Anvendelsen af forhåndstilkendegivelser i psykiatrien har eksisteret i formaliseret form siden 1998, og blev i 2015 indskrevet i psykiatriloven. I artiklen undersøges de retlige rammer for brugen af forhåndstilkendegivelser – navnlig spørgsmålet om, i hvilket omfang forhåndstilkendegivelser er bindende for de ansvarlige sundhedspersoner i situationer, hvor tvang bringes i anvendelse. Det konkluderes, at forhåndstilkendegivelser i visse særlige tilfælde er bindende.
Alle titler
Viser 1 - 10 af 10,335 resultater for
- Type: Artikel x
- Adgangstype: Alt indhold x
- Søgeniveau: Indholdsniveau (Kapitler/Artikler) x
- Arkiv: Arkiv + Aktuelt x
Psykiatriske forhåndstilkendegivelser
Matthias Smed Larsen
KFE 2023.974 (Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 3. maj 2023)
Fortolkning af husdyrbruglovens § 4 a – klage fra lokal forening – forholdet til miljøvurderingsloven – kommunens oplysning om ikke-screeningspligt – fejlagtige oplysninger om klageadgang iht. husdyrbruglovens § 4 a – ikke forvaltningsafgørelse – afvisning af realitetsbehandling
Denne sag vedrører en klage, som en lokal forening har indgivet til Miljø- og Fødevareklagenævnet over en beslutning, som kommunen har orienteret foreningen om vedrørende ikke-screeningspligt ved etablering af en gyllebeholder. Det fremgik af den påklagede beslutning, at kommunen fejlagtigt oplyser forening om, at der er truffet en afgørelse med hjemmel i husdyrbruglovens § 4 a, og at afgørelsen kan indbringes for Miljø- og Fødevareklagenævnet. Den indbragte klage afvises af nævnet med henvisning til, at husdyrbruglovens § 4 a ikke er en bestemmelse, der udgør hjemmel til at træffe konkrete forvaltningsretlige afgørelser. Nævnet forklarer, at § 4 a er en bestemmelse, der blot oplyser om, at miljøvurderingsloven ikke finder anvendelse, når der er tale om et projekt eller en del af et projekt, der er omfattet af husdyrbrugloven eller af de regler, der er udstedt med hjemmel i husdyrbrugloven. At kommunen fejlagtigt har informeret foreningen om, at den af kommunen trufne beslutning kan indbringes for nævnet, ændrer ikke på, at nævnet ikke har en kompetence til at foretage en efterprøvelse af kommunens beslutning.
Fodnoter
1
. Miljø- og Fødevareklagenævnets sagsnr. 23/01649.
2
. Vedrørende det forvaltningsretlige afgørelsesbegreb, der er afgørende for, om der foreligger en beslutning, der kan efterprøves af nævnet, se Niels Fenger ”Sag – afgørelse – part” i Niels Fenger (red.) ”Forvaltningsret”, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2018, side 76 ff.
Carême mod Frankrig - Dom af 9. april 2024 - Klagesag nr. 7189/21
Den omvendte Zambrano? – om Zambrano-doktrinens hidtidige og fremtidige udvikling
Andreas Riis Madsen
I artiklen opridses den eksisterende Zambrano-praksis, og forfatteren gør sig overvejelser om, hvorvidt man kan forestille sig Zambrano-doktrinen udvidet til at omfatte voksne unionsborgere og den omvendte situation af den nugældende praksis, således at afhængighedsforholdet ikke går fra unionsborgeren til en tredjelandsstatsborger, men fra tredjelandsstatsborgeren til unionsborgeren. Det konkluderes, at en sådan udvikling er sandsynlig.
Fodnoter
1
. Den 13. november 2023 holdt Nina Holst-Christensen, Kommitteret i EU-ret og menneskeret (Justitsministeriet) og adjungeret professor ved Aarhus Universitet, en gæsteforelæsning på Aarhus Universitet om væsentlige domme fra Domstolen om EU-opholdsret. Holst-Christensen spurgte undervejs, hvilke fremtidige udvidelser af den såkaldte Zambrano-doktrin man kunne forestille sig. Artiklen er inspireret af det spørgsmål.
Duarte Agostinho m.fl. mod Portugal - Dom af 9. april 2024 - Klagesag nr. 39371/20
Executief van de Moslims van België m.fl. mod Belgien - Afgørelse af 13. februar 2024 - Klagesag nr. 16760/22 og 10 andre
Guðmundur Gunnarsson og Magnús Davíð Norðdahl mod Island - Dom af 16. april 2024 - Klagesag nr. 24159/22 og 25751/22
Kort nyt: Klimasager afgjort ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Anne Arvidsen
Den 9. april kom Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (Domstolen) med længe ventede afgørelser i de tre første klimaretssager. I en af disse sager lykkedes det en forening af ældre kvinder at komme igennem nåleøjet og få prøvet sin sag. Med dommen står det nu klart, at manglende klimahandling kan krænke Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8. Mere præcist fandt Domstolen, at artikel 8 indeholder en forpligtelse for stater til at sikre tilstrækkelig klimahandling for at beskytte deres borgere mod de konsekvenser, klimaforandringer har for borgernes liv, sundhed, trivsel og livskvalitet.
Løngennemsigtighedsdirektivet – hvilket mål – hvilke midler?
Byrial Rastad Bjørst
Løngennemsigtighedsdirektivet fra 2023 indeholder en række nye tiltag for at fremme ligelønnen mellem kvinder og mænd. Artiklen analyserer de væsentligste af disse tiltags formål og tolkning. Blandt andet på grundlag af udenlandsk empirisk forskning beskrives forventningerne til de enkelte tiltags effekt, samt hvorledes direktivets mål nås.
Pant- og retursystem: prisfastsættelse, grænseoverskridende handel og privat eksport inden for EU’s indre marked
Graham Butler
Et og retursystem (PR-system) for drikkevarebeholdere (flasker og dåser) har længe været på plads i Danmark. Forbrugerne opkræves pant pr. beholder ved købstidspunktet, som de senere kan få tilbage, når de returnerer beholderen efter at have forbrugt indholdet. Selvom en sådan ordning er i miljøets interesse, i hvert fald historisk set før massegenbrug af husholdningsaffald, er det omdiskuteret, om en sådan ordning kan retfærdiggøres i moderne tid i betragtning af de åbenlyse problemer, som PR-systemet skaber for EU’s indre marked som en begrænsning for grænseoverskridende handel og den frie bevægelighed for varer. Denne artikel analyserer PR-systemer, idet der først redegøres for den nyeste udvikling ved EU-Domstolen, og dernæst reflekteres der over, hvad fremtiden indebærer for PR-systemer.