Bogen er delt i tre dele. Den første del giver en generel introduktion til EU-retten, de to efterfølgende giver en grundig indføring i EU’s indre marked. Det indre marked med fri bevægelighed for varer, personer, tjene-steydelser og kapital realiseres dels gennem TEUFs bestemmelser, dels gennem harmonisering af national lovgivning. Vi har bestræbt os på at give et dækkende billede af den retspraksis, der vedrører de mest centrale bestemmelser i TEUF. Det falder derimod uden for formålet med denne bog at gennemgå den omfattende sektorharmonisering, der konkretiserer og supplerer denne retspraksis. Som konsekvens heraf fokuseres der i fremstillingen på nogle centrale problemstillinger, der knytter sig til har-moniseringen. Endvidere gennemgås harmoniseringen på få udvalgte om-råder. Formålet hermed er at illustrere, hvordan TEUFs regler og harmoni-seringen af den nationale lovgivning supplerer hinanden ved realiseringen af det indre marked.
Alle titler
Viser 1 - 6 af 6 resultater for :
- EU-ret x
- Adgangstype: Alt indhold x
- Søgeniveau: Titelniveau (Bøger/Tidsskrifter) x
- Arkiv: Arkiv x
EU-Retten (7. udg.)
Karsten Engsig Sørensen og Jens Hartig Danielsen
EU-rettens påvirkning af dansk forvaltningsret (3. udg.)
Niels Fenger
Bogen giver et samlet indblik i samspillet mellem EU-retten og dansk forvaltningsret med hensyn til såvel sagsbehandling og organisation som hjemmelsspørgsmål, fortolkning og domstolsprøvelse. Den påviser EU-rettens betydning for forvaltningsretten og fungerer samtidig som lærebog og håndbog gennem løbende sammenligninger mellem dansk rets regler og de EU-retlige krav.
Den nye persondataret (1. udg.)
Persondataforordningen
Peter Blume
Persondataforordningen, 2016/679, ændrer dansk persondataret på mangfoldige måder. Den medfører nye krav til de dataansvarlige myndigheder og virksomheder, samt til databehandlerne. Forordningen skaber nye muligheder for borgerne. Den store betydning, som personoplysninger har overalt i samfundet, bliver i det hele taget klargjort. Dette gælder nationalt, i EU og internationalt. Sanktioneringen af regelbrud er væsentligt øget. I bogen gennemgås forordningen og de forskellige reglers betydning omtales. Herudover beskrives persondatarettens historie op til forordningen, den betydning forordningen vil få for danske retsforhold, og der reflekteres om fremtiden efter 2018. Som et appendiks er medtaget en omtale af den anden del af persondataretsreformen, direktiv 2016/680; politipersondataretsdirektivet.
EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder (1. udg.)
med kommentarer
Jonas Christoffersen
EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder (EUC) blev juridisk binden-de på traktatniveau, da Lissabon-traktaten trådte i kraft den 1. december 2009. Jeg har derfor bestræbt mig på at tilvejebringe en praktisk betonet hånd-bog, der er opbygget som en almindelig lovkommentar. Jeg håber at have ramt en rimelig balance i mit forsøg på at tydeliggøre indholdet og rets-virkningerne af EUC på en praktisk tilgængelig måde, selv om jeg har måttet foretage betydelige tilskæringer. Det er således ikke muligt at give en blot tilnærmelsesvis udtømmende fremstilling af EUC, dels fordi EU-Domstolens praksis om EU’s grundrettigheder over de sidste 40 år er sær-deles omfattende, dels fordi EUC i vidt omfang afspejler i øvrigt gældende EU-ret, dels fordi EUC i vidt omfang afspejler Den Europæiske Menne-skerettighedskonvention. Bogen indeholder således ikke en generel frem-stilling af f.eks. diskriminationsretten, asylretten, sundheds- og socialretten eller den fri bevægelighed for arbejdskraft og tjenesteydelser. Kommenta-ren er rettet mod praksis om EUC, selv om jeg har inddraget yderligere materiale på grundlag af et skøn over, hvad der kan anses at være af prak-tisk interesse.
EU-Retten (6. udg.)
Karsten Engsig Sørensen, Poul Runge Nielsen, og Jens Hartig Danielsen
I denne udgave af EU-retten har vi inddraget en ny medforfatter og som konsekvens heraf er der gennemført en større revision af bogen i forhold til bogens 5. udgave fra 2010. Vi har dog fortsat bestræbt os på at lave en fremstilling, der er pædagogisk nok til at fungere som lærebog, og som samtidig indeholder detaljer nok til at tilgodese praktikernes behov. Bogen er delt i tre dele. Den første del giver en generel introduktion til EU-retten, de to efterfølgende giver en grundig indføring i EU’s indre marked. Det indre marked med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital realiseres dels gennem TEUFs bestemmelser, dels gennem harmonisering af national lovgivning. Vi har bestræbt os på at give et dækkende billede af den retspraksis, der vedrører de mest centrale bestemmelser i TEUF. Det falder derimod udenfor formålet med denne bog at gennemgå den omfattende sektorharmonisering, der konkretiserer og supplerer denne retspraksis. Som konsekvens heraf fokuseres der i fremstillingen på nogle centrale problemstillinger, der knytter sig til harmoniseringen. Endvidere gennemgås harmoniseringen på få udvalgte områder. Formålet hermed er at illustrere, hvordan TEUFs regler og harmoniseringen af den nationale lovgivning supplerer hinanden ved realiseringen af det indre marked. Alle synspunkter i denne bog er personlige.
Europæisering af arbejdstiden (1. udg.)
Et casestudie af samspillet mellem Arbejdstidsdirektivet og arbejdsmarkedssystemerne i fem EU-medlemslande
Jytte Kaltoft Bendixen
Denne bog er en lettere revideret udgave af min phd-afhandling der blev indleveret på Sociologisk Institut, Københavns Universitet i marts 2006 og forsvaret og godkendt i juni 2006. Jeg har forsøgt at opdatere denne udgave i forhold til den seneste udvikling i forbindelse med ændringer i Arbejdstidsdirektivet, som har været forhandlet på EU niveau og herhjemme i folketingets europaudvalg. Afhandlingen er resultatet af forskningsprojektet Mellem lov og praksis i europæisk arbejdsmarkedspolitik, som har været finansieret af LO og udført under FAOS, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og organisationsstudier på Sociologisk Institut, Københavns Universitet.