Alle titler

Viser 21 - 30 af 50 resultater for :

  • Almindelig immaterialret x
  • Adgangstype: Alt indhold x
  • Søgeniveau: Alt x
  • Arkiv: Aktuelt x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang

Kapitel 9. Sanktioner

(Side 453 – 476)

Henrik Udsen, Vibeke Borberg, Thomas Riis, Morten Rosenmeier, Jens Schovsbo, og Sebastian Felix Schwemer

Lærebog i informationsret giver en introduktion til en række af de regelsæt, der regulerer rettigheder til forskellige former for information: – Ophavsret – Varemærkeret – Domænenavnsret – Patentret – Forretningshemmelighedsbeskyttelse – Databeskyttelsesret – Personlighedsret. Bogen gennemgår de fællestræk, der knytter de enkelte discipliner sammen i fællesdisciplinen informationsret og præsenterer en række informationsretlige grundsætninger. Bogen beskriver endvidere mellemmænds ansvar for krænkelser af informationsrettigheder. Bogen anvendes som lærebog i faget Informationsret på jurauddannelsen ved Københavns Universitet, men vil også kunne anvendes af andre, der ønsker en introduktion til de enkelte discipliner og til informationsretten som tværgående disciplin. Bogens forfattere er tilknyttet Center for informations- og innovationsret (CIIR) ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

Ingen adgang

Kapitel 3. Varemærkeret

(Side 133 – 204)

Henrik Udsen, Vibeke Borberg, Thomas Riis, Morten Rosenmeier, Jens Schovsbo, og Sebastian Felix Schwemer

Lærebog i informationsret giver en introduktion til en række af de regelsæt, der regulerer rettigheder til forskellige former for information: – Ophavsret – Varemærkeret – Domænenavnsret – Patentret – Forretningshemmelighedsbeskyttelse – Databeskyttelsesret – Personlighedsret. Bogen gennemgår de fællestræk, der knytter de enkelte discipliner sammen i fællesdisciplinen informationsret og præsenterer en række informationsretlige grundsætninger. Bogen beskriver endvidere mellemmænds ansvar for krænkelser af informationsrettigheder. Bogen anvendes som lærebog i faget Informationsret på jurauddannelsen ved Københavns Universitet, men vil også kunne anvendes af andre, der ønsker en introduktion til de enkelte discipliner og til informationsretten som tværgående disciplin. Bogens forfattere er tilknyttet Center for informations- og innovationsret (CIIR) ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

Ingen adgang

Kapitel VII. Aftaler om immaterialrettigheder

(Side 81 - 85)

Morten Rosenmeier

Lærebogen i immaterialret ved Københavns Universitet er Jens Schovsbos og min »Immaterialret«. Den bygger på Koktvedgaards »Lærebog i immaterialret«. Den første udgave af den udkom i 1986, og den var, som Koktvedgaard skrev i forordet, en »kortfattet lærebog, ikke nogen håndbog«. Men så gik årene, og bogen udkom i udgave efter udgave. For hver udgave blev den tykkere og tykkere og mere og mere detaljeret. I dag er den ikke længere en kortfattet lærebog, men en solid håndbog på mange hundrede sider. Det giver den værdi for jurister, der skal arbejde med immaterialret, og som kan bruge den som opslagsværk. Men det gør det også sværere for de studerende at læse efter den som lærebog. Der er enorme mængder detaljer og myriader af henvisninger til litteratur og domme fra både Danmark og andre lande. Men de studerende har kun nogle få måneder til at læse immaterialretten op i. Og i den store skov af henvisninger og detaljer kan det godt være svært for dem at skelne mellem det grundlæggende, der skal kunnes i søvne, og det ikke helt så grundlæggende, som det er nok at kunne i hovedtræk.

Ingen adgang

Kapitel IV. Brugsmodelret

(Side 55 - 56)

Morten Rosenmeier

Lærebogen i immaterialret ved Københavns Universitet er Jens Schovsbos og min »Immaterialret«. Den bygger på Koktvedgaards »Lærebog i immaterialret«. Den første udgave af den udkom i 1986, og den var, som Koktvedgaard skrev i forordet, en »kortfattet lærebog, ikke nogen håndbog«. Men så gik årene, og bogen udkom i udgave efter udgave. For hver udgave blev den tykkere og tykkere og mere og mere detaljeret. I dag er den ikke længere en kortfattet lærebog, men en solid håndbog på mange hundrede sider. Det giver den værdi for jurister, der skal arbejde med immaterialret, og som kan bruge den som opslagsværk. Men det gør det også sværere for de studerende at læse efter den som lærebog. Der er enorme mængder detaljer og myriader af henvisninger til litteratur og domme fra både Danmark og andre lande. Men de studerende har kun nogle få måneder til at læse immaterialretten op i. Og i den store skov af henvisninger og detaljer kan det godt være svært for dem at skelne mellem det grundlæggende, der skal kunnes i søvne, og det ikke helt så grundlæggende, som det er nok at kunne i hovedtræk.

Ingen adgang

Kapitel V. Designret

(Side 57 - 66)

Morten Rosenmeier

Lærebogen i immaterialret ved Københavns Universitet er Jens Schovsbos og min »Immaterialret«. Den bygger på Koktvedgaards »Lærebog i immaterialret«. Den første udgave af den udkom i 1986, og den var, som Koktvedgaard skrev i forordet, en »kortfattet lærebog, ikke nogen håndbog«. Men så gik årene, og bogen udkom i udgave efter udgave. For hver udgave blev den tykkere og tykkere og mere og mere detaljeret. I dag er den ikke længere en kortfattet lærebog, men en solid håndbog på mange hundrede sider. Det giver den værdi for jurister, der skal arbejde med immaterialret, og som kan bruge den som opslagsværk. Men det gør det også sværere for de studerende at læse efter den som lærebog. Der er enorme mængder detaljer og myriader af henvisninger til litteratur og domme fra både Danmark og andre lande. Men de studerende har kun nogle få måneder til at læse immaterialretten op i. Og i den store skov af henvisninger og detaljer kan det godt være svært for dem at skelne mellem det grundlæggende, der skal kunnes i søvne, og det ikke helt så grundlæggende, som det er nok at kunne i hovedtræk.

Ingen adgang

Kapitel I. Hvad er immaterialret?

(Side 11 - 12)

Morten Rosenmeier

Lærebogen i immaterialret ved Københavns Universitet er Jens Schovsbos og min »Immaterialret«. Den bygger på Koktvedgaards »Lærebog i immaterialret«. Den første udgave af den udkom i 1986, og den var, som Koktvedgaard skrev i forordet, en »kortfattet lærebog, ikke nogen håndbog«. Men så gik årene, og bogen udkom i udgave efter udgave. For hver udgave blev den tykkere og tykkere og mere og mere detaljeret. I dag er den ikke længere en kortfattet lærebog, men en solid håndbog på mange hundrede sider. Det giver den værdi for jurister, der skal arbejde med immaterialret, og som kan bruge den som opslagsværk. Men det gør det også sværere for de studerende at læse efter den som lærebog. Der er enorme mængder detaljer og myriader af henvisninger til litteratur og domme fra både Danmark og andre lande. Men de studerende har kun nogle få måneder til at læse immaterialretten op i. Og i den store skov af henvisninger og detaljer kan det godt være svært for dem at skelne mellem det grundlæggende, der skal kunnes i søvne, og det ikke helt så grundlæggende, som det er nok at kunne i hovedtræk.

Ingen adgang

Kapitel VIII. Hvad sker der, hvis man krænker immaterialrettigheder?

(Side 87 - 89)

Morten Rosenmeier

Lærebogen i immaterialret ved Københavns Universitet er Jens Schovsbos og min »Immaterialret«. Den bygger på Koktvedgaards »Lærebog i immaterialret«. Den første udgave af den udkom i 1986, og den var, som Koktvedgaard skrev i forordet, en »kortfattet lærebog, ikke nogen håndbog«. Men så gik årene, og bogen udkom i udgave efter udgave. For hver udgave blev den tykkere og tykkere og mere og mere detaljeret. I dag er den ikke længere en kortfattet lærebog, men en solid håndbog på mange hundrede sider. Det giver den værdi for jurister, der skal arbejde med immaterialret, og som kan bruge den som opslagsværk. Men det gør det også sværere for de studerende at læse efter den som lærebog. Der er enorme mængder detaljer og myriader af henvisninger til litteratur og domme fra både Danmark og andre lande. Men de studerende har kun nogle få måneder til at læse immaterialretten op i. Og i den store skov af henvisninger og detaljer kan det godt være svært for dem at skelne mellem det grundlæggende, der skal kunnes i søvne, og det ikke helt så grundlæggende, som det er nok at kunne i hovedtræk.

Ingen adgang
Omslag Introduktion til immaterialret (5. udg.)

Introduktion til immaterialret (5. udg.)

Morten Rosenmeier

Lærebogen i immaterialret ved Københavns Universitet er Jens Schovsbos og min »Immaterialret«. Den bygger på Koktvedgaards »Lærebog i immaterialret«. Den første udgave af den udkom i 1986, og den var, som Koktvedgaard skrev i forordet, en »kortfattet lærebog, ikke nogen håndbog«. Men så gik årene, og bogen udkom i udgave efter udgave. For hver udgave blev den tykkere og tykkere og mere og mere detaljeret. I dag er den ikke længere en kortfattet lærebog, men en solid håndbog på mange hundrede sider. Det giver den værdi for jurister, der skal arbejde med immaterialret, og som kan bruge den som opslagsværk. Men det gør det også sværere for de studerende at læse efter den som lærebog. Der er enorme mængder detaljer og myriader af henvisninger til litteratur og domme fra både Danmark og andre lande. Men de studerende har kun nogle få måneder til at læse immaterialretten op i. Og i den store skov af henvisninger og detaljer kan det godt være svært for dem at skelne mellem det grundlæggende, der skal kunnes i søvne, og det ikke helt så grundlæggende, som det er nok at kunne i hovedtræk.

Ingen adgang

Kapitel II. Ophavsret

(Side 13 - 42)

Morten Rosenmeier

Lærebogen i immaterialret ved Københavns Universitet er Jens Schovsbos og min »Immaterialret«. Den bygger på Koktvedgaards »Lærebog i immaterialret«. Den første udgave af den udkom i 1986, og den var, som Koktvedgaard skrev i forordet, en »kortfattet lærebog, ikke nogen håndbog«. Men så gik årene, og bogen udkom i udgave efter udgave. For hver udgave blev den tykkere og tykkere og mere og mere detaljeret. I dag er den ikke længere en kortfattet lærebog, men en solid håndbog på mange hundrede sider. Det giver den værdi for jurister, der skal arbejde med immaterialret, og som kan bruge den som opslagsværk. Men det gør det også sværere for de studerende at læse efter den som lærebog. Der er enorme mængder detaljer og myriader af henvisninger til litteratur og domme fra både Danmark og andre lande. Men de studerende har kun nogle få måneder til at læse immaterialretten op i. Og i den store skov af henvisninger og detaljer kan det godt være svært for dem at skelne mellem det grundlæggende, der skal kunnes i søvne, og det ikke helt så grundlæggende, som det er nok at kunne i hovedtræk.

Ingen adgang

Kapitel III. Patentret

(Side 43 - 53)

Morten Rosenmeier

Lærebogen i immaterialret ved Københavns Universitet er Jens Schovsbos og min »Immaterialret«. Den bygger på Koktvedgaards »Lærebog i immaterialret«. Den første udgave af den udkom i 1986, og den var, som Koktvedgaard skrev i forordet, en »kortfattet lærebog, ikke nogen håndbog«. Men så gik årene, og bogen udkom i udgave efter udgave. For hver udgave blev den tykkere og tykkere og mere og mere detaljeret. I dag er den ikke længere en kortfattet lærebog, men en solid håndbog på mange hundrede sider. Det giver den værdi for jurister, der skal arbejde med immaterialret, og som kan bruge den som opslagsværk. Men det gør det også sværere for de studerende at læse efter den som lærebog. Der er enorme mængder detaljer og myriader af henvisninger til litteratur og domme fra både Danmark og andre lande. Men de studerende har kun nogle få måneder til at læse immaterialretten op i. Og i den store skov af henvisninger og detaljer kan det godt være svært for dem at skelne mellem det grundlæggende, der skal kunnes i søvne, og det ikke helt så grundlæggende, som det er nok at kunne i hovedtræk.