Alle titler

Syn og skøn - sagkyndig bevisførelse gennemgår grundigt de i dansk ret betydningsfulde regler om syn og skøn og anden sagkyndig bevisførelse. Grundlaget er navnlig de væsentlige ændringer i 2014 og 2016 af retsplejelovens regler om syn og skøn og sagkyndige erklæringer samt den omfattende retspraksis, der er kommet til siden 5. udgave fra 2015.

Retsplejelov og straffelov er områder for hvilke denne udgivelse dækker over. Justitsministeriets lovbekendtgørelser og nye ændringer er inkluderet i bogen. Dansk retsplejelov er et fantastisk omfattende lovområde, der reguleres i mere end 1000 paragraffer, hvilken bl.a. fremstiller den danske procesret. Straffeloven breder sig over strafbarhedsbetingelser, sanktioner og alvorlige forbrydelser, hvor strafferetsplejen behandler processuelle retsprincipper, forløb, påtale mv. i straffesager. Indholdet opdeles i fem bøger: Domsmagten m.m. Fælles bestemmelser for borgerlige sager og straffesager Den borgerlige retspleje Strafferetsplejen Slutnings- og overgangsbestemmelser Første bog strækker sig over retssystemer og myndigheder i afsnittene: Domstolenes ordning,Nævningers og domsmænds udtagelse, Udtagelse af sagkyndige retsmedlemmer, Anklagemyndigheden, Politiet, Den Uafhængige Politiklagemyndighed og Advokater. Anden bog behandler procesmåden, meddelelser, vidner, syn og skøn samt rettens rådslagninger og afgørelser. Størst vægt er placeret på tredje bog med det borgelige perspektiv på retsplejeloven. Afsnit omfatter: Almindelige bestemmelser, Rettergangsmåden, Betalingspåkrav, Tvangsfuldbyrdelse og De foreløbige retsmidler. Den fjerde bog favner strafferetsplejen under afsnit: Almindelige bestemmelser, Efterforskning, tvangsindgreb m.v., Tiltale og hovedforhandling i 1. instans, Retsmidler mod trufne afgørelser, Regler om behandlingen af private straffesager og om forfølgning af borgerlige krav under straffesager, Fuldbyrdelsen af domme i straffesager og Sagsomkostninger m.v. i straffesager. Slutningsbestemmelser fremgår af femte og sidste bog.

Skønserklæringen kan redegøre for konkrete forhold, der bygger på konkrete undersøgelser. En skønserklæring kan virke som et særligt autoritativt bevis i sagen, idet retten ikke vurderer og ikke kan vurdere de underliggende fakta, men bygger afgørelsen på disse, således som de er beskrevet og bedømt i en skønserklæring. Disse har en holistisk retsvirkning, og afhænger af skønsmandens udtalelser i skønserklæringen. Denne bogs 1. udgave fra 1982 var den første indgående behandling i dansk ret af de betydningsfulde regler om syn og skøn. Siden 4. udgave fra 2011 er retsplejelovens regler om syn og skøn blevet ændret, ligesom Højesterets praksis om sagkyndige erklæringer har givet anledning til en revurdering og væsentlig udvidelse af behandlingen af sagkyndig bevisførelse på anden måde end ved syn og skøn. Dette er baggrunden for undertitlen: Sagkyndig bevisførelse. I øvrigt er teksten gennemrevideret og den relativt omfattende nye retspraksis er indarbejdet. Der er kun undtagelsesvis taget hensyn til materiale fremkommet efter marts 2015.

'Kildebeskyttelse' er den første samlede fremstilling om de retsregler og den praksis, der knytter sig til mediernes beskyttelse af kilder. Dette angår navnligt retsplejelovens § 172 om vidnefritagelse for journalister samt visse regler om tvangsindgreb. Bogen indeholder desuden bidrag til problemstillinger, som ikke eller kun i begrænset omfang er blevet berørt tidligere. Det drejer sig blandt andet om beskyttelsen af kilder uden for retsplejeloven, kildebegrebets afgrænsning, reglernes sammenhæng med medieansvarsloven og den teknologiske udviklings betydning for forståelsen af reglerne. Fremstillingen gennemgår grundigt den del af beskyttelsen af kilder, som hviler på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis om fortolkning af kildebeskyttelsen.

Retsplejeloven er Danmarks mest omfattende lov, idet den omfatter mere end 1000 paragraffer. ”Kommenteret Retsplejelov” fremstiller den gældende danske procesret ved omhyggeligt at gøre rede for lovgivning med forarbejder, retspraksis og udtalelser i litteraturen. Værket bidrager til et velfungerende retssystem ved at sikre, at de processuelle regler er let tilgængelige og klart beskrevet. Kommentarerne er ført ajour til 15. august 2012. Lovteksten er Justitsministeriets lovbekendtgørelse nr. 1008 af 24. oktober 2012. Værket består af 3 bind.