Alle titler

Siden adgangen til at stille virksomhedspant blev indført den 1. januar 2006, er panteordningen blevet en særdeles udbredt belåningsform for danske virksomheder. Virksomhedspantets særegne karakteristika, herunder panteformens omfattende og flydende karakter, giver dog anledning til en række særlige – og i flere henseender også uafklarede – juridiske problemstillinger. Dette er ikke mindst tilfældet, når det gælder varetagelsen af hensynet til pantsætters øvrige kreditorer, herunder i særdeleshed i forbindelse med pantsætters insolvensbehandling. Det er særligt disse juridiske problemstillinger, der er centrum for virksomhedspanteordningens behandling i denne bog. Bogens kerne består således i en indgående retsdogmatisk analyse af: 1. Konkurslovens relevante omstødelsesbestemmelser, 2. Principperne for virksomhedspanthavers fyldestgørelse i (tiltrædelse af) pantet og 3. Nærståendeforbuddet i TL § 47e, stk. 1. Til brug for denne analyse indplaceres virksomhedspanteordningen indledningsvis i en bredere retshistoriske kontekst, ligesom ordningens baggrund, formål og nærmere indhold også undergives en dybdegående behandling. Bogen behandler flere juridiske spørgsmål, som må anses for uafklarede, og stiller samtidig også i visse henseender spørgsmålstegn ved mere traditionelle opfattelser i den juridiske teori. Bogen udgør en lettere revideret udgave af forfatterens ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet og vil være relevant for alle der beskæftiger sig med pante- og insolvensret i enten teori eller praksis.

Siden adgangen til at stille virksomhedspant blev indført den 1. januar 2006, er panteordningen blevet en særdeles udbredt belåningsform for danske virksomheder. Virksomhedspantets særegne karakteristika, herunder panteformens omfattende og flydende karakter, giver dog anledning til en række særlige – og i flere henseender også uafklarede – juridiske problemstillinger. Dette er ikke mindst tilfældet, når det gælder varetagelsen af hensynet til pantsætters øvrige kreditorer, herunder i særdeleshed i forbindelse med pantsætters insolvensbehandling. Det er særligt disse juridiske problemstillinger, der er centrum for virksomhedspanteordningens behandling i denne bog. Bogens kerne består således i en indgående retsdogmatisk analyse af: 1. Konkurslovens relevante omstødelsesbestemmelser, 2. Principperne for virksomhedspanthavers fyldestgørelse i (tiltrædelse af) pantet og 3. Nærståendeforbuddet i TL § 47e, stk. 1. Til brug for denne analyse indplaceres virksomhedspanteordningen indledningsvis i en bredere retshistoriske kontekst, ligesom ordningens baggrund, formål og nærmere indhold også undergives en dybdegående behandling. Bogen behandler flere juridiske spørgsmål, som må anses for uafklarede, og stiller samtidig også i visse henseender spørgsmålstegn ved mere traditionelle opfattelser i den juridiske teori. Bogen udgør en lettere revideret udgave af forfatterens ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet og vil være relevant for alle der beskæftiger sig med pante- og insolvensret i enten teori eller praksis.

Siden adgangen til at stille virksomhedspant blev indført den 1. januar 2006, er panteordningen blevet en særdeles udbredt belåningsform for danske virksomheder. Virksomhedspantets særegne karakteristika, herunder panteformens omfattende og flydende karakter, giver dog anledning til en række særlige – og i flere henseender også uafklarede – juridiske problemstillinger. Dette er ikke mindst tilfældet, når det gælder varetagelsen af hensynet til pantsætters øvrige kreditorer, herunder i særdeleshed i forbindelse med pantsætters insolvensbehandling. Det er særligt disse juridiske problemstillinger, der er centrum for virksomhedspanteordningens behandling i denne bog. Bogens kerne består således i en indgående retsdogmatisk analyse af: 1. Konkurslovens relevante omstødelsesbestemmelser, 2. Principperne for virksomhedspanthavers fyldestgørelse i (tiltrædelse af) pantet og 3. Nærståendeforbuddet i TL § 47e, stk. 1. Til brug for denne analyse indplaceres virksomhedspanteordningen indledningsvis i en bredere retshistoriske kontekst, ligesom ordningens baggrund, formål og nærmere indhold også undergives en dybdegående behandling. Bogen behandler flere juridiske spørgsmål, som må anses for uafklarede, og stiller samtidig også i visse henseender spørgsmålstegn ved mere traditionelle opfattelser i den juridiske teori. Bogen udgør en lettere revideret udgave af forfatterens ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet og vil være relevant for alle der beskæftiger sig med pante- og insolvensret i enten teori eller praksis.

Siden adgangen til at stille virksomhedspant blev indført den 1. januar 2006, er panteordningen blevet en særdeles udbredt belåningsform for danske virksomheder. Virksomhedspantets særegne karakteristika, herunder panteformens omfattende og flydende karakter, giver dog anledning til en række særlige – og i flere henseender også uafklarede – juridiske problemstillinger. Dette er ikke mindst tilfældet, når det gælder varetagelsen af hensynet til pantsætters øvrige kreditorer, herunder i særdeleshed i forbindelse med pantsætters insolvensbehandling. Det er særligt disse juridiske problemstillinger, der er centrum for virksomhedspanteordningens behandling i denne bog. Bogens kerne består således i en indgående retsdogmatisk analyse af: 1. Konkurslovens relevante omstødelsesbestemmelser, 2. Principperne for virksomhedspanthavers fyldestgørelse i (tiltrædelse af) pantet og 3. Nærståendeforbuddet i TL § 47e, stk. 1. Til brug for denne analyse indplaceres virksomhedspanteordningen indledningsvis i en bredere retshistoriske kontekst, ligesom ordningens baggrund, formål og nærmere indhold også undergives en dybdegående behandling. Bogen behandler flere juridiske spørgsmål, som må anses for uafklarede, og stiller samtidig også i visse henseender spørgsmålstegn ved mere traditionelle opfattelser i den juridiske teori. Bogen udgør en lettere revideret udgave af forfatterens ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet og vil være relevant for alle der beskæftiger sig med pante- og insolvensret i enten teori eller praksis.

Siden adgangen til at stille virksomhedspant blev indført den 1. januar 2006, er panteordningen blevet en særdeles udbredt belåningsform for danske virksomheder. Virksomhedspantets særegne karakteristika, herunder panteformens omfattende og flydende karakter, giver dog anledning til en række særlige – og i flere henseender også uafklarede – juridiske problemstillinger. Dette er ikke mindst tilfældet, når det gælder varetagelsen af hensynet til pantsætters øvrige kreditorer, herunder i særdeleshed i forbindelse med pantsætters insolvensbehandling. Det er særligt disse juridiske problemstillinger, der er centrum for virksomhedspanteordningens behandling i denne bog. Bogens kerne består således i en indgående retsdogmatisk analyse af: 1. Konkurslovens relevante omstødelsesbestemmelser, 2. Principperne for virksomhedspanthavers fyldestgørelse i (tiltrædelse af) pantet og 3. Nærståendeforbuddet i TL § 47e, stk. 1. Til brug for denne analyse indplaceres virksomhedspanteordningen indledningsvis i en bredere retshistoriske kontekst, ligesom ordningens baggrund, formål og nærmere indhold også undergives en dybdegående behandling. Bogen behandler flere juridiske spørgsmål, som må anses for uafklarede, og stiller samtidig også i visse henseender spørgsmålstegn ved mere traditionelle opfattelser i den juridiske teori. Bogen udgør en lettere revideret udgave af forfatterens ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet og vil være relevant for alle der beskæftiger sig med pante- og insolvensret i enten teori eller praksis.

Siden adgangen til at stille virksomhedspant blev indført den 1. januar 2006, er panteordningen blevet en særdeles udbredt belåningsform for danske virksomheder. Virksomhedspantets særegne karakteristika, herunder panteformens omfattende og flydende karakter, giver dog anledning til en række særlige – og i flere henseender også uafklarede – juridiske problemstillinger. Dette er ikke mindst tilfældet, når det gælder varetagelsen af hensynet til pantsætters øvrige kreditorer, herunder i særdeleshed i forbindelse med pantsætters insolvensbehandling. Det er særligt disse juridiske problemstillinger, der er centrum for virksomhedspanteordningens behandling i denne bog. Bogens kerne består således i en indgående retsdogmatisk analyse af: 1. Konkurslovens relevante omstødelsesbestemmelser, 2. Principperne for virksomhedspanthavers fyldestgørelse i (tiltrædelse af) pantet og 3. Nærståendeforbuddet i TL § 47e, stk. 1. Til brug for denne analyse indplaceres virksomhedspanteordningen indledningsvis i en bredere retshistoriske kontekst, ligesom ordningens baggrund, formål og nærmere indhold også undergives en dybdegående behandling. Bogen behandler flere juridiske spørgsmål, som må anses for uafklarede, og stiller samtidig også i visse henseender spørgsmålstegn ved mere traditionelle opfattelser i den juridiske teori. Bogen udgør en lettere revideret udgave af forfatterens ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet og vil være relevant for alle der beskæftiger sig med pante- og insolvensret i enten teori eller praksis.

Siden adgangen til at stille virksomhedspant blev indført den 1. januar 2006, er panteordningen blevet en særdeles udbredt belåningsform for danske virksomheder. Virksomhedspantets særegne karakteristika, herunder panteformens omfattende og flydende karakter, giver dog anledning til en række særlige – og i flere henseender også uafklarede – juridiske problemstillinger. Dette er ikke mindst tilfældet, når det gælder varetagelsen af hensynet til pantsætters øvrige kreditorer, herunder i særdeleshed i forbindelse med pantsætters insolvensbehandling. Det er særligt disse juridiske problemstillinger, der er centrum for virksomhedspanteordningens behandling i denne bog. Bogens kerne består således i en indgående retsdogmatisk analyse af: 1. Konkurslovens relevante omstødelsesbestemmelser, 2. Principperne for virksomhedspanthavers fyldestgørelse i (tiltrædelse af) pantet og 3. Nærståendeforbuddet i TL § 47e, stk. 1. Til brug for denne analyse indplaceres virksomhedspanteordningen indledningsvis i en bredere retshistoriske kontekst, ligesom ordningens baggrund, formål og nærmere indhold også undergives en dybdegående behandling. Bogen behandler flere juridiske spørgsmål, som må anses for uafklarede, og stiller samtidig også i visse henseender spørgsmålstegn ved mere traditionelle opfattelser i den juridiske teori. Bogen udgør en lettere revideret udgave af forfatterens ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet og vil være relevant for alle der beskæftiger sig med pante- og insolvensret i enten teori eller praksis.

Siden adgangen til at stille virksomhedspant blev indført den 1. januar 2006, er panteordningen blevet en særdeles udbredt belåningsform for danske virksomheder. Virksomhedspantets særegne karakteristika, herunder panteformens omfattende og flydende karakter, giver dog anledning til en række særlige – og i flere henseender også uafklarede – juridiske problemstillinger. Dette er ikke mindst tilfældet, når det gælder varetagelsen af hensynet til pantsætters øvrige kreditorer, herunder i særdeleshed i forbindelse med pantsætters insolvensbehandling. Det er særligt disse juridiske problemstillinger, der er centrum for virksomhedspanteordningens behandling i denne bog. Bogens kerne består således i en indgående retsdogmatisk analyse af: 1. Konkurslovens relevante omstødelsesbestemmelser, 2. Principperne for virksomhedspanthavers fyldestgørelse i (tiltrædelse af) pantet og 3. Nærståendeforbuddet i TL § 47e, stk. 1. Til brug for denne analyse indplaceres virksomhedspanteordningen indledningsvis i en bredere retshistoriske kontekst, ligesom ordningens baggrund, formål og nærmere indhold også undergives en dybdegående behandling. Bogen behandler flere juridiske spørgsmål, som må anses for uafklarede, og stiller samtidig også i visse henseender spørgsmålstegn ved mere traditionelle opfattelser i den juridiske teori. Bogen udgør en lettere revideret udgave af forfatterens ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet og vil være relevant for alle der beskæftiger sig med pante- og insolvensret i enten teori eller praksis.

Siden adgangen til at stille virksomhedspant blev indført den 1. januar 2006, er panteordningen blevet en særdeles udbredt belåningsform for danske virksomheder. Virksomhedspantets særegne karakteristika, herunder panteformens omfattende og flydende karakter, giver dog anledning til en række særlige – og i flere henseender også uafklarede – juridiske problemstillinger. Dette er ikke mindst tilfældet, når det gælder varetagelsen af hensynet til pantsætters øvrige kreditorer, herunder i særdeleshed i forbindelse med pantsætters insolvensbehandling. Det er særligt disse juridiske problemstillinger, der er centrum for virksomhedspanteordningens behandling i denne bog. Bogens kerne består således i en indgående retsdogmatisk analyse af: 1. Konkurslovens relevante omstødelsesbestemmelser, 2. Principperne for virksomhedspanthavers fyldestgørelse i (tiltrædelse af) pantet og 3. Nærståendeforbuddet i TL § 47e, stk. 1. Til brug for denne analyse indplaceres virksomhedspanteordningen indledningsvis i en bredere retshistoriske kontekst, ligesom ordningens baggrund, formål og nærmere indhold også undergives en dybdegående behandling. Bogen behandler flere juridiske spørgsmål, som må anses for uafklarede, og stiller samtidig også i visse henseender spørgsmålstegn ved mere traditionelle opfattelser i den juridiske teori. Bogen udgør en lettere revideret udgave af forfatterens ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet og vil være relevant for alle der beskæftiger sig med pante- og insolvensret i enten teori eller praksis.