EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder (EUC) blev juridisk binden-de på traktatniveau, da Lissabon-traktaten trådte i kraft den 1. december 2009. Jeg har derfor bestræbt mig på at tilvejebringe en praktisk betonet hånd-bog, der er opbygget som en almindelig lovkommentar. Jeg håber at have ramt en rimelig balance i mit forsøg på at tydeliggøre indholdet og rets-virkningerne af EUC på en praktisk tilgængelig måde, selv om jeg har måttet foretage betydelige tilskæringer. Det er således ikke muligt at give en blot tilnærmelsesvis udtømmende fremstilling af EUC, dels fordi EU-Domstolens praksis om EU’s grundrettigheder over de sidste 40 år er sær-deles omfattende, dels fordi EUC i vidt omfang afspejler i øvrigt gældende EU-ret, dels fordi EUC i vidt omfang afspejler Den Europæiske Menne-skerettighedskonvention. Bogen indeholder således ikke en generel frem-stilling af f.eks. diskriminationsretten, asylretten, sundheds- og socialretten eller den fri bevægelighed for arbejdskraft og tjenesteydelser. Kommenta-ren er rettet mod praksis om EUC, selv om jeg har inddraget yderligere materiale på grundlag af et skøn over, hvad der kan anses at være af prak-tisk interesse.
Alle titler
Viser 81 - 90 af 120 resultater for :
- EU-ret x
- Adgangstype: Alt indhold x
- Søgeniveau: Indholdsniveau (Kapitler/Artikler) x
- Arkiv: Arkiv x
Artikel 50. Ret til ikke at blive retsforfulgt eller straffet to gange for samme lovovertrædelse[1]
(Side 445 – 450)
Jonas Christoffersen
Artikel 27. Ret til information og høring af arbejdstagere i virksomheden[1]
(Side 299 – 304)
Jonas Christoffersen
EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder (EUC) blev juridisk binden-de på traktatniveau, da Lissabon-traktaten trådte i kraft den 1. december 2009. Jeg har derfor bestræbt mig på at tilvejebringe en praktisk betonet hånd-bog, der er opbygget som en almindelig lovkommentar. Jeg håber at have ramt en rimelig balance i mit forsøg på at tydeliggøre indholdet og rets-virkningerne af EUC på en praktisk tilgængelig måde, selv om jeg har måttet foretage betydelige tilskæringer. Det er således ikke muligt at give en blot tilnærmelsesvis udtømmende fremstilling af EUC, dels fordi EU-Domstolens praksis om EU’s grundrettigheder over de sidste 40 år er sær-deles omfattende, dels fordi EUC i vidt omfang afspejler i øvrigt gældende EU-ret, dels fordi EUC i vidt omfang afspejler Den Europæiske Menne-skerettighedskonvention. Bogen indeholder således ikke en generel frem-stilling af f.eks. diskriminationsretten, asylretten, sundheds- og socialretten eller den fri bevægelighed for arbejdskraft og tjenesteydelser. Kommenta-ren er rettet mod praksis om EUC, selv om jeg har inddraget yderligere materiale på grundlag af et skøn over, hvad der kan anses at være af prak-tisk interesse.
Artikel 3. Ret til respekt for menneskets integritet[1]
(Side 99 – 104)
Jonas Christoffersen
EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder (EUC) blev juridisk binden-de på traktatniveau, da Lissabon-traktaten trådte i kraft den 1. december 2009. Jeg har derfor bestræbt mig på at tilvejebringe en praktisk betonet hånd-bog, der er opbygget som en almindelig lovkommentar. Jeg håber at have ramt en rimelig balance i mit forsøg på at tydeliggøre indholdet og rets-virkningerne af EUC på en praktisk tilgængelig måde, selv om jeg har måttet foretage betydelige tilskæringer. Det er således ikke muligt at give en blot tilnærmelsesvis udtømmende fremstilling af EUC, dels fordi EU-Domstolens praksis om EU’s grundrettigheder over de sidste 40 år er sær-deles omfattende, dels fordi EUC i vidt omfang afspejler i øvrigt gældende EU-ret, dels fordi EUC i vidt omfang afspejler Den Europæiske Menne-skerettighedskonvention. Bogen indeholder således ikke en generel frem-stilling af f.eks. diskriminationsretten, asylretten, sundheds- og socialretten eller den fri bevægelighed for arbejdskraft og tjenesteydelser. Kommenta-ren er rettet mod praksis om EUC, selv om jeg har inddraget yderligere materiale på grundlag af et skøn over, hvad der kan anses at være af prak-tisk interesse.
Artikel 14. Ret til uddannelse[1]
(Side 169 – 180)
Jonas Christoffersen
EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder (EUC) blev juridisk binden-de på traktatniveau, da Lissabon-traktaten trådte i kraft den 1. december 2009. Jeg har derfor bestræbt mig på at tilvejebringe en praktisk betonet hånd-bog, der er opbygget som en almindelig lovkommentar. Jeg håber at have ramt en rimelig balance i mit forsøg på at tydeliggøre indholdet og rets-virkningerne af EUC på en praktisk tilgængelig måde, selv om jeg har måttet foretage betydelige tilskæringer. Det er således ikke muligt at give en blot tilnærmelsesvis udtømmende fremstilling af EUC, dels fordi EU-Domstolens praksis om EU’s grundrettigheder over de sidste 40 år er sær-deles omfattende, dels fordi EUC i vidt omfang afspejler i øvrigt gældende EU-ret, dels fordi EUC i vidt omfang afspejler Den Europæiske Menne-skerettighedskonvention. Bogen indeholder således ikke en generel frem-stilling af f.eks. diskriminationsretten, asylretten, sundheds- og socialretten eller den fri bevægelighed for arbejdskraft og tjenesteydelser. Kommenta-ren er rettet mod praksis om EUC, selv om jeg har inddraget yderligere materiale på grundlag af et skøn over, hvad der kan anses at være af prak-tisk interesse.
Artikel 31. Retfærdige og rimelige arbejdsforhold[1]
(Side 316 – 320)
Jonas Christoffersen
EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder (EUC) blev juridisk binden-de på traktatniveau, da Lissabon-traktaten trådte i kraft den 1. december 2009. Jeg har derfor bestræbt mig på at tilvejebringe en praktisk betonet hånd-bog, der er opbygget som en almindelig lovkommentar. Jeg håber at have ramt en rimelig balance i mit forsøg på at tydeliggøre indholdet og rets-virkningerne af EUC på en praktisk tilgængelig måde, selv om jeg har måttet foretage betydelige tilskæringer. Det er således ikke muligt at give en blot tilnærmelsesvis udtømmende fremstilling af EUC, dels fordi EU-Domstolens praksis om EU’s grundrettigheder over de sidste 40 år er sær-deles omfattende, dels fordi EUC i vidt omfang afspejler i øvrigt gældende EU-ret, dels fordi EUC i vidt omfang afspejler Den Europæiske Menne-skerettighedskonvention. Bogen indeholder således ikke en generel frem-stilling af f.eks. diskriminationsretten, asylretten, sundheds- og socialretten eller den fri bevægelighed for arbejdskraft og tjenesteydelser. Kommenta-ren er rettet mod praksis om EUC, selv om jeg har inddraget yderligere materiale på grundlag af et skøn over, hvad der kan anses at være af prak-tisk interesse.
Artikel 2. Retten til livet[1]
(Side 96 – 98)
Jonas Christoffersen
EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder (EUC) blev juridisk binden-de på traktatniveau, da Lissabon-traktaten trådte i kraft den 1. december 2009. Jeg har derfor bestræbt mig på at tilvejebringe en praktisk betonet hånd-bog, der er opbygget som en almindelig lovkommentar. Jeg håber at have ramt en rimelig balance i mit forsøg på at tydeliggøre indholdet og rets-virkningerne af EUC på en praktisk tilgængelig måde, selv om jeg har måttet foretage betydelige tilskæringer. Det er således ikke muligt at give en blot tilnærmelsesvis udtømmende fremstilling af EUC, dels fordi EU-Domstolens praksis om EU’s grundrettigheder over de sidste 40 år er sær-deles omfattende, dels fordi EUC i vidt omfang afspejler i øvrigt gældende EU-ret, dels fordi EUC i vidt omfang afspejler Den Europæiske Menne-skerettighedskonvention. Bogen indeholder således ikke en generel frem-stilling af f.eks. diskriminationsretten, asylretten, sundheds- og socialretten eller den fri bevægelighed for arbejdskraft og tjenesteydelser. Kommenta-ren er rettet mod praksis om EUC, selv om jeg har inddraget yderligere materiale på grundlag af et skøn over, hvad der kan anses at være af prak-tisk interesse.
Artikel 34. Social sikring og social bistand[1]
(Side331 – 336)
Jonas Christoffersen
EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder (EUC) blev juridisk binden-de på traktatniveau, da Lissabon-traktaten trådte i kraft den 1. december 2009. Jeg har derfor bestræbt mig på at tilvejebringe en praktisk betonet hånd-bog, der er opbygget som en almindelig lovkommentar. Jeg håber at have ramt en rimelig balance i mit forsøg på at tydeliggøre indholdet og rets-virkningerne af EUC på en praktisk tilgængelig måde, selv om jeg har måttet foretage betydelige tilskæringer. Det er således ikke muligt at give en blot tilnærmelsesvis udtømmende fremstilling af EUC, dels fordi EU-Domstolens praksis om EU’s grundrettigheder over de sidste 40 år er sær-deles omfattende, dels fordi EUC i vidt omfang afspejler i øvrigt gældende EU-ret, dels fordi EUC i vidt omfang afspejler Den Europæiske Menne-skerettighedskonvention. Bogen indeholder således ikke en generel frem-stilling af f.eks. diskriminationsretten, asylretten, sundheds- og socialretten eller den fri bevægelighed for arbejdskraft og tjenesteydelser. Kommenta-ren er rettet mod praksis om EUC, selv om jeg har inddraget yderligere materiale på grundlag af et skøn over, hvad der kan anses at være af prak-tisk interesse.
Artikel 39. Stemmeret og valgbarhed til Europa-Parlamentet[1]
(Side 353 – 358)
Jonas Christoffersen
EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder (EUC) blev juridisk binden-de på traktatniveau, da Lissabon-traktaten trådte i kraft den 1. december 2009. Jeg har derfor bestræbt mig på at tilvejebringe en praktisk betonet hånd-bog, der er opbygget som en almindelig lovkommentar. Jeg håber at have ramt en rimelig balance i mit forsøg på at tydeliggøre indholdet og rets-virkningerne af EUC på en praktisk tilgængelig måde, selv om jeg har måttet foretage betydelige tilskæringer. Det er således ikke muligt at give en blot tilnærmelsesvis udtømmende fremstilling af EUC, dels fordi EU-Domstolens praksis om EU’s grundrettigheder over de sidste 40 år er sær-deles omfattende, dels fordi EUC i vidt omfang afspejler i øvrigt gældende EU-ret, dels fordi EUC i vidt omfang afspejler Den Europæiske Menne-skerettighedskonvention. Bogen indeholder således ikke en generel frem-stilling af f.eks. diskriminationsretten, asylretten, sundheds- og socialretten eller den fri bevægelighed for arbejdskraft og tjenesteydelser. Kommenta-ren er rettet mod praksis om EUC, selv om jeg har inddraget yderligere materiale på grundlag af et skøn over, hvad der kan anses at være af prak-tisk interesse.
Artikel 40. Stemmeret og valgbarhed til kommunale valg[1]
(Side 359 – 360)
Jonas Christoffersen
EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder (EUC) blev juridisk binden-de på traktatniveau, da Lissabon-traktaten trådte i kraft den 1. december 2009. Jeg har derfor bestræbt mig på at tilvejebringe en praktisk betonet hånd-bog, der er opbygget som en almindelig lovkommentar. Jeg håber at have ramt en rimelig balance i mit forsøg på at tydeliggøre indholdet og rets-virkningerne af EUC på en praktisk tilgængelig måde, selv om jeg har måttet foretage betydelige tilskæringer. Det er således ikke muligt at give en blot tilnærmelsesvis udtømmende fremstilling af EUC, dels fordi EU-Domstolens praksis om EU’s grundrettigheder over de sidste 40 år er sær-deles omfattende, dels fordi EUC i vidt omfang afspejler i øvrigt gældende EU-ret, dels fordi EUC i vidt omfang afspejler Den Europæiske Menne-skerettighedskonvention. Bogen indeholder således ikke en generel frem-stilling af f.eks. diskriminationsretten, asylretten, sundheds- og socialretten eller den fri bevægelighed for arbejdskraft og tjenesteydelser. Kommenta-ren er rettet mod praksis om EUC, selv om jeg har inddraget yderligere materiale på grundlag af et skøn over, hvad der kan anses at være af prak-tisk interesse.
Artikel 35. Sundhedsbeskyttelse[1]
(Side 337 – 341)
Jonas Christoffersen
EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder (EUC) blev juridisk binden-de på traktatniveau, da Lissabon-traktaten trådte i kraft den 1. december 2009. Jeg har derfor bestræbt mig på at tilvejebringe en praktisk betonet hånd-bog, der er opbygget som en almindelig lovkommentar. Jeg håber at have ramt en rimelig balance i mit forsøg på at tydeliggøre indholdet og rets-virkningerne af EUC på en praktisk tilgængelig måde, selv om jeg har måttet foretage betydelige tilskæringer. Det er således ikke muligt at give en blot tilnærmelsesvis udtømmende fremstilling af EUC, dels fordi EU-Domstolens praksis om EU’s grundrettigheder over de sidste 40 år er sær-deles omfattende, dels fordi EUC i vidt omfang afspejler i øvrigt gældende EU-ret, dels fordi EUC i vidt omfang afspejler Den Europæiske Menne-skerettighedskonvention. Bogen indeholder således ikke en generel frem-stilling af f.eks. diskriminationsretten, asylretten, sundheds- og socialretten eller den fri bevægelighed for arbejdskraft og tjenesteydelser. Kommenta-ren er rettet mod praksis om EUC, selv om jeg har inddraget yderligere materiale på grundlag af et skøn over, hvad der kan anses at være af prak-tisk interesse.