Hvordan harmonerer indsamling af borgernes persondata til forskningsbrug med databeskyttelsesforordningen? Kan en forsker tilgå patientjournalerne til forskning uden borgernes samtykke, og kan udenlandske forskere tilgå de danske sundhedsregistre? Er oplysninger gemt i en overskydende blod- eller vævsprøve omfattet af reglerne i databeskyttelsesforordningen? Kan forskningsdata indsamlet til et forskningsprojekt indgå i andre forskningsprojekter, og hvor stor risiko skal patienten tåle i et sundhedsvidenskabeligt forsøg? Dette og mange andre spørgsmål søger Persondata og forskning at svare på. Brug af persondata til forskning er omfattet af regler i både EU-retten og i national ret. Indførelsen af databeskyttelsesforordningen (GDPR) samt særregler i EU-retten og national ret har samtidig øget behovet for viden om reglerne for brug af persondata til forskning. Reglerne har til formål at stille oplysninger til rådighed for forskning og samtidig at værne om beskyttelsen af personoplysninger. Dermed er det en vigtig opgave, ikke kun for den enkelte forsker, men også for samfundet at skabe klarhed omkring reglernes indhold. Persondata og forskning giver en grundlæggende introduktion til reglerne om behandling af personoplysninger til forskningsbrug med fokus på samspillet mellem databeskyttelsesforordningen og national ret, herunder de særlige regler. Her lægges der særligt vægt på reglerne for den medicinske forskning og for behandling af sundhedsdata i forskning. Bogen er inddelt i seks dele og behandler følgende emner: Reglerne for indsamling af forskningsdata i kliniske forsøg, Databeskyttelsesforordningens og sundhedslovens regler for indhentning samt videregivelse af sundhedsdata til forskning, Forskningssamarbejder, oprettelse af forskningsdatabaser og udveksling af forskningsdata, Beskyttelses af registreredes rettigheder og reglerne for godkendelse af forskningsprojekter. Persondata og forskning henvender sig til både advokater og sagsbehandlere samt medicinske forskere. Bogen kan benyttes som opslagsbog eller som grundbog i undervisningen. Bogen er skrevet af juridiske forskere fra danske universiteter og redigeret af lektor, ph.d. Kent Kristensen.
Alle titler
Viser 31 - 40 af 46 resultater for :
- Life Science x
- Adgangstype: Alt indhold x
- Søgeniveau: Alt - Titler og Indhold x
- Arkiv: Aktuelt x
Kapitel 23. Udlevering af data – det forvaltningsretlige perspektiv
(Side 505 – 526)
Kapitel 24. Udveksling af data med udenlandske aktører
(Side 527 – 541)
Hvordan harmonerer indsamling af borgernes persondata til forskningsbrug med databeskyttelsesforordningen? Kan en forsker tilgå patientjournalerne til forskning uden borgernes samtykke, og kan udenlandske forskere tilgå de danske sundhedsregistre? Er oplysninger gemt i en overskydende blod- eller vævsprøve omfattet af reglerne i databeskyttelsesforordningen? Kan forskningsdata indsamlet til et forskningsprojekt indgå i andre forskningsprojekter, og hvor stor risiko skal patienten tåle i et sundhedsvidenskabeligt forsøg? Dette og mange andre spørgsmål søger Persondata og forskning at svare på. Brug af persondata til forskning er omfattet af regler i både EU-retten og i national ret. Indførelsen af databeskyttelsesforordningen (GDPR) samt særregler i EU-retten og national ret har samtidig øget behovet for viden om reglerne for brug af persondata til forskning. Reglerne har til formål at stille oplysninger til rådighed for forskning og samtidig at værne om beskyttelsen af personoplysninger. Dermed er det en vigtig opgave, ikke kun for den enkelte forsker, men også for samfundet at skabe klarhed omkring reglernes indhold. Persondata og forskning giver en grundlæggende introduktion til reglerne om behandling af personoplysninger til forskningsbrug med fokus på samspillet mellem databeskyttelsesforordningen og national ret, herunder de særlige regler. Her lægges der særligt vægt på reglerne for den medicinske forskning og for behandling af sundhedsdata i forskning. Bogen er inddelt i seks dele og behandler følgende emner: Reglerne for indsamling af forskningsdata i kliniske forsøg, Databeskyttelsesforordningens og sundhedslovens regler for indhentning samt videregivelse af sundhedsdata til forskning, Forskningssamarbejder, oprettelse af forskningsdatabaser og udveksling af forskningsdata, Beskyttelses af registreredes rettigheder og reglerne for godkendelse af forskningsprojekter. Persondata og forskning henvender sig til både advokater og sagsbehandlere samt medicinske forskere. Bogen kan benyttes som opslagsbog eller som grundbog i undervisningen. Bogen er skrevet af juridiske forskere fra danske universiteter og redigeret af lektor, ph.d. Kent Kristensen.
Kapitel 16. Videreanvendelse af forskningsdata
(Side 363 – 382)
Hvordan harmonerer indsamling af borgernes persondata til forskningsbrug med databeskyttelsesforordningen? Kan en forsker tilgå patientjournalerne til forskning uden borgernes samtykke, og kan udenlandske forskere tilgå de danske sundhedsregistre? Er oplysninger gemt i en overskydende blod- eller vævsprøve omfattet af reglerne i databeskyttelsesforordningen? Kan forskningsdata indsamlet til et forskningsprojekt indgå i andre forskningsprojekter, og hvor stor risiko skal patienten tåle i et sundhedsvidenskabeligt forsøg? Dette og mange andre spørgsmål søger Persondata og forskning at svare på. Brug af persondata til forskning er omfattet af regler i både EU-retten og i national ret. Indførelsen af databeskyttelsesforordningen (GDPR) samt særregler i EU-retten og national ret har samtidig øget behovet for viden om reglerne for brug af persondata til forskning. Reglerne har til formål at stille oplysninger til rådighed for forskning og samtidig at værne om beskyttelsen af personoplysninger. Dermed er det en vigtig opgave, ikke kun for den enkelte forsker, men også for samfundet at skabe klarhed omkring reglernes indhold. Persondata og forskning giver en grundlæggende introduktion til reglerne om behandling af personoplysninger til forskningsbrug med fokus på samspillet mellem databeskyttelsesforordningen og national ret, herunder de særlige regler. Her lægges der særligt vægt på reglerne for den medicinske forskning og for behandling af sundhedsdata i forskning. Bogen er inddelt i seks dele og behandler følgende emner: Reglerne for indsamling af forskningsdata i kliniske forsøg, Databeskyttelsesforordningens og sundhedslovens regler for indhentning samt videregivelse af sundhedsdata til forskning, Forskningssamarbejder, oprettelse af forskningsdatabaser og udveksling af forskningsdata, Beskyttelses af registreredes rettigheder og reglerne for godkendelse af forskningsprojekter. Persondata og forskning henvender sig til både advokater og sagsbehandlere samt medicinske forskere. Bogen kan benyttes som opslagsbog eller som grundbog i undervisningen. Bogen er skrevet af juridiske forskere fra danske universiteter og redigeret af lektor, ph.d. Kent Kristensen.
Kapitel 11. Farmako- og velfærdsøkonomisk betragtning af medicinmarkedet
(Side 305 – 328)
Karen Dyekjær, Mikkel Vittrup, og Mette-Marie Henrichsen
Life science dækker i bred forstand over videnskaben om livet og udgør et voksende industriområde, der spænder over forskning og medicoindustrien. I Life Science Jura tager forfatterne udgangspunkt i medicinindustrien, hvor hovedvægten lægges på regler og praksis i forbindelse med godkendelse, salg og markedsføring af lægemidler, herunder også biologiske lægemidler, og på andre områder, der har særlig betydning for lægemiddelindustrien. Bogen behandler samtidig regler og praksis inden for medicoindustrien (medicinsk udstyr), hvor der i de seneste år har vist sig at være overlap med medicinindustrien. Forskningsområdet inden for life scienceindustrien er også medtaget, herunder beskyttelse af enerettigheder. Feltet rækker således ind over en række traditionelle juridiske discipliner som forvaltningsret, immaterialret, markedsføringsret, konkurrenceret og mere sektorspecifikke regler om lægemidler mv. Bogen indeholder desuden et selvstændigt afsnit om pharmaøkonomien. Alle emnerne er af stor praktisk og økonomisk betydning. Life Science Jura er en grundbog, der giver en generel indføring i emnet, men tjener også som praktisk opslagsværk for jurister og andre, der arbejder med området. Bogens forfattere er alle aktive i advokatbranchenmed stor erfaring inden for netop life science-jura.
Kapitel 3. Godkendelse af lægemidler og dataeksklusivitet
(Side 79 – 126)
Karen Dyekjær, Mikkel Vittrup, og Mette-Marie Henrichsen
Life science dækker i bred forstand over videnskaben om livet og udgør et voksende industriområde, der spænder over forskning og medicoindustrien. I Life Science Jura tager forfatterne udgangspunkt i medicinindustrien, hvor hovedvægten lægges på regler og praksis i forbindelse med godkendelse, salg og markedsføring af lægemidler, herunder også biologiske lægemidler, og på andre områder, der har særlig betydning for lægemiddelindustrien. Bogen behandler samtidig regler og praksis inden for medicoindustrien (medicinsk udstyr), hvor der i de seneste år har vist sig at være overlap med medicinindustrien. Forskningsområdet inden for life scienceindustrien er også medtaget, herunder beskyttelse af enerettigheder. Feltet rækker således ind over en række traditionelle juridiske discipliner som forvaltningsret, immaterialret, markedsføringsret, konkurrenceret og mere sektorspecifikke regler om lægemidler mv. Bogen indeholder desuden et selvstændigt afsnit om pharmaøkonomien. Alle emnerne er af stor praktisk og økonomisk betydning. Life Science Jura er en grundbog, der giver en generel indføring i emnet, men tjener også som praktisk opslagsværk for jurister og andre, der arbejder med området. Bogens forfattere er alle aktive i advokatbranchenmed stor erfaring inden for netop life science-jura.
Indledning
Karen Dyekjær, Mikkel Vittrup, og Mette-Marie Henrichsen
Life science dækker i bred forstand over videnskaben om livet og udgør et voksende industriområde, der spænder over forskning og medicoindustrien. I Life Science Jura tager forfatterne udgangspunkt i medicinindustrien, hvor hovedvægten lægges på regler og praksis i forbindelse med godkendelse, salg og markedsføring af lægemidler, herunder også biologiske lægemidler, og på andre områder, der har særlig betydning for lægemiddelindustrien. Bogen behandler samtidig regler og praksis inden for medicoindustrien (medicinsk udstyr), hvor der i de seneste år har vist sig at være overlap med medicinindustrien. Forskningsområdet inden for life scienceindustrien er også medtaget, herunder beskyttelse af enerettigheder. Feltet rækker således ind over en række traditionelle juridiske discipliner som forvaltningsret, immaterialret, markedsføringsret, konkurrenceret og mere sektorspecifikke regler om lægemidler mv. Bogen indeholder desuden et selvstændigt afsnit om pharmaøkonomien. Alle emnerne er af stor praktisk og økonomisk betydning. Life Science Jura er en grundbog, der giver en generel indføring i emnet, men tjener også som praktisk opslagsværk for jurister og andre, der arbejder med området. Bogens forfattere er alle aktive i advokatbranchenmed stor erfaring inden for netop life science-jura.
Kapitel 4. Kliniske forsøg og afprøvning
(Side 127 – 142)
Karen Dyekjær, Mikkel Vittrup, og Mette-Marie Henrichsen
Life science dækker i bred forstand over videnskaben om livet og udgør et voksende industriområde, der spænder over forskning og medicoindustrien. I Life Science Jura tager forfatterne udgangspunkt i medicinindustrien, hvor hovedvægten lægges på regler og praksis i forbindelse med godkendelse, salg og markedsføring af lægemidler, herunder også biologiske lægemidler, og på andre områder, der har særlig betydning for lægemiddelindustrien. Bogen behandler samtidig regler og praksis inden for medicoindustrien (medicinsk udstyr), hvor der i de seneste år har vist sig at være overlap med medicinindustrien. Forskningsområdet inden for life scienceindustrien er også medtaget, herunder beskyttelse af enerettigheder. Feltet rækker således ind over en række traditionelle juridiske discipliner som forvaltningsret, immaterialret, markedsføringsret, konkurrenceret og mere sektorspecifikke regler om lægemidler mv. Bogen indeholder desuden et selvstændigt afsnit om pharmaøkonomien. Alle emnerne er af stor praktisk og økonomisk betydning. Life Science Jura er en grundbog, der giver en generel indføring i emnet, men tjener også som praktisk opslagsværk for jurister og andre, der arbejder med området. Bogens forfattere er alle aktive i advokatbranchenmed stor erfaring inden for netop life science-jura.
Kapitel 8. Konkurrenceretlig regulering
(Side 233 – 250)
Karen Dyekjær, Mikkel Vittrup, og Mette-Marie Henrichsen
Life science dækker i bred forstand over videnskaben om livet og udgør et voksende industriområde, der spænder over forskning og medicoindustrien. I Life Science Jura tager forfatterne udgangspunkt i medicinindustrien, hvor hovedvægten lægges på regler og praksis i forbindelse med godkendelse, salg og markedsføring af lægemidler, herunder også biologiske lægemidler, og på andre områder, der har særlig betydning for lægemiddelindustrien. Bogen behandler samtidig regler og praksis inden for medicoindustrien (medicinsk udstyr), hvor der i de seneste år har vist sig at være overlap med medicinindustrien. Forskningsområdet inden for life scienceindustrien er også medtaget, herunder beskyttelse af enerettigheder. Feltet rækker således ind over en række traditionelle juridiske discipliner som forvaltningsret, immaterialret, markedsføringsret, konkurrenceret og mere sektorspecifikke regler om lægemidler mv. Bogen indeholder desuden et selvstændigt afsnit om pharmaøkonomien. Alle emnerne er af stor praktisk og økonomisk betydning. Life Science Jura er en grundbog, der giver en generel indføring i emnet, men tjener også som praktisk opslagsværk for jurister og andre, der arbejder med området. Bogens forfattere er alle aktive i advokatbranchenmed stor erfaring inden for netop life science-jura.
Kapitel 1. Lægemiddelsektoren
(Side 21 – 60)
Karen Dyekjær, Mikkel Vittrup, og Mette-Marie Henrichsen
Life science dækker i bred forstand over videnskaben om livet og udgør et voksende industriområde, der spænder over forskning og medicoindustrien. I Life Science Jura tager forfatterne udgangspunkt i medicinindustrien, hvor hovedvægten lægges på regler og praksis i forbindelse med godkendelse, salg og markedsføring af lægemidler, herunder også biologiske lægemidler, og på andre områder, der har særlig betydning for lægemiddelindustrien. Bogen behandler samtidig regler og praksis inden for medicoindustrien (medicinsk udstyr), hvor der i de seneste år har vist sig at være overlap med medicinindustrien. Forskningsområdet inden for life scienceindustrien er også medtaget, herunder beskyttelse af enerettigheder. Feltet rækker således ind over en række traditionelle juridiske discipliner som forvaltningsret, immaterialret, markedsføringsret, konkurrenceret og mere sektorspecifikke regler om lægemidler mv. Bogen indeholder desuden et selvstændigt afsnit om pharmaøkonomien. Alle emnerne er af stor praktisk og økonomisk betydning. Life Science Jura er en grundbog, der giver en generel indføring i emnet, men tjener også som praktisk opslagsværk for jurister og andre, der arbejder med området. Bogens forfattere er alle aktive i advokatbranchenmed stor erfaring inden for netop life science-jura.
Life science-jura (3. udg.)
Karen Dyekjær, Mikkel Vittrup, og Mette-Marie Henrichsen
Life science dækker i bred forstand over videnskaben om livet og udgør et voksende industriområde, der spænder over forskning og medicoindustrien. I Life Science Jura tager forfatterne udgangspunkt i medicinindustrien, hvor hovedvægten lægges på regler og praksis i forbindelse med godkendelse, salg og markedsføring af lægemidler, herunder også biologiske lægemidler, og på andre områder, der har særlig betydning for lægemiddelindustrien. Bogen behandler samtidig regler og praksis inden for medicoindustrien (medicinsk udstyr), hvor der i de seneste år har vist sig at være overlap med medicinindustrien. Forskningsområdet inden for life scienceindustrien er også medtaget, herunder beskyttelse af enerettigheder. Feltet rækker således ind over en række traditionelle juridiske discipliner som forvaltningsret, immaterialret, markedsføringsret, konkurrenceret og mere sektorspecifikke regler om lægemidler mv. Bogen indeholder desuden et selvstændigt afsnit om pharmaøkonomien. Alle emnerne er af stor praktisk og økonomisk betydning. Life Science Jura er en grundbog, der giver en generel indføring i emnet, men tjener også som praktisk opslagsværk for jurister og andre, der arbejder med området. Bogens forfattere er alle aktive i advokatbranchenmed stor erfaring inden for netop life science-jura.