Alle titler

Denne bog giver en grundlæggende indføring i juridisk teori, metode og videnskab. Bogen danner grundlag for undervisningen i faget retslære ved det juridiske studium på Aarhus Universitet, men kan i øvrigt læses af alle med interesse for retsvidenskabens arbejdsområde. De behandlede emner og temaer er valgt, fordi de er af betydning på tværs af forskellige juridiske fag og discipliner. Det kan udtrykkes på den måde, at emnerne og temaerne udgør de juridiske fags almindelige del, mens de forskellige fag og discipliner udgør den specielle del. Juridisk teori, metode og videnskab omfatter således det, der med et gammeldags udtryk kaldes retsdogmatik, hvorved traditionelt forstås en beskrivelse, fortolkning og systematisering af gældende ret. En jurist må kunne skelne klid fra kerne og kunne bortskære alt overflødigt, så kun de relevante argumenter, kendsgerninger, regler mv. står tilbage. Med andre ord må man kunne håndtere den juridiske ragekniv.

Jens Evald, f. 1961, er dr.jur. og professor ved Juridisk Institut, Aarhus Universitet og voldgiftsdommer ved Court of Arbitration for Sport (CAS), Lausanne, Schweiz. Han er forfatter og medforfatter til en lang række bøger og artikler, derud over privatretlige emner omfatter biografier, retsfilosofi, juridisk metode og sportsret. Formålet med denne bog er at give en læsevenlig introduktion til juridisk metode. Ved juridisk metode forstås den fremgangsmåde, som domstolene og enhver, der skal tage stilling til et konkret retligt problem, må følge.

Hvilken forbindelse er der mellem almen videnskabsteori og retsteori (retsfilosofi)? Hvilken forbindelse er der mellem retsteorien og retsforskningen? Er der forskel på juridisk og retsdogmatisk metode? Hvilke videnskabsidealer gælder i retsforskningen? Det er nogle af de spørgsmål, denne bog behandler. Juridiske og erhvervsjuridiske studiers bacheloruddannelse skal, som andre universitetsstudiers, omfatte »fagområdets videnskabsteori«, og overbygningen skal omfatte et kandidatspeciale, hvor den studerende godtgør »færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder«. Denne bog fremstiller filosofiske, metodiske og praktiske refleksioner om ret, forskning og formidling i lyset af uddannelsesbekendtgørelsens forskrifter. Der er i denne udgave sket en betydelig omarbejdning ud fra pædagogisk hensyn. En analyse fører til, at det juridiske virke snarere indeholder mangfoldige filosofiske tilgange end blot en enkelt.

Den hermed foreliggende 5. reviderede udgave af Retskilder og Retsteorier bygger på Tvarnø & Nielsens retsteori, der kaldes europæisk, realistisk retspositivisme. Bogen består af to dele. I Del I gennemgås de retskilder, der anvendes i juridisk praksis. Her behandles regulering, der omfatter dansk lovgivning i vid forstand (grundloven, almindelige love, bekendtgørelser, mv.), EU lovgivning, der omfatter traktater (TEU, TEUF, Chartret om grundlæggende rettigheder) og EU-retlig sekundærlovgivning (forordninger, direktiver, afgørelser, henstillinger og udtalelser) samt folkeretlige traktater. Derefter behandles praksis (domspraksis, administrativ praksis, retssædvaner og forskningspraksis) og uskreven ret (almindelige retsprincipper og forholdets natur). I det sidste kapitel i Del I gennemgås retsdogmatisk fortolkning og de teoretiske værktøjer (begreber, systematiske snit, principper, mv.), retsdogmatikken benytter. I Bogens Del II gennemgås de vigtigste retsteorier og teoretiske perspektiver på retten. Her behandles naturret, hermeneutik, retspositivismen som udformet navnlig af Hans Kelsen og videreudviklet i ’critical legal positivism’ og institutionel retsteori, skandinavisk realistisk retsteori som udformet navnlig af Alf Ross, kønsperspektiv på retten og retsøkonomi. Hovedtrækkene i europæisk, realistisk retspositivisme opsummeres i bogens sidste kapitel (kap. 12). Europæisk, realistisk retspositivisme er en syntese af retspositivismen og Ross’ realistiske retsteori. Retten anskues ud fra en monistisk synsvinkel, hvor danske retskilder, EU-retlige retskilder og folkeretlige retskilder ses som ét stort, integreret retssystem. Gyldig ret (gældende ret) defineres som regler, der anvendes i juridisk praksis, fordi anvenderne på grundlag af en retsdogmatisk analyse finder, at de hører til retssystemet. De vigtigste former for juridisk praksis er domspraksis, lovgivningspraksis og forskningspraksis. Det er en forudsætning for, at en regel kan anses for gyldig ret (gældende ret) at der er en rimelig grad af konsensus herom mellem domstole, lovgivere og juridiske forskere.

Juridiske problemstillinger skal løses ved en beslutning eller afgørelse. Det kan være i en offentlig myndighed, i en domstol eller i en voldgiftsret. Mange aktører, f.eks. borgere, virksomheder, ansatte i offentlige myndigheder og private virksomheder m.fl., vil ofte forholde sig til, om beslutningen er juridisk rigtig, herunder til om beslutningen kan få retlige konsekvenser. Denne bog er en introduktion til, hvorledes den juridiske tænkning om problemløsning virker. Der tales ofte om "den juridiske metode". Fremstillingens formål er at skabe en grundlæggende forståelse af grundlaget for juridiske beslutninger. Hvad kan der lægges vægt på? Hvad kan der ikke lægges vægt på? Bogen er rettet til studerende, der endnu ikke har kendskab til juridiske fagdiscipliner, hvorfor den tilstræber i et enkelt sprog at introducere juridiske begreber, grundlæggende juridiske tankeprocesser og juridisk kildemateriale. Bogen indeholder en fyldig oversigt over digitale platforme med relevant materiale. Fremstillingen er koncentreret med henblik på at begrænse sidetallet. Der erkun i ganske beskedent omfang henvist til domme mv. henset til, at målgruppen forudsættes at være "forudsætningsløse" og derfor ikke umiddelbart kan supplere teksten med egne undersøgelser. Bogen omfatter dog internationale kilder.

Juridisk Formularbog 19. onlineudgave er senest opdateret 2016 og vises i HTML format.

Denne bog giver en grundlæggende indføring i juridisk teori, metode og videnskab. Bogen danner grundlag for undervisningen i faget retslære ved det juridiske studium på Aarhus Universitet, men kan i øvrigt læses af alle med interesse for retsvidenskabens arbejdsområde. De behandlede emner og temaer er valgt, fordi de er af betydning på tværs af forskellige juridiske fag og discipliner. Det kan udtrykkes på den måde, at emnerne og temaerne udgør de juridiske fags almindelige del, mens de forskellige fag og discipliner udgør den specielle del. Juridisk teori, metode og videnskab omfatter således det, der med et gammeldags udtryk kaldes retsdogmatik, hvorved traditionelt forstås en beskrivelse, fortolkning og systematisering af gældende ret.

Bogen Retssystemet og juridisk metode tilvejebringer en grundlæggende indføring i retssystemets indretning og den juridiske metode.

Den juridiske metode er en introduktion til den fremgangsmåde, som jurister skal følge, når de skal tage stilling til et konkret retligt problem og besvare retlige spørgsmål. Der er tale om en praktisk og brugerorienteret bog, hvormed læseren får indføring i, hvordan man identificerer retlige problemer og fremfører en kvalificeret løsning af juridiske problemstillinger. Fremstillingen giver således læseren den grundlæggende viden, der skal til for effektivt at forstå de juridiske principper og anvende disse i praksis. Bogen er velegnet til studerende og læsere uden juridiske forkundskaber.