Bæredygtighed og ESG er på alles læber i disse år, både i det offentlige, det private, blandt investorer, forbrugere og i interesseorganisationer mv. Den nye regeltsunami inden for bæredygtighed har skabt et enormt behov for øget viden om og forståelse for den samlede regulering af bæredygtighed og det komplicerede samspil mellem de forskellige regelsæt. Denne bog har fokus på bæredygtighedsretten, dvs. reglerne om bæredygtighed og ESG. Bogen behandler de centrale globale, EU-retlige og nationale regelsæt på området. Bogen benyttes som lærebog til jurastuderende, men vil også være anvendelig for en lang række personer, der arbejder med bæredygtighed i praksis, f.eks. på advokatkontorer, i den finansielle sektor, i virksomheder, organisationer og andre steder.
Alle titler
Viser 91 - 100 af 4,740 resultater for
- Adgangstype: Alt indhold x
- Søgeniveau: Indholdsniveau (Kapitler/Artikler) x
- Arkiv: Arkiv x
Kapitel 11. Finanssektorens rolle og udfordringer
(Side 349 – 398)
Linda Nielsen, Lone Wandahl Mouyal, og Flemming Pristed
Kapitel 1. Formål med bæredygtighedsreglerne samt ESG-faktorer
(Side 23 – 60)
Linda Nielsen, Lone Wandahl Mouyal, og Flemming Pristed
Bæredygtighed og ESG er på alles læber i disse år, både i det offentlige, det private, blandt investorer, forbrugere og i interesseorganisationer mv. Den nye regeltsunami inden for bæredygtighed har skabt et enormt behov for øget viden om og forståelse for den samlede regulering af bæredygtighed og det komplicerede samspil mellem de forskellige regelsæt. Denne bog har fokus på bæredygtighedsretten, dvs. reglerne om bæredygtighed og ESG. Bogen behandler de centrale globale, EU-retlige og nationale regelsæt på området. Bogen benyttes som lærebog til jurastuderende, men vil også være anvendelig for en lang række personer, der arbejder med bæredygtighed i praksis, f.eks. på advokatkontorer, i den finansielle sektor, i virksomheder, organisationer og andre steder.
Kapitel 8. Forslag om Corporate Sustainability Due Diligence
(Side 255 – 274)
Linda Nielsen, Lone Wandahl Mouyal, og Flemming Pristed
Bæredygtighed og ESG er på alles læber i disse år, både i det offentlige, det private, blandt investorer, forbrugere og i interesseorganisationer mv. Den nye regeltsunami inden for bæredygtighed har skabt et enormt behov for øget viden om og forståelse for den samlede regulering af bæredygtighed og det komplicerede samspil mellem de forskellige regelsæt. Denne bog har fokus på bæredygtighedsretten, dvs. reglerne om bæredygtighed og ESG. Bogen behandler de centrale globale, EU-retlige og nationale regelsæt på området. Bogen benyttes som lærebog til jurastuderende, men vil også være anvendelig for en lang række personer, der arbejder med bæredygtighed i praksis, f.eks. på advokatkontorer, i den finansielle sektor, i virksomheder, organisationer og andre steder.
Kapitel 3. Globale bæredygtighedsregler
(Side 107 – 148)
Linda Nielsen, Lone Wandahl Mouyal, og Flemming Pristed
Bæredygtighed og ESG er på alles læber i disse år, både i det offentlige, det private, blandt investorer, forbrugere og i interesseorganisationer mv. Den nye regeltsunami inden for bæredygtighed har skabt et enormt behov for øget viden om og forståelse for den samlede regulering af bæredygtighed og det komplicerede samspil mellem de forskellige regelsæt. Denne bog har fokus på bæredygtighedsretten, dvs. reglerne om bæredygtighed og ESG. Bogen behandler de centrale globale, EU-retlige og nationale regelsæt på området. Bogen benyttes som lærebog til jurastuderende, men vil også være anvendelig for en lang række personer, der arbejder med bæredygtighed i praksis, f.eks. på advokatkontorer, i den finansielle sektor, i virksomheder, organisationer og andre steder.
Kapitel 10. Markedsføring og greenwashing
(Side 317 – 348)
Linda Nielsen, Lone Wandahl Mouyal, og Flemming Pristed
Bæredygtighed og ESG er på alles læber i disse år, både i det offentlige, det private, blandt investorer, forbrugere og i interesseorganisationer mv. Den nye regeltsunami inden for bæredygtighed har skabt et enormt behov for øget viden om og forståelse for den samlede regulering af bæredygtighed og det komplicerede samspil mellem de forskellige regelsæt. Denne bog har fokus på bæredygtighedsretten, dvs. reglerne om bæredygtighed og ESG. Bogen behandler de centrale globale, EU-retlige og nationale regelsæt på området. Bogen benyttes som lærebog til jurastuderende, men vil også være anvendelig for en lang række personer, der arbejder med bæredygtighed i praksis, f.eks. på advokatkontorer, i den finansielle sektor, i virksomheder, organisationer og andre steder.
Kapitel 5. Taksonomiforordningen
(Side 161 – 184)
Linda Nielsen, Lone Wandahl Mouyal, og Flemming Pristed
Bæredygtighed og ESG er på alles læber i disse år, både i det offentlige, det private, blandt investorer, forbrugere og i interesseorganisationer mv. Den nye regeltsunami inden for bæredygtighed har skabt et enormt behov for øget viden om og forståelse for den samlede regulering af bæredygtighed og det komplicerede samspil mellem de forskellige regelsæt. Denne bog har fokus på bæredygtighedsretten, dvs. reglerne om bæredygtighed og ESG. Bogen behandler de centrale globale, EU-retlige og nationale regelsæt på området. Bogen benyttes som lærebog til jurastuderende, men vil også være anvendelig for en lang række personer, der arbejder med bæredygtighed i praksis, f.eks. på advokatkontorer, i den finansielle sektor, i virksomheder, organisationer og andre steder.
Lov om rettens pleje
Retsplejeloven baserer sig på Justitsministeriets lovbekendtgørelse nr. 1835 af 15. september 2021 som ændret ved lov nr. 2600 af 28. december 2021, lov nr. 2601 af 28. december 2021, lov nr. 158 af 31. januar 2022, lov nr. 226 og 227 af 15. februar 2022, lov nr. 291 af 8. marts 2022, lov nr. 696 og lov nr. 697 af 24. maj 2022 og lov nr. 873, 890, 893 og 897 af 21. juni 2022. For straffelovens vedkommende baserer lovteksten sig på Justitsministeriets lovbekendtgørelse nr. 1650 af 17. november 2020 som ændret ved som ændret ved lov nr. 349 af 2. april 2020, lov nr. 1832 af 8. december 2020, lov nr. 2208 af 29. december 2020, lov nr. 207 af 15. februar 2021, lov nr. 290 af 27. februar 2021, lov nr. 415 af 13. marts 2021, lov nr. 709 af 26. april 2021, lov nr. 982 af 26. maj 2021 og lov nr. 1174 af 8. juni 2021. Bestemmelser, som træder i kraft senere end 1. august 2022, er medtaget og markeret som kommende ændringer.
Register til retsplejeloven
Retsplejeloven baserer sig på Justitsministeriets lovbekendtgørelse nr. 1835 af 15. september 2021 som ændret ved lov nr. 2600 af 28. december 2021, lov nr. 2601 af 28. december 2021, lov nr. 158 af 31. januar 2022, lov nr. 226 og 227 af 15. februar 2022, lov nr. 291 af 8. marts 2022, lov nr. 696 og lov nr. 697 af 24. maj 2022 og lov nr. 873, 890, 893 og 897 af 21. juni 2022. For straffelovens vedkommende baserer lovteksten sig på Justitsministeriets lovbekendtgørelse nr. 1650 af 17. november 2020 som ændret ved som ændret ved lov nr. 349 af 2. april 2020, lov nr. 1832 af 8. december 2020, lov nr. 2208 af 29. december 2020, lov nr. 207 af 15. februar 2021, lov nr. 290 af 27. februar 2021, lov nr. 415 af 13. marts 2021, lov nr. 709 af 26. april 2021, lov nr. 982 af 26. maj 2021 og lov nr. 1174 af 8. juni 2021. Bestemmelser, som træder i kraft senere end 1. august 2022, er medtaget og markeret som kommende ændringer.
Register til straffeloven
Retsplejeloven baserer sig på Justitsministeriets lovbekendtgørelse nr. 1835 af 15. september 2021 som ændret ved lov nr. 2600 af 28. december 2021, lov nr. 2601 af 28. december 2021, lov nr. 158 af 31. januar 2022, lov nr. 226 og 227 af 15. februar 2022, lov nr. 291 af 8. marts 2022, lov nr. 696 og lov nr. 697 af 24. maj 2022 og lov nr. 873, 890, 893 og 897 af 21. juni 2022. For straffelovens vedkommende baserer lovteksten sig på Justitsministeriets lovbekendtgørelse nr. 1650 af 17. november 2020 som ændret ved som ændret ved lov nr. 349 af 2. april 2020, lov nr. 1832 af 8. december 2020, lov nr. 2208 af 29. december 2020, lov nr. 207 af 15. februar 2021, lov nr. 290 af 27. februar 2021, lov nr. 415 af 13. marts 2021, lov nr. 709 af 26. april 2021, lov nr. 982 af 26. maj 2021 og lov nr. 1174 af 8. juni 2021. Bestemmelser, som træder i kraft senere end 1. august 2022, er medtaget og markeret som kommende ændringer.
Straffeloven
Retsplejeloven baserer sig på Justitsministeriets lovbekendtgørelse nr. 1835 af 15. september 2021 som ændret ved lov nr. 2600 af 28. december 2021, lov nr. 2601 af 28. december 2021, lov nr. 158 af 31. januar 2022, lov nr. 226 og 227 af 15. februar 2022, lov nr. 291 af 8. marts 2022, lov nr. 696 og lov nr. 697 af 24. maj 2022 og lov nr. 873, 890, 893 og 897 af 21. juni 2022. For straffelovens vedkommende baserer lovteksten sig på Justitsministeriets lovbekendtgørelse nr. 1650 af 17. november 2020 som ændret ved som ændret ved lov nr. 349 af 2. april 2020, lov nr. 1832 af 8. december 2020, lov nr. 2208 af 29. december 2020, lov nr. 207 af 15. februar 2021, lov nr. 290 af 27. februar 2021, lov nr. 415 af 13. marts 2021, lov nr. 709 af 26. april 2021, lov nr. 982 af 26. maj 2021 og lov nr. 1174 af 8. juni 2021. Bestemmelser, som træder i kraft senere end 1. august 2022, er medtaget og markeret som kommende ændringer.