Landsretten tiltrådte byrettens vurdering af, at denne bevisbyrde ikke var løftet. Efter bevisførelsen lagde landsretten til grund, at både Køge Afløb, Køge Vand og Køge Kommune på tidspunktet for de tinglyste deklarationer i 2011 var klar over, at de pågældende ledninger var direkte berørt af den nye jernbaneforbindelse mellem København og Ringsted, og at fravigelsen af gæsteprincippet derfor ville medføre, at Banedanmark og dermed staten kom til at betale for ledningsomlægningerne, og at dette alene var baggrunden for, at Køge Afløb og Køge Vand fik tinglyst deklarationerne i september 2011. Landsretten tiltrådte bl.a. på denne baggrund, at Køge Kommune ikke havde overholdt grundsætningen om saglig forvaltning.

Fodnoter

1

. Fra tidligere praksis kan henvises til U 1990.106 Ø om en ugyldig lokalplan til realisering af Lalandia i Rødby.