Alle titler

Viser 31 - 40 af 17,913 resultater for

  • Adgangstype: Alt indhold x
  • Søgeniveau: Alt x
  • Arkiv: Aktuelt x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang

Tilbagevenden til Syrien

Flygtningenævnets forsigtighedsprincip i Syrien-sager i lyset af M.D. and others v. Russia

Stinne Østergaard Poulsen

I september 2021 afsagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol dom i en sag vedrørende udsendelse af en gruppe syriske asylansøgere til Syrien, M.D. and others v. Russia. Dommen blev endelig i december 2021. Domstolen fandt, at en udsendelse til Syrien ville være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 2 og 3, retten til liv og forbuddet mod tortur.

Denne artikel undersøger dommens præmisser sammenholdt med det danske Flygtningenævns fortolkning af dommen og den deraf afledte, danske asylpraksis. Først vises, hvorfor – ganske på linje med Flygtningenævnets fortolkning – dommen ikke kan sidestilles med den principielle afgørelse i Sufi & Elmi v. UK og dermed ikke kan danne grundlag for at meddele enhver syrisk flygtning beskyttelse mod generaliseret vold. Dernæst undersøges, hvorvidt dommen alligevel – og dette i uoverensstemmelse med Flygtningenævnets fortolkning og praksis – slår fast, at alle tilbagevendende syriske flygtninge på nuværende tidspunkt er i alvorlig risiko for individualiseret forfølgelse, da den syriske regering opfatter dem som værende i opposition til styret.

Fodnoter

2

. M.D. and others v. Russia, no. 71321/17. Judgment, 14 September 2021.

3

. Sufi & Elmi v. The United Kingdom, no. 8319/07. Judgment, 28 July 2011.

Ingen adgang

Mark Ørberg

På baggrund af en gennemgang af retskildegrundlaget og ca. 1.700 utrykte afgørelser truffet af fondsmyndighederne undersøges i bogen fondsretlige spørgsmål om fortolkning og ændring af fondsformål. Der opstilles vejledende »regler« for fortolkning af fondsformål, som fondsmyndigheder og domstole må forventes at lægge til grund ved vurderingen af, om fondsbestyrelsen har disponeret inden for rammerne af fondsformålet og fondslovgivningen. Herudover indeholder bogen en undersøgelse af formålsændringskriteriet og de hensyn, der kan og skal inddrages ved vurderingen af ansøgninger om ændring af fondsformål. Administrativ praksis for formålsændring er kategoriseret og foreslået inddelt i 9 forskellige kategorier. I den forbindelse behandles bl.a. formålets karakter, antagelser om stifters vilje og betydningen af formålets oprindelse, ligesom erfaringer fra norsk, svensk og finsk ret inddrages. Der er tale om en teoretisk fremstilling, der udgør forfatterens ph.d.-afhandling. Både de vejledende »regler« for fortolkning af fondsformål og kategoriseringen af forskellige typer af formålsændringer tager imidlertid sigte på at kunne anvendes af praktikere. Forfatteren har været ph.d.-stipendiat på CBS Law og har tidligere været ansat i bl.a. Justitsministeriet og Civilstyrelsens fondskontor.

Ingen adgang

Mark Ørberg

På baggrund af en gennemgang af retskildegrundlaget og ca. 1.700 utrykte afgørelser truffet af fondsmyndighederne undersøges i bogen fondsretlige spørgsmål om fortolkning og ændring af fondsformål. Der opstilles vejledende »regler« for fortolkning af fondsformål, som fondsmyndigheder og domstole må forventes at lægge til grund ved vurderingen af, om fondsbestyrelsen har disponeret inden for rammerne af fondsformålet og fondslovgivningen. Herudover indeholder bogen en undersøgelse af formålsændringskriteriet og de hensyn, der kan og skal inddrages ved vurderingen af ansøgninger om ændring af fondsformål. Administrativ praksis for formålsændring er kategoriseret og foreslået inddelt i 9 forskellige kategorier. I den forbindelse behandles bl.a. formålets karakter, antagelser om stifters vilje og betydningen af formålets oprindelse, ligesom erfaringer fra norsk, svensk og finsk ret inddrages. Der er tale om en teoretisk fremstilling, der udgør forfatterens ph.d.-afhandling. Både de vejledende »regler« for fortolkning af fondsformål og kategoriseringen af forskellige typer af formålsændringer tager imidlertid sigte på at kunne anvendes af praktikere. Forfatteren har været ph.d.-stipendiat på CBS Law og har tidligere været ansat i bl.a. Justitsministeriet og Civilstyrelsens fondskontor.

Ingen adgang

Mark Ørberg

På baggrund af en gennemgang af retskildegrundlaget og ca. 1.700 utrykte afgørelser truffet af fondsmyndighederne undersøges i bogen fondsretlige spørgsmål om fortolkning og ændring af fondsformål. Der opstilles vejledende »regler« for fortolkning af fondsformål, som fondsmyndigheder og domstole må forventes at lægge til grund ved vurderingen af, om fondsbestyrelsen har disponeret inden for rammerne af fondsformålet og fondslovgivningen. Herudover indeholder bogen en undersøgelse af formålsændringskriteriet og de hensyn, der kan og skal inddrages ved vurderingen af ansøgninger om ændring af fondsformål. Administrativ praksis for formålsændring er kategoriseret og foreslået inddelt i 9 forskellige kategorier. I den forbindelse behandles bl.a. formålets karakter, antagelser om stifters vilje og betydningen af formålets oprindelse, ligesom erfaringer fra norsk, svensk og finsk ret inddrages. Der er tale om en teoretisk fremstilling, der udgør forfatterens ph.d.-afhandling. Både de vejledende »regler« for fortolkning af fondsformål og kategoriseringen af forskellige typer af formålsændringer tager imidlertid sigte på at kunne anvendes af praktikere. Forfatteren har været ph.d.-stipendiat på CBS Law og har tidligere været ansat i bl.a. Justitsministeriet og Civilstyrelsens fondskontor.

Ingen adgang

Mark Ørberg

På baggrund af en gennemgang af retskildegrundlaget og ca. 1.700 utrykte afgørelser truffet af fondsmyndighederne undersøges i bogen fondsretlige spørgsmål om fortolkning og ændring af fondsformål. Der opstilles vejledende »regler« for fortolkning af fondsformål, som fondsmyndigheder og domstole må forventes at lægge til grund ved vurderingen af, om fondsbestyrelsen har disponeret inden for rammerne af fondsformålet og fondslovgivningen. Herudover indeholder bogen en undersøgelse af formålsændringskriteriet og de hensyn, der kan og skal inddrages ved vurderingen af ansøgninger om ændring af fondsformål. Administrativ praksis for formålsændring er kategoriseret og foreslået inddelt i 9 forskellige kategorier. I den forbindelse behandles bl.a. formålets karakter, antagelser om stifters vilje og betydningen af formålets oprindelse, ligesom erfaringer fra norsk, svensk og finsk ret inddrages. Der er tale om en teoretisk fremstilling, der udgør forfatterens ph.d.-afhandling. Både de vejledende »regler« for fortolkning af fondsformål og kategoriseringen af forskellige typer af formålsændringer tager imidlertid sigte på at kunne anvendes af praktikere. Forfatteren har været ph.d.-stipendiat på CBS Law og har tidligere været ansat i bl.a. Justitsministeriet og Civilstyrelsens fondskontor.

Ingen adgang

Fondsretten og den levende vedtægt (1. udg.)

Fortolkning og ændring af fondsformålet

Mark Ørberg

På baggrund af en gennemgang af retskildegrundlaget og ca. 1.700 utrykte afgørelser truffet af fondsmyndighederne undersøges i bogen fondsretlige spørgsmål om fortolkning og ændring af fondsformål. Der opstilles vejledende »regler« for fortolkning af fondsformål, som fondsmyndigheder og domstole må forventes at lægge til grund ved vurderingen af, om fondsbestyrelsen har disponeret inden for rammerne af fondsformålet og fondslovgivningen. Herudover indeholder bogen en undersøgelse af formålsændringskriteriet og de hensyn, der kan og skal inddrages ved vurderingen af ansøgninger om ændring af fondsformål. Administrativ praksis for formålsændring er kategoriseret og foreslået inddelt i 9 forskellige kategorier. I den forbindelse behandles bl.a. formålets karakter, antagelser om stifters vilje og betydningen af formålets oprindelse, ligesom erfaringer fra norsk, svensk og finsk ret inddrages. Der er tale om en teoretisk fremstilling, der udgør forfatterens ph.d.-afhandling. Både de vejledende »regler« for fortolkning af fondsformål og kategoriseringen af forskellige typer af formålsændringer tager imidlertid sigte på at kunne anvendes af praktikere. Forfatteren har været ph.d.-stipendiat på CBS Law og har tidligere været ansat i bl.a. Justitsministeriet og Civilstyrelsens fondskontor.

Ingen adgang

Mark Ørberg

På baggrund af en gennemgang af retskildegrundlaget og ca. 1.700 utrykte afgørelser truffet af fondsmyndighederne undersøges i bogen fondsretlige spørgsmål om fortolkning og ændring af fondsformål. Der opstilles vejledende »regler« for fortolkning af fondsformål, som fondsmyndigheder og domstole må forventes at lægge til grund ved vurderingen af, om fondsbestyrelsen har disponeret inden for rammerne af fondsformålet og fondslovgivningen. Herudover indeholder bogen en undersøgelse af formålsændringskriteriet og de hensyn, der kan og skal inddrages ved vurderingen af ansøgninger om ændring af fondsformål. Administrativ praksis for formålsændring er kategoriseret og foreslået inddelt i 9 forskellige kategorier. I den forbindelse behandles bl.a. formålets karakter, antagelser om stifters vilje og betydningen af formålets oprindelse, ligesom erfaringer fra norsk, svensk og finsk ret inddrages. Der er tale om en teoretisk fremstilling, der udgør forfatterens ph.d.-afhandling. Både de vejledende »regler« for fortolkning af fondsformål og kategoriseringen af forskellige typer af formålsændringer tager imidlertid sigte på at kunne anvendes af praktikere. Forfatteren har været ph.d.-stipendiat på CBS Law og har tidligere været ansat i bl.a. Justitsministeriet og Civilstyrelsens fondskontor.

Ingen adgang

Mark Ørberg

På baggrund af en gennemgang af retskildegrundlaget og ca. 1.700 utrykte afgørelser truffet af fondsmyndighederne undersøges i bogen fondsretlige spørgsmål om fortolkning og ændring af fondsformål. Der opstilles vejledende »regler« for fortolkning af fondsformål, som fondsmyndigheder og domstole må forventes at lægge til grund ved vurderingen af, om fondsbestyrelsen har disponeret inden for rammerne af fondsformålet og fondslovgivningen. Herudover indeholder bogen en undersøgelse af formålsændringskriteriet og de hensyn, der kan og skal inddrages ved vurderingen af ansøgninger om ændring af fondsformål. Administrativ praksis for formålsændring er kategoriseret og foreslået inddelt i 9 forskellige kategorier. I den forbindelse behandles bl.a. formålets karakter, antagelser om stifters vilje og betydningen af formålets oprindelse, ligesom erfaringer fra norsk, svensk og finsk ret inddrages. Der er tale om en teoretisk fremstilling, der udgør forfatterens ph.d.-afhandling. Både de vejledende »regler« for fortolkning af fondsformål og kategoriseringen af forskellige typer af formålsændringer tager imidlertid sigte på at kunne anvendes af praktikere. Forfatteren har været ph.d.-stipendiat på CBS Law og har tidligere været ansat i bl.a. Justitsministeriet og Civilstyrelsens fondskontor.