Den hermed foreliggende 5. reviderede udgave af Retskilder og Retsteorier bygger på Tvarnø & Nielsens retsteori, der kaldes europæisk, realistisk retspositivisme. Bogen består af to dele. I Del I gennemgås de retskilder, der anvendes i juridisk praksis. Her behandles regulering, der omfatter dansk lovgivning i vid forstand (grundloven, almindelige love, bekendtgørelser, mv.), EU lovgivning, der omfatter traktater (TEU, TEUF, Chartret om grundlæggende rettigheder) og EU-retlig sekundærlovgivning (forordninger, direktiver, afgørelser, henstillinger og udtalelser) samt folkeretlige traktater. Derefter behandles praksis (domspraksis, administrativ praksis, retssædvaner og forskningspraksis) og uskreven ret (almindelige retsprincipper og forholdets natur). I det sidste kapitel i Del I gennemgås retsdogmatisk fortolkning og de teoretiske værktøjer (begreber, systematiske snit, principper, mv.), retsdogmatikken benytter. I Bogens Del II gennemgås de vigtigste retsteorier og teoretiske perspektiver på retten. Her behandles naturret, hermeneutik, retspositivismen som udformet navnlig af Hans Kelsen og videreudviklet i ’critical legal positivism’ og institutionel retsteori, skandinavisk realistisk retsteori som udformet navnlig af Alf Ross, kønsperspektiv på retten og retsøkonomi. Hovedtrækkene i europæisk, realistisk retspositivisme opsummeres i bogens sidste kapitel (kap. 12). Europæisk, realistisk retspositivisme er en syntese af retspositivismen og Ross’ realistiske retsteori. Retten anskues ud fra en monistisk synsvinkel, hvor danske retskilder, EU-retlige retskilder og folkeretlige retskilder ses som ét stort, integreret retssystem. Gyldig ret (gældende ret) defineres som regler, der anvendes i juridisk praksis, fordi anvenderne på grundlag af en retsdogmatisk analyse finder, at de hører til retssystemet. De vigtigste former for juridisk praksis er domspraksis, lovgivningspraksis og forskningspraksis. Det er en forudsætning for, at en regel kan anses for gyldig ret (gældende ret) at der er en rimelig grad af konsensus herom mellem domstole, lovgivere og juridiske forskere.
Alle titler
Viser 41 - 50 af 94 resultater for :
- Retslære x
- Adgangstype: Alt indhold x
- Søgeniveau: Alt - Titler og Indhold x
- Arkiv: Arkiv x
Kapitel 8. Retspositivisme
(Side 333 – 366)
Christina D. Tvarnø og Ruth Nielsen
Kapitel 9. Realistisk retsteori
(Side 367 – 394)
Christina D. Tvarnø og Ruth Nielsen
Den hermed foreliggende 5. reviderede udgave af Retskilder og Retsteorier bygger på Tvarnø & Nielsens retsteori, der kaldes europæisk, realistisk retspositivisme. Bogen består af to dele. I Del I gennemgås de retskilder, der anvendes i juridisk praksis. Her behandles regulering, der omfatter dansk lovgivning i vid forstand (grundloven, almindelige love, bekendtgørelser, mv.), EU lovgivning, der omfatter traktater (TEU, TEUF, Chartret om grundlæggende rettigheder) og EU-retlig sekundærlovgivning (forordninger, direktiver, afgørelser, henstillinger og udtalelser) samt folkeretlige traktater. Derefter behandles praksis (domspraksis, administrativ praksis, retssædvaner og forskningspraksis) og uskreven ret (almindelige retsprincipper og forholdets natur). I det sidste kapitel i Del I gennemgås retsdogmatisk fortolkning og de teoretiske værktøjer (begreber, systematiske snit, principper, mv.), retsdogmatikken benytter. I Bogens Del II gennemgås de vigtigste retsteorier og teoretiske perspektiver på retten. Her behandles naturret, hermeneutik, retspositivismen som udformet navnlig af Hans Kelsen og videreudviklet i ’critical legal positivism’ og institutionel retsteori, skandinavisk realistisk retsteori som udformet navnlig af Alf Ross, kønsperspektiv på retten og retsøkonomi. Hovedtrækkene i europæisk, realistisk retspositivisme opsummeres i bogens sidste kapitel (kap. 12). Europæisk, realistisk retspositivisme er en syntese af retspositivismen og Ross’ realistiske retsteori. Retten anskues ud fra en monistisk synsvinkel, hvor danske retskilder, EU-retlige retskilder og folkeretlige retskilder ses som ét stort, integreret retssystem. Gyldig ret (gældende ret) defineres som regler, der anvendes i juridisk praksis, fordi anvenderne på grundlag af en retsdogmatisk analyse finder, at de hører til retssystemet. De vigtigste former for juridisk praksis er domspraksis, lovgivningspraksis og forskningspraksis. Det er en forudsætning for, at en regel kan anses for gyldig ret (gældende ret) at der er en rimelig grad af konsensus herom mellem domstole, lovgivere og juridiske forskere.
Retskilder og retsteorier (5. udg.)
Christina D. Tvarnø og Ruth Nielsen
Den hermed foreliggende 5. reviderede udgave af Retskilder og Retsteorier bygger på Tvarnø & Nielsens retsteori, der kaldes europæisk, realistisk retspositivisme. Bogen består af to dele. I Del I gennemgås de retskilder, der anvendes i juridisk praksis. Her behandles regulering, der omfatter dansk lovgivning i vid forstand (grundloven, almindelige love, bekendtgørelser, mv.), EU lovgivning, der omfatter traktater (TEU, TEUF, Chartret om grundlæggende rettigheder) og EU-retlig sekundærlovgivning (forordninger, direktiver, afgørelser, henstillinger og udtalelser) samt folkeretlige traktater. Derefter behandles praksis (domspraksis, administrativ praksis, retssædvaner og forskningspraksis) og uskreven ret (almindelige retsprincipper og forholdets natur). I det sidste kapitel i Del I gennemgås retsdogmatisk fortolkning og de teoretiske værktøjer (begreber, systematiske snit, principper, mv.), retsdogmatikken benytter. I Bogens Del II gennemgås de vigtigste retsteorier og teoretiske perspektiver på retten. Her behandles naturret, hermeneutik, retspositivismen som udformet navnlig af Hans Kelsen og videreudviklet i ’critical legal positivism’ og institutionel retsteori, skandinavisk realistisk retsteori som udformet navnlig af Alf Ross, kønsperspektiv på retten og retsøkonomi. Hovedtrækkene i europæisk, realistisk retspositivisme opsummeres i bogens sidste kapitel (kap. 12). Europæisk, realistisk retspositivisme er en syntese af retspositivismen og Ross’ realistiske retsteori. Retten anskues ud fra en monistisk synsvinkel, hvor danske retskilder, EU-retlige retskilder og folkeretlige retskilder ses som ét stort, integreret retssystem. Gyldig ret (gældende ret) defineres som regler, der anvendes i juridisk praksis, fordi anvenderne på grundlag af en retsdogmatisk analyse finder, at de hører til retssystemet. De vigtigste former for juridisk praksis er domspraksis, lovgivningspraksis og forskningspraksis. Det er en forudsætning for, at en regel kan anses for gyldig ret (gældende ret) at der er en rimelig grad af konsensus herom mellem domstole, lovgivere og juridiske forskere.
Kapitel 8. Andre kildeelementer
(Side 73 – 84)
Carsten Munk-Hansen
Juridiske problemstillinger skal løses ved en beslutning eller afgørelse. Det kan være i en offentlig myndighed, i en domstol eller i en voldgiftsret. Mange aktører, f.eks. borgere, virksomheder, ansatte i offentlige myndigheder og private virksomheder m.fl., vil ofte forholde sig til, om beslutningen er juridisk rigtig, herunder til om beslutningen kan få retlige konsekvenser. Denne bog er en introduktion til, hvorledes den juridiske tænkning om problemløsning virker. Der tales ofte om "den juridiske metode". Fremstillingens formål er at skabe en grundlæggende forståelse af grundlaget for juridiske beslutninger. Hvad kan der lægges vægt på? Hvad kan der ikke lægges vægt på? Bogen er rettet til studerende, der endnu ikke har kendskab til juridiske fagdiscipliner, hvorfor den tilstræber i et enkelt sprog at introducere juridiske begreber, grundlæggende juridiske tankeprocesser og juridisk kildemateriale. Bogen indeholder en fyldig oversigt over digitale platforme med relevant materiale. Fremstillingen er koncentreret med henblik på at begrænse sidetallet. Der erkun i ganske beskedent omfang henvist til domme mv. henset til, at målgruppen forudsættes at være "forudsætningsløse" og derfor ikke umiddelbart kan supplere teksten med egne undersøgelser. Bogen omfatter dog internationale kilder.
Den juridiske løsning (1. udg.)
Introduktion til juridisk metode
Carsten Munk-Hansen
Juridiske problemstillinger skal løses ved en beslutning eller afgørelse. Det kan være i en offentlig myndighed, i en domstol eller i en voldgiftsret. Mange aktører, f.eks. borgere, virksomheder, ansatte i offentlige myndigheder og private virksomheder m.fl., vil ofte forholde sig til, om beslutningen er juridisk rigtig, herunder til om beslutningen kan få retlige konsekvenser. Denne bog er en introduktion til, hvorledes den juridiske tænkning om problemløsning virker. Der tales ofte om "den juridiske metode". Fremstillingens formål er at skabe en grundlæggende forståelse af grundlaget for juridiske beslutninger. Hvad kan der lægges vægt på? Hvad kan der ikke lægges vægt på? Bogen er rettet til studerende, der endnu ikke har kendskab til juridiske fagdiscipliner, hvorfor den tilstræber i et enkelt sprog at introducere juridiske begreber, grundlæggende juridiske tankeprocesser og juridisk kildemateriale. Bogen indeholder en fyldig oversigt over digitale platforme med relevant materiale. Fremstillingen er koncentreret med henblik på at begrænse sidetallet. Der erkun i ganske beskedent omfang henvist til domme mv. henset til, at målgruppen forudsættes at være "forudsætningsløse" og derfor ikke umiddelbart kan supplere teksten med egne undersøgelser. Bogen omfatter dog internationale kilder.
Kapitel 3. EU-ret og international ret
(Side 37 – 46)
Carsten Munk-Hansen
Juridiske problemstillinger skal løses ved en beslutning eller afgørelse. Det kan være i en offentlig myndighed, i en domstol eller i en voldgiftsret. Mange aktører, f.eks. borgere, virksomheder, ansatte i offentlige myndigheder og private virksomheder m.fl., vil ofte forholde sig til, om beslutningen er juridisk rigtig, herunder til om beslutningen kan få retlige konsekvenser. Denne bog er en introduktion til, hvorledes den juridiske tænkning om problemløsning virker. Der tales ofte om "den juridiske metode". Fremstillingens formål er at skabe en grundlæggende forståelse af grundlaget for juridiske beslutninger. Hvad kan der lægges vægt på? Hvad kan der ikke lægges vægt på? Bogen er rettet til studerende, der endnu ikke har kendskab til juridiske fagdiscipliner, hvorfor den tilstræber i et enkelt sprog at introducere juridiske begreber, grundlæggende juridiske tankeprocesser og juridisk kildemateriale. Bogen indeholder en fyldig oversigt over digitale platforme med relevant materiale. Fremstillingen er koncentreret med henblik på at begrænse sidetallet. Der erkun i ganske beskedent omfang henvist til domme mv. henset til, at målgruppen forudsættes at være "forudsætningsløse" og derfor ikke umiddelbart kan supplere teksten med egne undersøgelser. Bogen omfatter dog internationale kilder.
Kapitel 7. Forholdets natur
(Side 71 – 72)
Carsten Munk-Hansen
Juridiske problemstillinger skal løses ved en beslutning eller afgørelse. Det kan være i en offentlig myndighed, i en domstol eller i en voldgiftsret. Mange aktører, f.eks. borgere, virksomheder, ansatte i offentlige myndigheder og private virksomheder m.fl., vil ofte forholde sig til, om beslutningen er juridisk rigtig, herunder til om beslutningen kan få retlige konsekvenser. Denne bog er en introduktion til, hvorledes den juridiske tænkning om problemløsning virker. Der tales ofte om "den juridiske metode". Fremstillingens formål er at skabe en grundlæggende forståelse af grundlaget for juridiske beslutninger. Hvad kan der lægges vægt på? Hvad kan der ikke lægges vægt på? Bogen er rettet til studerende, der endnu ikke har kendskab til juridiske fagdiscipliner, hvorfor den tilstræber i et enkelt sprog at introducere juridiske begreber, grundlæggende juridiske tankeprocesser og juridisk kildemateriale. Bogen indeholder en fyldig oversigt over digitale platforme med relevant materiale. Fremstillingen er koncentreret med henblik på at begrænse sidetallet. Der erkun i ganske beskedent omfang henvist til domme mv. henset til, at målgruppen forudsættes at være "forudsætningsløse" og derfor ikke umiddelbart kan supplere teksten med egne undersøgelser. Bogen omfatter dog internationale kilder.
Kapitel 2. Loven
(Side 21 – 36)
Carsten Munk-Hansen
Juridiske problemstillinger skal løses ved en beslutning eller afgørelse. Det kan være i en offentlig myndighed, i en domstol eller i en voldgiftsret. Mange aktører, f.eks. borgere, virksomheder, ansatte i offentlige myndigheder og private virksomheder m.fl., vil ofte forholde sig til, om beslutningen er juridisk rigtig, herunder til om beslutningen kan få retlige konsekvenser. Denne bog er en introduktion til, hvorledes den juridiske tænkning om problemløsning virker. Der tales ofte om "den juridiske metode". Fremstillingens formål er at skabe en grundlæggende forståelse af grundlaget for juridiske beslutninger. Hvad kan der lægges vægt på? Hvad kan der ikke lægges vægt på? Bogen er rettet til studerende, der endnu ikke har kendskab til juridiske fagdiscipliner, hvorfor den tilstræber i et enkelt sprog at introducere juridiske begreber, grundlæggende juridiske tankeprocesser og juridisk kildemateriale. Bogen indeholder en fyldig oversigt over digitale platforme med relevant materiale. Fremstillingen er koncentreret med henblik på at begrænse sidetallet. Der erkun i ganske beskedent omfang henvist til domme mv. henset til, at målgruppen forudsættes at være "forudsætningsløse" og derfor ikke umiddelbart kan supplere teksten med egne undersøgelser. Bogen omfatter dog internationale kilder.
Kapitel 4. Lovfortolkning
(Side 47 – 54)
Carsten Munk-Hansen
Juridiske problemstillinger skal løses ved en beslutning eller afgørelse. Det kan være i en offentlig myndighed, i en domstol eller i en voldgiftsret. Mange aktører, f.eks. borgere, virksomheder, ansatte i offentlige myndigheder og private virksomheder m.fl., vil ofte forholde sig til, om beslutningen er juridisk rigtig, herunder til om beslutningen kan få retlige konsekvenser. Denne bog er en introduktion til, hvorledes den juridiske tænkning om problemløsning virker. Der tales ofte om "den juridiske metode". Fremstillingens formål er at skabe en grundlæggende forståelse af grundlaget for juridiske beslutninger. Hvad kan der lægges vægt på? Hvad kan der ikke lægges vægt på? Bogen er rettet til studerende, der endnu ikke har kendskab til juridiske fagdiscipliner, hvorfor den tilstræber i et enkelt sprog at introducere juridiske begreber, grundlæggende juridiske tankeprocesser og juridisk kildemateriale. Bogen indeholder en fyldig oversigt over digitale platforme med relevant materiale. Fremstillingen er koncentreret med henblik på at begrænse sidetallet. Der erkun i ganske beskedent omfang henvist til domme mv. henset til, at målgruppen forudsættes at være "forudsætningsløse" og derfor ikke umiddelbart kan supplere teksten med egne undersøgelser. Bogen omfatter dog internationale kilder.
Kapitel 10. Metode og opgavebesvarelse
(Side 97 – 108)
Carsten Munk-Hansen
Juridiske problemstillinger skal løses ved en beslutning eller afgørelse. Det kan være i en offentlig myndighed, i en domstol eller i en voldgiftsret. Mange aktører, f.eks. borgere, virksomheder, ansatte i offentlige myndigheder og private virksomheder m.fl., vil ofte forholde sig til, om beslutningen er juridisk rigtig, herunder til om beslutningen kan få retlige konsekvenser. Denne bog er en introduktion til, hvorledes den juridiske tænkning om problemløsning virker. Der tales ofte om "den juridiske metode". Fremstillingens formål er at skabe en grundlæggende forståelse af grundlaget for juridiske beslutninger. Hvad kan der lægges vægt på? Hvad kan der ikke lægges vægt på? Bogen er rettet til studerende, der endnu ikke har kendskab til juridiske fagdiscipliner, hvorfor den tilstræber i et enkelt sprog at introducere juridiske begreber, grundlæggende juridiske tankeprocesser og juridisk kildemateriale. Bogen indeholder en fyldig oversigt over digitale platforme med relevant materiale. Fremstillingen er koncentreret med henblik på at begrænse sidetallet. Der erkun i ganske beskedent omfang henvist til domme mv. henset til, at målgruppen forudsættes at være "forudsætningsløse" og derfor ikke umiddelbart kan supplere teksten med egne undersøgelser. Bogen omfatter dog internationale kilder.