Alle titler

Persondataforordningen, 2016/679, ændrer dansk persondataret på mangfoldige måder. Den medfører nye krav til de dataansvarlige myndigheder og virksomheder, samt til databehandlerne. Forordningen skaber nye muligheder for borgerne. Den store betydning, som personoplysninger har overalt i samfundet, bliver i det hele taget klargjort. Dette gælder nationalt, i EU og internationalt. Sanktioneringen af regelbrud er væsentligt øget. I bogen gennemgås forordningen og de forskellige reglers betydning omtales. Herudover beskrives persondatarettens historie op til forordningen, den betydning forordningen vil få for danske retsforhold, og der reflekteres om fremtiden efter 2018. Som et appendiks er medtaget en omtale af den anden del af persondataretsreformen, direktiv 2016/680; politipersondataretsdirektivet.

Persondataforordningen, 2016/679, ændrer dansk persondataret på mangfoldige måder. Den medfører nye krav til de dataansvarlige myndigheder og virksomheder, samt til databehandlerne. Forordningen skaber nye muligheder for borgerne. Den store betydning, som personoplysninger har overalt i samfundet, bliver i det hele taget klargjort. Dette gælder nationalt, i EU og internationalt. Sanktioneringen af regelbrud er væsentligt øget. I bogen gennemgås forordningen og de forskellige reglers betydning omtales. Herudover beskrives persondatarettens historie op til forordningen, den betydning forordningen vil få for danske retsforhold, og der reflekteres om fremtiden efter 2018. Som et appendiks er medtaget en omtale af den anden del af persondataretsreformen, direktiv 2016/680; politipersondataretsdirektivet.

Persondataforordningen, 2016/679, ændrer dansk persondataret på mangfoldige måder. Den medfører nye krav til de dataansvarlige myndigheder og virksomheder, samt til databehandlerne. Forordningen skaber nye muligheder for borgerne. Den store betydning, som personoplysninger har overalt i samfundet, bliver i det hele taget klargjort. Dette gælder nationalt, i EU og internationalt. Sanktioneringen af regelbrud er væsentligt øget. I bogen gennemgås forordningen og de forskellige reglers betydning omtales. Herudover beskrives persondatarettens historie op til forordningen, den betydning forordningen vil få for danske retsforhold, og der reflekteres om fremtiden efter 2018. Som et appendiks er medtaget en omtale af den anden del af persondataretsreformen, direktiv 2016/680; politipersondataretsdirektivet.

Persondataforordningen, 2016/679, ændrer dansk persondataret på mangfoldige måder. Den medfører nye krav til de dataansvarlige myndigheder og virksomheder, samt til databehandlerne. Forordningen skaber nye muligheder for borgerne. Den store betydning, som personoplysninger har overalt i samfundet, bliver i det hele taget klargjort. Dette gælder nationalt, i EU og internationalt. Sanktioneringen af regelbrud er væsentligt øget. I bogen gennemgås forordningen og de forskellige reglers betydning omtales. Herudover beskrives persondatarettens historie op til forordningen, den betydning forordningen vil få for danske retsforhold, og der reflekteres om fremtiden efter 2018. Som et appendiks er medtaget en omtale af den anden del af persondataretsreformen, direktiv 2016/680; politipersondataretsdirektivet.

Persondataforordningen, 2016/679, ændrer dansk persondataret på mangfoldige måder. Den medfører nye krav til de dataansvarlige myndigheder og virksomheder, samt til databehandlerne. Forordningen skaber nye muligheder for borgerne. Den store betydning, som personoplysninger har overalt i samfundet, bliver i det hele taget klargjort. Dette gælder nationalt, i EU og internationalt. Sanktioneringen af regelbrud er væsentligt øget. I bogen gennemgås forordningen og de forskellige reglers betydning omtales. Herudover beskrives persondatarettens historie op til forordningen, den betydning forordningen vil få for danske retsforhold, og der reflekteres om fremtiden efter 2018. Som et appendiks er medtaget en omtale af den anden del af persondataretsreformen, direktiv 2016/680; politipersondataretsdirektivet.

Persondataforordningen, 2016/679, ændrer dansk persondataret på mangfoldige måder. Den medfører nye krav til de dataansvarlige myndigheder og virksomheder, samt til databehandlerne. Forordningen skaber nye muligheder for borgerne. Den store betydning, som personoplysninger har overalt i samfundet, bliver i det hele taget klargjort. Dette gælder nationalt, i EU og internationalt. Sanktioneringen af regelbrud er væsentligt øget. I bogen gennemgås forordningen og de forskellige reglers betydning omtales. Herudover beskrives persondatarettens historie op til forordningen, den betydning forordningen vil få for danske retsforhold, og der reflekteres om fremtiden efter 2018. Som et appendiks er medtaget en omtale af den anden del af persondataretsreformen, direktiv 2016/680; politipersondataretsdirektivet.

EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder (EUC) blev juridisk binden-de på traktatniveau, da Lissabon-traktaten trådte i kraft den 1. december 2009. Jeg har derfor bestræbt mig på at tilvejebringe en praktisk betonet hånd-bog, der er opbygget som en almindelig lovkommentar. Jeg håber at have ramt en rimelig balance i mit forsøg på at tydeliggøre indholdet og rets-virkningerne af EUC på en praktisk tilgængelig måde, selv om jeg har måttet foretage betydelige tilskæringer. Det er således ikke muligt at give en blot tilnærmelsesvis udtømmende fremstilling af EUC, dels fordi EU-Domstolens praksis om EU’s grundrettigheder over de sidste 40 år er sær-deles omfattende, dels fordi EUC i vidt omfang afspejler i øvrigt gældende EU-ret, dels fordi EUC i vidt omfang afspejler Den Europæiske Menne-skerettighedskonvention. Bogen indeholder således ikke en generel frem-stilling af f.eks. diskriminationsretten, asylretten, sundheds- og socialretten eller den fri bevægelighed for arbejdskraft og tjenesteydelser. Kommenta-ren er rettet mod praksis om EUC, selv om jeg har inddraget yderligere materiale på grundlag af et skøn over, hvad der kan anses at være af prak-tisk interesse.

EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder (EUC) blev juridisk binden-de på traktatniveau, da Lissabon-traktaten trådte i kraft den 1. december 2009. Jeg har derfor bestræbt mig på at tilvejebringe en praktisk betonet hånd-bog, der er opbygget som en almindelig lovkommentar. Jeg håber at have ramt en rimelig balance i mit forsøg på at tydeliggøre indholdet og rets-virkningerne af EUC på en praktisk tilgængelig måde, selv om jeg har måttet foretage betydelige tilskæringer. Det er således ikke muligt at give en blot tilnærmelsesvis udtømmende fremstilling af EUC, dels fordi EU-Domstolens praksis om EU’s grundrettigheder over de sidste 40 år er sær-deles omfattende, dels fordi EUC i vidt omfang afspejler i øvrigt gældende EU-ret, dels fordi EUC i vidt omfang afspejler Den Europæiske Menne-skerettighedskonvention. Bogen indeholder således ikke en generel frem-stilling af f.eks. diskriminationsretten, asylretten, sundheds- og socialretten eller den fri bevægelighed for arbejdskraft og tjenesteydelser. Kommenta-ren er rettet mod praksis om EUC, selv om jeg har inddraget yderligere materiale på grundlag af et skøn over, hvad der kan anses at være af prak-tisk interesse.

EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder (EUC) blev juridisk binden-de på traktatniveau, da Lissabon-traktaten trådte i kraft den 1. december 2009. Jeg har derfor bestræbt mig på at tilvejebringe en praktisk betonet hånd-bog, der er opbygget som en almindelig lovkommentar. Jeg håber at have ramt en rimelig balance i mit forsøg på at tydeliggøre indholdet og rets-virkningerne af EUC på en praktisk tilgængelig måde, selv om jeg har måttet foretage betydelige tilskæringer. Det er således ikke muligt at give en blot tilnærmelsesvis udtømmende fremstilling af EUC, dels fordi EU-Domstolens praksis om EU’s grundrettigheder over de sidste 40 år er sær-deles omfattende, dels fordi EUC i vidt omfang afspejler i øvrigt gældende EU-ret, dels fordi EUC i vidt omfang afspejler Den Europæiske Menne-skerettighedskonvention. Bogen indeholder således ikke en generel frem-stilling af f.eks. diskriminationsretten, asylretten, sundheds- og socialretten eller den fri bevægelighed for arbejdskraft og tjenesteydelser. Kommenta-ren er rettet mod praksis om EUC, selv om jeg har inddraget yderligere materiale på grundlag af et skøn over, hvad der kan anses at være af prak-tisk interesse.

EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder (EUC) blev juridisk binden-de på traktatniveau, da Lissabon-traktaten trådte i kraft den 1. december 2009. Jeg har derfor bestræbt mig på at tilvejebringe en praktisk betonet hånd-bog, der er opbygget som en almindelig lovkommentar. Jeg håber at have ramt en rimelig balance i mit forsøg på at tydeliggøre indholdet og rets-virkningerne af EUC på en praktisk tilgængelig måde, selv om jeg har måttet foretage betydelige tilskæringer. Det er således ikke muligt at give en blot tilnærmelsesvis udtømmende fremstilling af EUC, dels fordi EU-Domstolens praksis om EU’s grundrettigheder over de sidste 40 år er sær-deles omfattende, dels fordi EUC i vidt omfang afspejler i øvrigt gældende EU-ret, dels fordi EUC i vidt omfang afspejler Den Europæiske Menne-skerettighedskonvention. Bogen indeholder således ikke en generel frem-stilling af f.eks. diskriminationsretten, asylretten, sundheds- og socialretten eller den fri bevægelighed for arbejdskraft og tjenesteydelser. Kommenta-ren er rettet mod praksis om EUC, selv om jeg har inddraget yderligere materiale på grundlag af et skøn over, hvad der kan anses at være af prak-tisk interesse.