Alle titler

Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist er en ny og tværfaglig fremstilling, hvis formål er at sikre, at de juridiske professioner både fagligt og kommunikativt kan bidrage til, at offentlige digitaliseringsprocesser munder ud i en kombination af digitale og analoge arbejdsgange, der understøtter overholdelse af lovgivningen samt fremmer god forvaltningsskik. Bogens fokus er de almindelige forvaltningsretlige krav til tilrettelæggelse af myndighedsudøvelse, men store dele af gennemgangene kan også have betydning for f.eks. brug af velfærdsteknologier. Perspektivet i Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist er på en gang nyskabende og traditionelt, idet forfatterne med deres udviklings- og kommunikationsperspektiv på sæt og vis vender tilbage til forvaltningsjuristernes fortid, hvor store teoretikere som Bent Christensen ”vendte tingene på hovedet” og anvendte et såkaldt førsteinstansperspektiv frem for et prøvelsesperspektiv. Det skyldes, at bogens hovedinteresse er, hvordan udvikling og drift proaktivt tilrettelægges på en sådan måde, at myndighederne bedst muligt kan udføre deres centrale samfundsmæssige opgave med at realisere lovgivningen.

Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist er en ny og tværfaglig fremstilling, hvis formål er at sikre, at de juridiske professioner både fagligt og kommunikativt kan bidrage til, at offentlige digitaliseringsprocesser munder ud i en kombination af digitale og analoge arbejdsgange, der understøtter overholdelse af lovgivningen samt fremmer god forvaltningsskik. Bogens fokus er de almindelige forvaltningsretlige krav til tilrettelæggelse af myndighedsudøvelse, men store dele af gennemgangene kan også have betydning for f.eks. brug af velfærdsteknologier. Perspektivet i Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist er på en gang nyskabende og traditionelt, idet forfatterne med deres udviklings- og kommunikationsperspektiv på sæt og vis vender tilbage til forvaltningsjuristernes fortid, hvor store teoretikere som Bent Christensen ”vendte tingene på hovedet” og anvendte et såkaldt førsteinstansperspektiv frem for et prøvelsesperspektiv. Det skyldes, at bogens hovedinteresse er, hvordan udvikling og drift proaktivt tilrettelægges på en sådan måde, at myndighederne bedst muligt kan udføre deres centrale samfundsmæssige opgave med at realisere lovgivningen.

Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist er en ny og tværfaglig fremstilling, hvis formål er at sikre, at de juridiske professioner både fagligt og kommunikativt kan bidrage til, at offentlige digitaliseringsprocesser munder ud i en kombination af digitale og analoge arbejdsgange, der understøtter overholdelse af lovgivningen samt fremmer god forvaltningsskik. Bogens fokus er de almindelige forvaltningsretlige krav til tilrettelæggelse af myndighedsudøvelse, men store dele af gennemgangene kan også have betydning for f.eks. brug af velfærdsteknologier. Perspektivet i Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist er på en gang nyskabende og traditionelt, idet forfatterne med deres udviklings- og kommunikationsperspektiv på sæt og vis vender tilbage til forvaltningsjuristernes fortid, hvor store teoretikere som Bent Christensen ”vendte tingene på hovedet” og anvendte et såkaldt førsteinstansperspektiv frem for et prøvelsesperspektiv. Det skyldes, at bogens hovedinteresse er, hvordan udvikling og drift proaktivt tilrettelægges på en sådan måde, at myndighederne bedst muligt kan udføre deres centrale samfundsmæssige opgave med at realisere lovgivningen.

Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist er en ny og tværfaglig fremstilling, hvis formål er at sikre, at de juridiske professioner både fagligt og kommunikativt kan bidrage til, at offentlige digitaliseringsprocesser munder ud i en kombination af digitale og analoge arbejdsgange, der understøtter overholdelse af lovgivningen samt fremmer god forvaltningsskik. Bogens fokus er de almindelige forvaltningsretlige krav til tilrettelæggelse af myndighedsudøvelse, men store dele af gennemgangene kan også have betydning for f.eks. brug af velfærdsteknologier. Perspektivet i Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist er på en gang nyskabende og traditionelt, idet forfatterne med deres udviklings- og kommunikationsperspektiv på sæt og vis vender tilbage til forvaltningsjuristernes fortid, hvor store teoretikere som Bent Christensen ”vendte tingene på hovedet” og anvendte et såkaldt førsteinstansperspektiv frem for et prøvelsesperspektiv. Det skyldes, at bogens hovedinteresse er, hvordan udvikling og drift proaktivt tilrettelægges på en sådan måde, at myndighederne bedst muligt kan udføre deres centrale samfundsmæssige opgave med at realisere lovgivningen.

Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist er en ny og tværfaglig fremstilling, hvis formål er at sikre, at de juridiske professioner både fagligt og kommunikativt kan bidrage til, at offentlige digitaliseringsprocesser munder ud i en kombination af digitale og analoge arbejdsgange, der understøtter overholdelse af lovgivningen samt fremmer god forvaltningsskik. Bogens fokus er de almindelige forvaltningsretlige krav til tilrettelæggelse af myndighedsudøvelse, men store dele af gennemgangene kan også have betydning for f.eks. brug af velfærdsteknologier. Perspektivet i Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist er på en gang nyskabende og traditionelt, idet forfatterne med deres udviklings- og kommunikationsperspektiv på sæt og vis vender tilbage til forvaltningsjuristernes fortid, hvor store teoretikere som Bent Christensen ”vendte tingene på hovedet” og anvendte et såkaldt førsteinstansperspektiv frem for et prøvelsesperspektiv. Det skyldes, at bogens hovedinteresse er, hvordan udvikling og drift proaktivt tilrettelægges på en sådan måde, at myndighederne bedst muligt kan udføre deres centrale samfundsmæssige opgave med at realisere lovgivningen.

Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist er en ny og tværfaglig fremstilling, hvis formål er at sikre, at de juridiske professioner både fagligt og kommunikativt kan bidrage til, at offentlige digitaliseringsprocesser munder ud i en kombination af digitale og analoge arbejdsgange, der understøtter overholdelse af lovgivningen samt fremmer god forvaltningsskik. Bogens fokus er de almindelige forvaltningsretlige krav til tilrettelæggelse af myndighedsudøvelse, men store dele af gennemgangene kan også have betydning for f.eks. brug af velfærdsteknologier. Perspektivet i Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist er på en gang nyskabende og traditionelt, idet forfatterne med deres udviklings- og kommunikationsperspektiv på sæt og vis vender tilbage til forvaltningsjuristernes fortid, hvor store teoretikere som Bent Christensen ”vendte tingene på hovedet” og anvendte et såkaldt førsteinstansperspektiv frem for et prøvelsesperspektiv. Det skyldes, at bogens hovedinteresse er, hvordan udvikling og drift proaktivt tilrettelægges på en sådan måde, at myndighederne bedst muligt kan udføre deres centrale samfundsmæssige opgave med at realisere lovgivningen.

Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist er en ny og tværfaglig fremstilling, hvis formål er at sikre, at de juridiske professioner både fagligt og kommunikativt kan bidrage til, at offentlige digitaliseringsprocesser munder ud i en kombination af digitale og analoge arbejdsgange, der understøtter overholdelse af lovgivningen samt fremmer god forvaltningsskik. Bogens fokus er de almindelige forvaltningsretlige krav til tilrettelæggelse af myndighedsudøvelse, men store dele af gennemgangene kan også have betydning for f.eks. brug af velfærdsteknologier. Perspektivet i Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist er på en gang nyskabende og traditionelt, idet forfatterne med deres udviklings- og kommunikationsperspektiv på sæt og vis vender tilbage til forvaltningsjuristernes fortid, hvor store teoretikere som Bent Christensen ”vendte tingene på hovedet” og anvendte et såkaldt førsteinstansperspektiv frem for et prøvelsesperspektiv. Det skyldes, at bogens hovedinteresse er, hvordan udvikling og drift proaktivt tilrettelægges på en sådan måde, at myndighederne bedst muligt kan udføre deres centrale samfundsmæssige opgave med at realisere lovgivningen.

Den gældende offentlighedslov, der trådte i kraft den 1. januar 2014, afløste den tidligere offentlighedslov fra 1985, som afløste offentlighedsloven fra 1970. Den gældende offentlighedslov indeholder dels en række bestemmelser, der er udtryk for en videreførelse af de tidligere loves bestemmelser, dels indeholder den nogle helt nye bestemmelser, der har sin baggrund i bl.a. udviklingen af den digitale kommunikation og centraladministrationens samarbejdsstrukturer. Derfor indeholder den foreliggende udgave af lovkommentaren – i lighed med den tidligere udgave – fortsat en omtale af den praksis, der knytter sig til de tidligere offentlighedslove. Herudover indeholder kommentaren en omtale og analyse af de ganske mange udtalelser, som Folketingets Ombudsmand har afgivet om den gældende offentlighedslov. Sigtet med lovkommentaren er fortsat at give en pædagogisk og udførlig fremstilling af offentlighedslovens bestemmelser. Det er derfor håbet, at myndighederne vil kunne bruge lovkommentaren som et opslagsværk og et praktisk arbejdsredskab til at løse de problemstillinger, de måtte støde på i forbindelse med anvendelsen af loven, og at bl.a. borgerne og medierne vil kunne bruge lovkommentaren til at få klarhed over og indblik i lovens noget komplicerede regler.

Den gældende offentlighedslov, der trådte i kraft den 1. januar 2014, afløste den tidligere offentlighedslov fra 1985, som afløste offentlighedsloven fra 1970. Den gældende offentlighedslov indeholder dels en række bestemmelser, der er udtryk for en videreførelse af de tidligere loves bestemmelser, dels indeholder den nogle helt nye bestemmelser, der har sin baggrund i bl.a. udviklingen af den digitale kommunikation og centraladministrationens samarbejdsstrukturer. Derfor indeholder den foreliggende udgave af lovkommentaren – i lighed med den tidligere udgave – fortsat en omtale af den praksis, der knytter sig til de tidligere offentlighedslove. Herudover indeholder kommentaren en omtale og analyse af de ganske mange udtalelser, som Folketingets Ombudsmand har afgivet om den gældende offentlighedslov. Sigtet med lovkommentaren er fortsat at give en pædagogisk og udførlig fremstilling af offentlighedslovens bestemmelser. Det er derfor håbet, at myndighederne vil kunne bruge lovkommentaren som et opslagsværk og et praktisk arbejdsredskab til at løse de problemstillinger, de måtte støde på i forbindelse med anvendelsen af loven, og at bl.a. borgerne og medierne vil kunne bruge lovkommentaren til at få klarhed over og indblik i lovens noget komplicerede regler.

Den gældende offentlighedslov, der trådte i kraft den 1. januar 2014, afløste den tidligere offentlighedslov fra 1985, som afløste offentlighedsloven fra 1970. Den gældende offentlighedslov indeholder dels en række bestemmelser, der er udtryk for en videreførelse af de tidligere loves bestemmelser, dels indeholder den nogle helt nye bestemmelser, der har sin baggrund i bl.a. udviklingen af den digitale kommunikation og centraladministrationens samarbejdsstrukturer. Derfor indeholder den foreliggende udgave af lovkommentaren – i lighed med den tidligere udgave – fortsat en omtale af den praksis, der knytter sig til de tidligere offentlighedslove. Herudover indeholder kommentaren en omtale og analyse af de ganske mange udtalelser, som Folketingets Ombudsmand har afgivet om den gældende offentlighedslov. Sigtet med lovkommentaren er fortsat at give en pædagogisk og udførlig fremstilling af offentlighedslovens bestemmelser. Det er derfor håbet, at myndighederne vil kunne bruge lovkommentaren som et opslagsværk og et praktisk arbejdsredskab til at løse de problemstillinger, de måtte støde på i forbindelse med anvendelsen af loven, og at bl.a. borgerne og medierne vil kunne bruge lovkommentaren til at få klarhed over og indblik i lovens noget komplicerede regler.