Alle titler

Viser 1 - 9 af 9 resultater for :

  • Udlændingeret x
  • Adgangstype: Alt indhold x
  • Søgeniveau: Alt - Titler og Indhold x
  • Arkiv: Arkiv x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang
Omslag Danske asylafgørelser (1. udg.)

Danske asylafgørelser (1. udg.)

– Baggrund, kontekst, analyse

Jesper Lindholm

I bogen er danske asylmyndigheders fastlæggelse af, hvorvidt en asylansøger skal gives opholdstilladelse som flygtning, gjort til genstand for undersøgelse. Fokus er lagt på FN’s Flygtningekonvention og spørgsmålet om, hvordan flygtningedefinitionen heri fortolkes og anvendes i dansk ret. Det vurderes yderligere, hvorvidt eksistensen af den tidligere de facto-status og nuværende beskyttelsesstatus, som findes i Udlændingelovens § 7, stk. 2, har påvirket brugen af konventionsstatus i Udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnets praksis vedrørende kønsrelateret forfølgelse er udvalgt som illustrativt område og gjort til genstand for analyse i denne henseende. Forud herfor findes en redegørelse for den metodiske tilgang i bogen og overvejelser om brugen af retskilder i asylretten. Desuden er den folkeretlige ramme om danske asylafgørelser præsenteret, det tidligere og nuværende lovgrundlag for asylafgørelser udførligt gennemgået, og asylaktørernes organisation, status og kompetence behandlet. Endvidere indeholder bogen et kapitel om de betydelige praktiske og metodiske udfordringer, som indsamling og systematisering af afgørelser frembyder for enhver, der ønsker overblik over og indblik i praksis fra Flygtningenævnet. Af slutningsvist fremsætter forfatteren en række anbefalinger på området, herunder om at øge tilgængeligheden af asylafgørelser, forbedre kvaliteten af afgørelsernes begrundelse, samt om at anlægge en mere korrekt fortolkning af Flygtningekonventionen, bl.a. via en højere grad af inddragelse af UNHCR’s retlige vejledninger.

Ingen adgang

Kapitel 3. Den folkeretlige ramme

(Side 73 – 110)

Jesper Lindholm

I bogen er danske asylmyndigheders fastlæggelse af, hvorvidt en asylansøger skal gives opholdstilladelse som flygtning, gjort til genstand for undersøgelse. Fokus er lagt på FN’s Flygtningekonvention og spørgsmålet om, hvordan flygtningedefinitionen heri fortolkes og anvendes i dansk ret. Det vurderes yderligere, hvorvidt eksistensen af den tidligere de facto-status og nuværende beskyttelsesstatus, som findes i Udlændingelovens § 7, stk. 2, har påvirket brugen af konventionsstatus i Udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnets praksis vedrørende kønsrelateret forfølgelse er udvalgt som illustrativt område og gjort til genstand for analyse i denne henseende. Forud herfor findes en redegørelse for den metodiske tilgang i bogen og overvejelser om brugen af retskilder i asylretten. Desuden er den folkeretlige ramme om danske asylafgørelser præsenteret, det tidligere og nuværende lovgrundlag for asylafgørelser udførligt gennemgået, og asylaktørernes organisation, status og kompetence behandlet. Endvidere indeholder bogen et kapitel om de betydelige praktiske og metodiske udfordringer, som indsamling og systematisering af afgørelser frembyder for enhver, der ønsker overblik over og indblik i praksis fra Flygtningenævnet. Af slutningsvist fremsætter forfatteren en række anbefalinger på området, herunder om at øge tilgængeligheden af asylafgørelser, forbedre kvaliteten af afgørelsernes begrundelse, samt om at anlægge en mere korrekt fortolkning af Flygtningekonventionen, bl.a. via en højere grad af inddragelse af UNHCR’s retlige vejledninger.

Ingen adgang

Kapitel 5. Det danske asylsystem

(Side 183 – 244)

Jesper Lindholm

I bogen er danske asylmyndigheders fastlæggelse af, hvorvidt en asylansøger skal gives opholdstilladelse som flygtning, gjort til genstand for undersøgelse. Fokus er lagt på FN’s Flygtningekonvention og spørgsmålet om, hvordan flygtningedefinitionen heri fortolkes og anvendes i dansk ret. Det vurderes yderligere, hvorvidt eksistensen af den tidligere de facto-status og nuværende beskyttelsesstatus, som findes i Udlændingelovens § 7, stk. 2, har påvirket brugen af konventionsstatus i Udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnets praksis vedrørende kønsrelateret forfølgelse er udvalgt som illustrativt område og gjort til genstand for analyse i denne henseende. Forud herfor findes en redegørelse for den metodiske tilgang i bogen og overvejelser om brugen af retskilder i asylretten. Desuden er den folkeretlige ramme om danske asylafgørelser præsenteret, det tidligere og nuværende lovgrundlag for asylafgørelser udførligt gennemgået, og asylaktørernes organisation, status og kompetence behandlet. Endvidere indeholder bogen et kapitel om de betydelige praktiske og metodiske udfordringer, som indsamling og systematisering af afgørelser frembyder for enhver, der ønsker overblik over og indblik i praksis fra Flygtningenævnet. Af slutningsvist fremsætter forfatteren en række anbefalinger på området, herunder om at øge tilgængeligheden af asylafgørelser, forbedre kvaliteten af afgørelsernes begrundelse, samt om at anlægge en mere korrekt fortolkning af Flygtningekonventionen, bl.a. via en højere grad af inddragelse af UNHCR’s retlige vejledninger.

Ingen adgang

Kapitel 4. Flygtningedefinitioner i folkeretten

(Side 111 – 182)

Jesper Lindholm

I bogen er danske asylmyndigheders fastlæggelse af, hvorvidt en asylansøger skal gives opholdstilladelse som flygtning, gjort til genstand for undersøgelse. Fokus er lagt på FN’s Flygtningekonvention og spørgsmålet om, hvordan flygtningedefinitionen heri fortolkes og anvendes i dansk ret. Det vurderes yderligere, hvorvidt eksistensen af den tidligere de facto-status og nuværende beskyttelsesstatus, som findes i Udlændingelovens § 7, stk. 2, har påvirket brugen af konventionsstatus i Udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnets praksis vedrørende kønsrelateret forfølgelse er udvalgt som illustrativt område og gjort til genstand for analyse i denne henseende. Forud herfor findes en redegørelse for den metodiske tilgang i bogen og overvejelser om brugen af retskilder i asylretten. Desuden er den folkeretlige ramme om danske asylafgørelser præsenteret, det tidligere og nuværende lovgrundlag for asylafgørelser udførligt gennemgået, og asylaktørernes organisation, status og kompetence behandlet. Endvidere indeholder bogen et kapitel om de betydelige praktiske og metodiske udfordringer, som indsamling og systematisering af afgørelser frembyder for enhver, der ønsker overblik over og indblik i praksis fra Flygtningenævnet. Af slutningsvist fremsætter forfatteren en række anbefalinger på området, herunder om at øge tilgængeligheden af asylafgørelser, forbedre kvaliteten af afgørelsernes begrundelse, samt om at anlægge en mere korrekt fortolkning af Flygtningekonventionen, bl.a. via en højere grad af inddragelse af UNHCR’s retlige vejledninger.

Ingen adgang

Kapitel 1. Formål og afgrænsning

(Side 19 – 52)

Jesper Lindholm

I bogen er danske asylmyndigheders fastlæggelse af, hvorvidt en asylansøger skal gives opholdstilladelse som flygtning, gjort til genstand for undersøgelse. Fokus er lagt på FN’s Flygtningekonvention og spørgsmålet om, hvordan flygtningedefinitionen heri fortolkes og anvendes i dansk ret. Det vurderes yderligere, hvorvidt eksistensen af den tidligere de facto-status og nuværende beskyttelsesstatus, som findes i Udlændingelovens § 7, stk. 2, har påvirket brugen af konventionsstatus i Udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnets praksis vedrørende kønsrelateret forfølgelse er udvalgt som illustrativt område og gjort til genstand for analyse i denne henseende. Forud herfor findes en redegørelse for den metodiske tilgang i bogen og overvejelser om brugen af retskilder i asylretten. Desuden er den folkeretlige ramme om danske asylafgørelser præsenteret, det tidligere og nuværende lovgrundlag for asylafgørelser udførligt gennemgået, og asylaktørernes organisation, status og kompetence behandlet. Endvidere indeholder bogen et kapitel om de betydelige praktiske og metodiske udfordringer, som indsamling og systematisering af afgørelser frembyder for enhver, der ønsker overblik over og indblik i praksis fra Flygtningenævnet. Af slutningsvist fremsætter forfatteren en række anbefalinger på området, herunder om at øge tilgængeligheden af asylafgørelser, forbedre kvaliteten af afgørelsernes begrundelse, samt om at anlægge en mere korrekt fortolkning af Flygtningekonventionen, bl.a. via en højere grad af inddragelse af UNHCR’s retlige vejledninger.

Ingen adgang

Kapitel 8. Konklusioner om gældende dansk inklusionsret

(Side 345 – 352)

Jesper Lindholm

I bogen er danske asylmyndigheders fastlæggelse af, hvorvidt en asylansøger skal gives opholdstilladelse som flygtning, gjort til genstand for undersøgelse. Fokus er lagt på FN’s Flygtningekonvention og spørgsmålet om, hvordan flygtningedefinitionen heri fortolkes og anvendes i dansk ret. Det vurderes yderligere, hvorvidt eksistensen af den tidligere de facto-status og nuværende beskyttelsesstatus, som findes i Udlændingelovens § 7, stk. 2, har påvirket brugen af konventionsstatus i Udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnets praksis vedrørende kønsrelateret forfølgelse er udvalgt som illustrativt område og gjort til genstand for analyse i denne henseende. Forud herfor findes en redegørelse for den metodiske tilgang i bogen og overvejelser om brugen af retskilder i asylretten. Desuden er den folkeretlige ramme om danske asylafgørelser præsenteret, det tidligere og nuværende lovgrundlag for asylafgørelser udførligt gennemgået, og asylaktørernes organisation, status og kompetence behandlet. Endvidere indeholder bogen et kapitel om de betydelige praktiske og metodiske udfordringer, som indsamling og systematisering af afgørelser frembyder for enhver, der ønsker overblik over og indblik i praksis fra Flygtningenævnet. Af slutningsvist fremsætter forfatteren en række anbefalinger på området, herunder om at øge tilgængeligheden af asylafgørelser, forbedre kvaliteten af afgørelsernes begrundelse, samt om at anlægge en mere korrekt fortolkning af Flygtningekonventionen, bl.a. via en højere grad af inddragelse af UNHCR’s retlige vejledninger.

Ingen adgang

Kapitel 2. Metode, teori og materiale

(Side 53 – 72)

Jesper Lindholm

I bogen er danske asylmyndigheders fastlæggelse af, hvorvidt en asylansøger skal gives opholdstilladelse som flygtning, gjort til genstand for undersøgelse. Fokus er lagt på FN’s Flygtningekonvention og spørgsmålet om, hvordan flygtningedefinitionen heri fortolkes og anvendes i dansk ret. Det vurderes yderligere, hvorvidt eksistensen af den tidligere de facto-status og nuværende beskyttelsesstatus, som findes i Udlændingelovens § 7, stk. 2, har påvirket brugen af konventionsstatus i Udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnets praksis vedrørende kønsrelateret forfølgelse er udvalgt som illustrativt område og gjort til genstand for analyse i denne henseende. Forud herfor findes en redegørelse for den metodiske tilgang i bogen og overvejelser om brugen af retskilder i asylretten. Desuden er den folkeretlige ramme om danske asylafgørelser præsenteret, det tidligere og nuværende lovgrundlag for asylafgørelser udførligt gennemgået, og asylaktørernes organisation, status og kompetence behandlet. Endvidere indeholder bogen et kapitel om de betydelige praktiske og metodiske udfordringer, som indsamling og systematisering af afgørelser frembyder for enhver, der ønsker overblik over og indblik i praksis fra Flygtningenævnet. Af slutningsvist fremsætter forfatteren en række anbefalinger på området, herunder om at øge tilgængeligheden af asylafgørelser, forbedre kvaliteten af afgørelsernes begrundelse, samt om at anlægge en mere korrekt fortolkning af Flygtningekonventionen, bl.a. via en højere grad af inddragelse af UNHCR’s retlige vejledninger.

Ingen adgang

Kapitel 7. Om dansk inklusionspraksis

(Side 275 – 344)

Jesper Lindholm

I bogen er danske asylmyndigheders fastlæggelse af, hvorvidt en asylansøger skal gives opholdstilladelse som flygtning, gjort til genstand for undersøgelse. Fokus er lagt på FN’s Flygtningekonvention og spørgsmålet om, hvordan flygtningedefinitionen heri fortolkes og anvendes i dansk ret. Det vurderes yderligere, hvorvidt eksistensen af den tidligere de facto-status og nuværende beskyttelsesstatus, som findes i Udlændingelovens § 7, stk. 2, har påvirket brugen af konventionsstatus i Udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnets praksis vedrørende kønsrelateret forfølgelse er udvalgt som illustrativt område og gjort til genstand for analyse i denne henseende. Forud herfor findes en redegørelse for den metodiske tilgang i bogen og overvejelser om brugen af retskilder i asylretten. Desuden er den folkeretlige ramme om danske asylafgørelser præsenteret, det tidligere og nuværende lovgrundlag for asylafgørelser udførligt gennemgået, og asylaktørernes organisation, status og kompetence behandlet. Endvidere indeholder bogen et kapitel om de betydelige praktiske og metodiske udfordringer, som indsamling og systematisering af afgørelser frembyder for enhver, der ønsker overblik over og indblik i praksis fra Flygtningenævnet. Af slutningsvist fremsætter forfatteren en række anbefalinger på området, herunder om at øge tilgængeligheden af asylafgørelser, forbedre kvaliteten af afgørelsernes begrundelse, samt om at anlægge en mere korrekt fortolkning af Flygtningekonventionen, bl.a. via en højere grad af inddragelse af UNHCR’s retlige vejledninger.

Ingen adgang

Kapitel 6. Særligt om metode for afgrænsning af sagsmaterialet

(Side 245 – 274)

Jesper Lindholm

I bogen er danske asylmyndigheders fastlæggelse af, hvorvidt en asylansøger skal gives opholdstilladelse som flygtning, gjort til genstand for undersøgelse. Fokus er lagt på FN’s Flygtningekonvention og spørgsmålet om, hvordan flygtningedefinitionen heri fortolkes og anvendes i dansk ret. Det vurderes yderligere, hvorvidt eksistensen af den tidligere de facto-status og nuværende beskyttelsesstatus, som findes i Udlændingelovens § 7, stk. 2, har påvirket brugen af konventionsstatus i Udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnets praksis vedrørende kønsrelateret forfølgelse er udvalgt som illustrativt område og gjort til genstand for analyse i denne henseende. Forud herfor findes en redegørelse for den metodiske tilgang i bogen og overvejelser om brugen af retskilder i asylretten. Desuden er den folkeretlige ramme om danske asylafgørelser præsenteret, det tidligere og nuværende lovgrundlag for asylafgørelser udførligt gennemgået, og asylaktørernes organisation, status og kompetence behandlet. Endvidere indeholder bogen et kapitel om de betydelige praktiske og metodiske udfordringer, som indsamling og systematisering af afgørelser frembyder for enhver, der ønsker overblik over og indblik i praksis fra Flygtningenævnet. Af slutningsvist fremsætter forfatteren en række anbefalinger på området, herunder om at øge tilgængeligheden af asylafgørelser, forbedre kvaliteten af afgørelsernes begrundelse, samt om at anlægge en mere korrekt fortolkning af Flygtningekonventionen, bl.a. via en højere grad af inddragelse af UNHCR’s retlige vejledninger.