Alle titler

Viser 1 - 10 af 16 resultater for :

  • Almene emner x
  • Adgangstype: Alt indhold x
  • Søgeniveau: Titelniveau (Bøger/Tidsskrifter) x
  • Arkiv: Arkiv x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang
Omslag Juridisk teori, metode og videnskab (2. udg.)

Juridisk teori, metode og videnskab (2. udg.)

Jens Evald

Denne bog giver en grundlæggende indføring i juridisk teori, metode og videnskab. Bogen danner grundlag for undervisningen i faget retslære ved det juridiske studium på Aarhus Universitet, men kan i øvrigt læses af alle med interesse for retsvidenskabens arbejdsområde. De behandlede emner og temaer er valgt, fordi de er af betydning på tværs af forskellige juridiske fag og discipliner. Det kan udtrykkes på den måde, at emnerne og temaerne udgør de juridiske fags almindelige del, mens de forskellige fag og discipliner udgør den specielle del. Juridisk teori, metode og videnskab omfatter således det, der med et gammeldags udtryk kaldes retsdogmatik, hvorved traditionelt forstås en beskrivelse, fortolkning og systematisering af gældende ret. En jurist må kunne skelne klid fra kerne og kunne bortskære alt overflødigt, så kun de relevante argumenter, kendsgerninger, regler mv. står tilbage. Med andre ord må man kunne håndtere den juridiske ragekniv.

Ingen adgang
Omslag At tænke juridisk (5. udg.)

At tænke juridisk (5. udg.)

Juridisk metode for begyndere

Jens Evald

Jens Evald, f. 1961, er dr.jur. og professor ved Juridisk Institut, Aarhus Universitet og voldgiftsdommer ved Court of Arbitration for Sport (CAS), Lausanne, Schweiz. Han er forfatter og medforfatter til en lang række bøger og artikler, derud over privatretlige emner omfatter biografier, retsfilosofi, juridisk metode og sportsret. Formålet med denne bog er at give en læsevenlig introduktion til juridisk metode. Ved juridisk metode forstås den fremgangsmåde, som domstolene og enhver, der skal tage stilling til et konkret retligt problem, må følge.

Ingen adgang
Omslag Retsvidenskabsteori (2. udg.)

Retsvidenskabsteori (2. udg.)

Carsten Munk-Hansen

Hvilken forbindelse er der mellem almen videnskabsteori og retsteori (retsfilosofi)? Hvilken forbindelse er der mellem retsteorien og retsforskningen? Er der forskel på juridisk og retsdogmatisk metode? Hvilke videnskabsidealer gælder i retsforskningen? Det er nogle af de spørgsmål, denne bog behandler. Juridiske og erhvervsjuridiske studiers bacheloruddannelse skal, som andre universitetsstudiers, omfatte »fagområdets videnskabsteori«, og overbygningen skal omfatte et kandidatspeciale, hvor den studerende godtgør »færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder«. Denne bog fremstiller filosofiske, metodiske og praktiske refleksioner om ret, forskning og formidling i lyset af uddannelsesbekendtgørelsens forskrifter. Der er i denne udgave sket en betydelig omarbejdning ud fra pædagogisk hensyn. En analyse fører til, at det juridiske virke snarere indeholder mangfoldige filosofiske tilgange end blot en enkelt.

Ingen adgang
Omslag Retskilder og retsteorier (5. udg.)

Retskilder og retsteorier (5. udg.)

Christina D. Tvarnø og Ruth Nielsen

Den hermed foreliggende 5. reviderede udgave af Retskilder og Retsteorier bygger på Tvarnø & Nielsens retsteori, der kaldes europæisk, realistisk retspositivisme. Bogen består af to dele. I Del I gennemgås de retskilder, der anvendes i juridisk praksis. Her behandles regulering, der omfatter dansk lovgivning i vid forstand (grundloven, almindelige love, bekendtgørelser, mv.), EU lovgivning, der omfatter traktater (TEU, TEUF, Chartret om grundlæggende rettigheder) og EU-retlig sekundærlovgivning (forordninger, direktiver, afgørelser, henstillinger og udtalelser) samt folkeretlige traktater. Derefter behandles praksis (domspraksis, administrativ praksis, retssædvaner og forskningspraksis) og uskreven ret (almindelige retsprincipper og forholdets natur). I det sidste kapitel i Del I gennemgås retsdogmatisk fortolkning og de teoretiske værktøjer (begreber, systematiske snit, principper, mv.), retsdogmatikken benytter. I Bogens Del II gennemgås de vigtigste retsteorier og teoretiske perspektiver på retten. Her behandles naturret, hermeneutik, retspositivismen som udformet navnlig af Hans Kelsen og videreudviklet i ’critical legal positivism’ og institutionel retsteori, skandinavisk realistisk retsteori som udformet navnlig af Alf Ross, kønsperspektiv på retten og retsøkonomi. Hovedtrækkene i europæisk, realistisk retspositivisme opsummeres i bogens sidste kapitel (kap. 12). Europæisk, realistisk retspositivisme er en syntese af retspositivismen og Ross’ realistiske retsteori. Retten anskues ud fra en monistisk synsvinkel, hvor danske retskilder, EU-retlige retskilder og folkeretlige retskilder ses som ét stort, integreret retssystem. Gyldig ret (gældende ret) defineres som regler, der anvendes i juridisk praksis, fordi anvenderne på grundlag af en retsdogmatisk analyse finder, at de hører til retssystemet. De vigtigste former for juridisk praksis er domspraksis, lovgivningspraksis og forskningspraksis. Det er en forudsætning for, at en regel kan anses for gyldig ret (gældende ret) at der er en rimelig grad af konsensus herom mellem domstole, lovgivere og juridiske forskere.

Ingen adgang
Omslag Den juridiske løsning (1. udg.)

Den juridiske løsning (1. udg.)

Introduktion til juridisk metode

Carsten Munk-Hansen

Juridiske problemstillinger skal løses ved en beslutning eller afgørelse. Det kan være i en offentlig myndighed, i en domstol eller i en voldgiftsret. Mange aktører, f.eks. borgere, virksomheder, ansatte i offentlige myndigheder og private virksomheder m.fl., vil ofte forholde sig til, om beslutningen er juridisk rigtig, herunder til om beslutningen kan få retlige konsekvenser. Denne bog er en introduktion til, hvorledes den juridiske tænkning om problemløsning virker. Der tales ofte om "den juridiske metode". Fremstillingens formål er at skabe en grundlæggende forståelse af grundlaget for juridiske beslutninger. Hvad kan der lægges vægt på? Hvad kan der ikke lægges vægt på? Bogen er rettet til studerende, der endnu ikke har kendskab til juridiske fagdiscipliner, hvorfor den tilstræber i et enkelt sprog at introducere juridiske begreber, grundlæggende juridiske tankeprocesser og juridisk kildemateriale. Bogen indeholder en fyldig oversigt over digitale platforme med relevant materiale. Fremstillingen er koncentreret med henblik på at begrænse sidetallet. Der erkun i ganske beskedent omfang henvist til domme mv. henset til, at målgruppen forudsættes at være "forudsætningsløse" og derfor ikke umiddelbart kan supplere teksten med egne undersøgelser. Bogen omfatter dog internationale kilder.

Ingen adgang
Omslag Juridisk Formularbog (19. onlineudgave)

Juridisk Formularbog (19. onlineudgave)

Bent K. Carlsen, Jesper Lau Hansen, og Jens Møller

Juridisk Formularbog 19. onlineudgave er senest opdateret 2016 og vises i HTML format.

Ingen adgang
Omslag Juridisk teori, metode og videnskab (1. udg.)

Juridisk teori, metode og videnskab (1. udg.)

Jens Evald

Denne bog giver en grundlæggende indføring i juridisk teori, metode og videnskab. Bogen danner grundlag for undervisningen i faget retslære ved det juridiske studium på Aarhus Universitet, men kan i øvrigt læses af alle med interesse for retsvidenskabens arbejdsområde. De behandlede emner og temaer er valgt, fordi de er af betydning på tværs af forskellige juridiske fag og discipliner. Det kan udtrykkes på den måde, at emnerne og temaerne udgør de juridiske fags almindelige del, mens de forskellige fag og discipliner udgør den specielle del. Juridisk teori, metode og videnskab omfatter således det, der med et gammeldags udtryk kaldes retsdogmatik, hvorved traditionelt forstås en beskrivelse, fortolkning og systematisering af gældende ret.

Ingen adgang
Omslag Retssystemet og juridisk metode (3. udg.)

Retssystemet og juridisk metode (3. udg.)

Peter Blume

Bogen Retssystemet og juridisk metode tilvejebringer en grundlæggende indføring i retssystemets indretning og den juridiske metode.

Ingen adgang
Omslag Den juridiske metode (2. udg.)

Den juridiske metode (2. udg.)

– en introduktion

Lone L. Hansen og Erik Werlauff

Den juridiske metode er en introduktion til den fremgangsmåde, som jurister skal følge, når de skal tage stilling til et konkret retligt problem og besvare retlige spørgsmål. Der er tale om en praktisk og brugerorienteret bog, hvormed læseren får indføring i, hvordan man identificerer retlige problemer og fremfører en kvalificeret løsning af juridiske problemstillinger. Fremstillingen giver således læseren den grundlæggende viden, der skal til for effektivt at forstå de juridiske principper og anvende disse i praksis. Bogen er velegnet til studerende og læsere uden juridiske forkundskaber.

Gratis adgang
Omslag Nordisk rettspragmatisme (1. udg.)

Nordisk rettspragmatisme (1. udg.)

Savigny, Ørsted og Schweigaard om vitenskap og metode

Sverre Blandhol

I denne boken søker jeg å vise røttene til, og karakteren av, det jeg har valgt å kalle Nordisk rettspragmatisme. Med den betegnelsen sikter jeg til det jeg oppfatter som en hovedretning i nordisk rettsvitenskap fra Ørsted og frem til i dag. Rettspragmatismen har fokus på rettens rolle i samfunnet og de formål retten skal fremme. Metodisk kjennetegnes pragmatismen av en skepsis overfor skarpe todelinger mellom begreper og vender seg kritisk mot abstrakte rettsteorier og metodologisk formalisme. Pragmatismen behandler rettspørsmål ved i stor grad å se hen til konsekvensene – positive eller negative – av å velge den ene eller den annen løsning. På denne måte spiller erfaring, empiriske undersøkelser og det juristene kaller reelle hensyn en stor rolle. Samtidig vektlegger pragmatister de langsiktige virkninger av enkeltavgjørelser, og setter derfor også idealer som forutberegnelighet og lojalitet mot lovgiver høyt. Den nordiske rettspragmatismen har forbindelseslinjer til retorikkens argumentasjonslære og det jeg har kalt en romersk retorisk-pragmatisk tradisjon i Vestens kulturhistorie. Retningen kan antageligvis spores lenger tilbake i nordisk rettshistorie enn det jeg gjør i denne avhandlingen (Holberg kunne kanskje regnes som et tidlig eksempel), men det første klare uttrykk finner vi hos den danske rettsforskeren Anders Sandøe Ørsted.