Alle titler

Erhvervsstyrelsen fører ikke alene legalitetskontrol med registreringer vedrørende stiftelse og registreringer af selskaber, men udøver også kontrol og tilsyn med indsendelse af regnskaber, revision og revisorer, hvidvask m.m. En af sanktionerne mod selskabsledelsernes uredelighed er anvendelse af konkurskarantænereglerne i konkursloven, der er blevet centrale i sanktionspaletten. Konkurslovens regler om konkurskarantæne er blevet revideret i 2024, og omtales i bogens kap. 14. Tidligere var hovedformålet for den selskabsretlige regulering (alene) beskyttelse af kreditorer og aktionærer. Dette er stadig centrale mål, men ikke mindst på grund af mere og mere omfattende EU-regulering er opfattelsen i dag, at selskabsretten er med til at realisere samfundsmål om bæredygtighed, diversitet i ledelsen mv. Dette samtidig med at selskaber stadig skal tjene penge. I denne udgave omtales de nye omfattende regler om rapportering vedrørende bæredygtighed/ESG som implementeringen af bæredygtighedsdirektivet – CSRD – har medført. Bæredygtighed og selskabernes rapporteringskrav herom, er nu et grundvilkår, der står i første række i store selskaber. Bogen nævner også det netop vedtagne og omstridte Corporate Sustainability Due Dilligence Direktiv – CSDDD – som fra 2027 vil finde anvendelse i de allerstørste selskaber. Første udgave af denne fremstilling udkom i 1984. Den foreliggende udgave er den 16. og er i sammenhæng med den ovenfor beskrevne udvikling et bevis på, at der er et stadigt – og stigende – behov for at analysere og beskrive den selskabsretlige udvikling.

Erhvervsstyrelsen fører ikke alene legalitetskontrol med registreringer vedrørende stiftelse og registreringer af selskaber, men udøver også kontrol og tilsyn med indsendelse af regnskaber, revision og revisorer, hvidvask m.m. En af sanktionerne mod selskabsledelsernes uredelighed er anvendelse af konkurskarantænereglerne i konkursloven, der er blevet centrale i sanktionspaletten. Konkurslovens regler om konkurskarantæne er blevet revideret i 2024, og omtales i bogens kap. 14. Tidligere var hovedformålet for den selskabsretlige regulering (alene) beskyttelse af kreditorer og aktionærer. Dette er stadig centrale mål, men ikke mindst på grund af mere og mere omfattende EU-regulering er opfattelsen i dag, at selskabsretten er med til at realisere samfundsmål om bæredygtighed, diversitet i ledelsen mv. Dette samtidig med at selskaber stadig skal tjene penge. I denne udgave omtales de nye omfattende regler om rapportering vedrørende bæredygtighed/ESG som implementeringen af bæredygtighedsdirektivet – CSRD – har medført. Bæredygtighed og selskabernes rapporteringskrav herom, er nu et grundvilkår, der står i første række i store selskaber. Bogen nævner også det netop vedtagne og omstridte Corporate Sustainability Due Dilligence Direktiv – CSDDD – som fra 2027 vil finde anvendelse i de allerstørste selskaber. Første udgave af denne fremstilling udkom i 1984. Den foreliggende udgave er den 16. og er i sammenhæng med den ovenfor beskrevne udvikling et bevis på, at der er et stadigt – og stigende – behov for at analysere og beskrive den selskabsretlige udvikling.

Erhvervsstyrelsen fører ikke alene legalitetskontrol med registreringer vedrørende stiftelse og registreringer af selskaber, men udøver også kontrol og tilsyn med indsendelse af regnskaber, revision og revisorer, hvidvask m.m. En af sanktionerne mod selskabsledelsernes uredelighed er anvendelse af konkurskarantænereglerne i konkursloven, der er blevet centrale i sanktionspaletten. Konkurslovens regler om konkurskarantæne er blevet revideret i 2024, og omtales i bogens kap. 14. Tidligere var hovedformålet for den selskabsretlige regulering (alene) beskyttelse af kreditorer og aktionærer. Dette er stadig centrale mål, men ikke mindst på grund af mere og mere omfattende EU-regulering er opfattelsen i dag, at selskabsretten er med til at realisere samfundsmål om bæredygtighed, diversitet i ledelsen mv. Dette samtidig med at selskaber stadig skal tjene penge. I denne udgave omtales de nye omfattende regler om rapportering vedrørende bæredygtighed/ESG som implementeringen af bæredygtighedsdirektivet – CSRD – har medført. Bæredygtighed og selskabernes rapporteringskrav herom, er nu et grundvilkår, der står i første række i store selskaber. Bogen nævner også det netop vedtagne og omstridte Corporate Sustainability Due Dilligence Direktiv – CSDDD – som fra 2027 vil finde anvendelse i de allerstørste selskaber. Første udgave af denne fremstilling udkom i 1984. Den foreliggende udgave er den 16. og er i sammenhæng med den ovenfor beskrevne udvikling et bevis på, at der er et stadigt – og stigende – behov for at analysere og beskrive den selskabsretlige udvikling.

Erhvervsstyrelsen fører ikke alene legalitetskontrol med registreringer vedrørende stiftelse og registreringer af selskaber, men udøver også kontrol og tilsyn med indsendelse af regnskaber, revision og revisorer, hvidvask m.m. En af sanktionerne mod selskabsledelsernes uredelighed er anvendelse af konkurskarantænereglerne i konkursloven, der er blevet centrale i sanktionspaletten. Konkurslovens regler om konkurskarantæne er blevet revideret i 2024, og omtales i bogens kap. 14. Tidligere var hovedformålet for den selskabsretlige regulering (alene) beskyttelse af kreditorer og aktionærer. Dette er stadig centrale mål, men ikke mindst på grund af mere og mere omfattende EU-regulering er opfattelsen i dag, at selskabsretten er med til at realisere samfundsmål om bæredygtighed, diversitet i ledelsen mv. Dette samtidig med at selskaber stadig skal tjene penge. I denne udgave omtales de nye omfattende regler om rapportering vedrørende bæredygtighed/ESG som implementeringen af bæredygtighedsdirektivet – CSRD – har medført. Bæredygtighed og selskabernes rapporteringskrav herom, er nu et grundvilkår, der står i første række i store selskaber. Bogen nævner også det netop vedtagne og omstridte Corporate Sustainability Due Dilligence Direktiv – CSDDD – som fra 2027 vil finde anvendelse i de allerstørste selskaber. Første udgave af denne fremstilling udkom i 1984. Den foreliggende udgave er den 16. og er i sammenhæng med den ovenfor beskrevne udvikling et bevis på, at der er et stadigt – og stigende – behov for at analysere og beskrive den selskabsretlige udvikling.

Erhvervsstyrelsen fører ikke alene legalitetskontrol med registreringer vedrørende stiftelse og registreringer af selskaber, men udøver også kontrol og tilsyn med indsendelse af regnskaber, revision og revisorer, hvidvask m.m. En af sanktionerne mod selskabsledelsernes uredelighed er anvendelse af konkurskarantænereglerne i konkursloven, der er blevet centrale i sanktionspaletten. Konkurslovens regler om konkurskarantæne er blevet revideret i 2024, og omtales i bogens kap. 14. Tidligere var hovedformålet for den selskabsretlige regulering (alene) beskyttelse af kreditorer og aktionærer. Dette er stadig centrale mål, men ikke mindst på grund af mere og mere omfattende EU-regulering er opfattelsen i dag, at selskabsretten er med til at realisere samfundsmål om bæredygtighed, diversitet i ledelsen mv. Dette samtidig med at selskaber stadig skal tjene penge. I denne udgave omtales de nye omfattende regler om rapportering vedrørende bæredygtighed/ESG som implementeringen af bæredygtighedsdirektivet – CSRD – har medført. Bæredygtighed og selskabernes rapporteringskrav herom, er nu et grundvilkår, der står i første række i store selskaber. Bogen nævner også det netop vedtagne og omstridte Corporate Sustainability Due Dilligence Direktiv – CSDDD – som fra 2027 vil finde anvendelse i de allerstørste selskaber. Første udgave af denne fremstilling udkom i 1984. Den foreliggende udgave er den 16. og er i sammenhæng med den ovenfor beskrevne udvikling et bevis på, at der er et stadigt – og stigende – behov for at analysere og beskrive den selskabsretlige udvikling.

Erhvervsstyrelsen fører ikke alene legalitetskontrol med registreringer vedrørende stiftelse og registreringer af selskaber, men udøver også kontrol og tilsyn med indsendelse af regnskaber, revision og revisorer, hvidvask m.m. En af sanktionerne mod selskabsledelsernes uredelighed er anvendelse af konkurskarantænereglerne i konkursloven, der er blevet centrale i sanktionspaletten. Konkurslovens regler om konkurskarantæne er blevet revideret i 2024, og omtales i bogens kap. 14. Tidligere var hovedformålet for den selskabsretlige regulering (alene) beskyttelse af kreditorer og aktionærer. Dette er stadig centrale mål, men ikke mindst på grund af mere og mere omfattende EU-regulering er opfattelsen i dag, at selskabsretten er med til at realisere samfundsmål om bæredygtighed, diversitet i ledelsen mv. Dette samtidig med at selskaber stadig skal tjene penge. I denne udgave omtales de nye omfattende regler om rapportering vedrørende bæredygtighed/ESG som implementeringen af bæredygtighedsdirektivet – CSRD – har medført. Bæredygtighed og selskabernes rapporteringskrav herom, er nu et grundvilkår, der står i første række i store selskaber. Bogen nævner også det netop vedtagne og omstridte Corporate Sustainability Due Dilligence Direktiv – CSDDD – som fra 2027 vil finde anvendelse i de allerstørste selskaber. Første udgave af denne fremstilling udkom i 1984. Den foreliggende udgave er den 16. og er i sammenhæng med den ovenfor beskrevne udvikling et bevis på, at der er et stadigt – og stigende – behov for at analysere og beskrive den selskabsretlige udvikling.

Erhvervsstyrelsen fører ikke alene legalitetskontrol med registreringer vedrørende stiftelse og registreringer af selskaber, men udøver også kontrol og tilsyn med indsendelse af regnskaber, revision og revisorer, hvidvask m.m. En af sanktionerne mod selskabsledelsernes uredelighed er anvendelse af konkurskarantænereglerne i konkursloven, der er blevet centrale i sanktionspaletten. Konkurslovens regler om konkurskarantæne er blevet revideret i 2024, og omtales i bogens kap. 14. Tidligere var hovedformålet for den selskabsretlige regulering (alene) beskyttelse af kreditorer og aktionærer. Dette er stadig centrale mål, men ikke mindst på grund af mere og mere omfattende EU-regulering er opfattelsen i dag, at selskabsretten er med til at realisere samfundsmål om bæredygtighed, diversitet i ledelsen mv. Dette samtidig med at selskaber stadig skal tjene penge. I denne udgave omtales de nye omfattende regler om rapportering vedrørende bæredygtighed/ESG som implementeringen af bæredygtighedsdirektivet – CSRD – har medført. Bæredygtighed og selskabernes rapporteringskrav herom, er nu et grundvilkår, der står i første række i store selskaber. Bogen nævner også det netop vedtagne og omstridte Corporate Sustainability Due Dilligence Direktiv – CSDDD – som fra 2027 vil finde anvendelse i de allerstørste selskaber. Første udgave af denne fremstilling udkom i 1984. Den foreliggende udgave er den 16. og er i sammenhæng med den ovenfor beskrevne udvikling et bevis på, at der er et stadigt – og stigende – behov for at analysere og beskrive den selskabsretlige udvikling.

Denne fremstilling behandler en række almindeligt anvendte selskabsstrukturer: joint ventures, som er et selskab, der drives under den fælles ledelse af to eller flere virksomheder; koncerner, som dækker over forskellige strukturer, hvori der indgår to eller flere selskaber, som normalt er underlagt en vis form for fælles ledelse; grænseoverskridende mobilitet og omstruktureringer, som omfatter de strukturer, der anvendes til at internationalisere virksomheder, herunder oprette filialer og datterselskaber i udlandet samt indgå i grænseoverskridende omstruktureringer såsom fusioner, virksomhedsovertagelser m.v.; bæredygtige selskabsstrukturer, som omfatter de regler og selskabsformer, der påvirker selskaber i retning af en mere bæredygtig, dvs. langsigtet, drift. Bogens sigte er at give læseren et indblik i motiverne for at anvende disse selskabsstrukturer, i hvordan strukturerne etableres, samt de juridiske problemstillinger, anvendelsen af disse selskabsstrukturer giver anledning til. Fremstillingen fokuserer primært på de selskabsretlige problemer, men der inddrages også EU-retlige, konkurrenceretlige, regnskabsretlige og skatteretlige aspekter.

Denne fremstilling behandler en række almindeligt anvendte selskabsstrukturer: joint ventures, som er et selskab, der drives under den fælles ledelse af to eller flere virksomheder; koncerner, som dækker over forskellige strukturer, hvori der indgår to eller flere selskaber, som normalt er underlagt en vis form for fælles ledelse; grænseoverskridende mobilitet og omstruktureringer, som omfatter de strukturer, der anvendes til at internationalisere virksomheder, herunder oprette filialer og datterselskaber i udlandet samt indgå i grænseoverskridende omstruktureringer såsom fusioner, virksomhedsovertagelser m.v.; bæredygtige selskabsstrukturer, som omfatter de regler og selskabsformer, der påvirker selskaber i retning af en mere bæredygtig, dvs. langsigtet, drift. Bogens sigte er at give læseren et indblik i motiverne for at anvende disse selskabsstrukturer, i hvordan strukturerne etableres, samt de juridiske problemstillinger, anvendelsen af disse selskabsstrukturer giver anledning til. Fremstillingen fokuserer primært på de selskabsretlige problemer, men der inddrages også EU-retlige, konkurrenceretlige, regnskabsretlige og skatteretlige aspekter.

Denne fremstilling behandler en række almindeligt anvendte selskabsstrukturer: joint ventures, som er et selskab, der drives under den fælles ledelse af to eller flere virksomheder; koncerner, som dækker over forskellige strukturer, hvori der indgår to eller flere selskaber, som normalt er underlagt en vis form for fælles ledelse; grænseoverskridende mobilitet og omstruktureringer, som omfatter de strukturer, der anvendes til at internationalisere virksomheder, herunder oprette filialer og datterselskaber i udlandet samt indgå i grænseoverskridende omstruktureringer såsom fusioner, virksomhedsovertagelser m.v.; bæredygtige selskabsstrukturer, som omfatter de regler og selskabsformer, der påvirker selskaber i retning af en mere bæredygtig, dvs. langsigtet, drift. Bogens sigte er at give læseren et indblik i motiverne for at anvende disse selskabsstrukturer, i hvordan strukturerne etableres, samt de juridiske problemstillinger, anvendelsen af disse selskabsstrukturer giver anledning til. Fremstillingen fokuserer primært på de selskabsretlige problemer, men der inddrages også EU-retlige, konkurrenceretlige, regnskabsretlige og skatteretlige aspekter.