Alle titler

Denne fremstilling af medieretten omfatter både de traditionelle massemedier som aviser, tidsskrifter, radio, fjernsyn mv., og de mange nye digitale onlinemedier som netaviser, streamingtjenester, sociale medier, blogs mv. Hvor førsteudgaven af fremstillingen var samlet i ét – meget omfattende – bind, har vi valgt at opdele andenudgaven i to dele. Nærværende del 2 omhandler det, man kan kalde medierettens specielle del, dvs. de regler, der vedrører mere specielle, markedsmæssige eller sektorspecifikke forhold. De emner, der behandles, er følgende: Medier og persondata, Radio- og tv-lovgivning, Reguleringen af film, Ophavsret og medier, Mediepluralisme og mediestøtte. Målgruppen er primært advokater, dommere og jurister i medievirksomheder og relevante offentlige myndigheder, organisationer mv., der beskæftiger sig med medieretlige problemstillinger, og som har et naturligt behov for en samlet fremstilling herom. Fremstillingen kan også benyttes som lærebog på medie- og journalistuddannelser, relevante kursusfag på universiteternes jurauddannelser mv.

Denne fremstilling af medieretten omfatter både de traditionelle massemedier som aviser, tidsskrifter, radio, fjernsyn mv., og de mange nye digitale onlinemedier som netaviser, streamingtjenester, sociale medier, blogs mv. Hvor førsteudgaven af fremstillingen var samlet i ét – meget omfattende – bind, har vi valgt at opdele andenudgaven i to dele. Nærværende del 2 omhandler det, man kan kalde medierettens specielle del, dvs. de regler, der vedrører mere specielle, markedsmæssige eller sektorspecifikke forhold. De emner, der behandles, er følgende: Medier og persondata, Radio- og tv-lovgivning, Reguleringen af film, Ophavsret og medier, Mediepluralisme og mediestøtte. Målgruppen er primært advokater, dommere og jurister i medievirksomheder og relevante offentlige myndigheder, organisationer mv., der beskæftiger sig med medieretlige problemstillinger, og som har et naturligt behov for en samlet fremstilling herom. Fremstillingen kan også benyttes som lærebog på medie- og journalistuddannelser, relevante kursusfag på universiteternes jurauddannelser mv.

Denne fremstilling af medieretten omfatter både de traditionelle massemedier som aviser, tidsskrifter, radio, fjernsyn mv., og de mange nye digitale onlinemedier som netaviser, streamingtjenester, sociale medier, blogs mv. Hvor førsteudgaven af fremstillingen var samlet i ét – meget omfattende – bind, har vi valgt at opdele andenudgaven i to dele. Nærværende del 2 omhandler det, man kan kalde medierettens specielle del, dvs. de regler, der vedrører mere specielle, markedsmæssige eller sektorspecifikke forhold. De emner, der behandles, er følgende: Medier og persondata, Radio- og tv-lovgivning, Reguleringen af film, Ophavsret og medier, Mediepluralisme og mediestøtte. Målgruppen er primært advokater, dommere og jurister i medievirksomheder og relevante offentlige myndigheder, organisationer mv., der beskæftiger sig med medieretlige problemstillinger, og som har et naturligt behov for en samlet fremstilling herom. Fremstillingen kan også benyttes som lærebog på medie- og journalistuddannelser, relevante kursusfag på universiteternes jurauddannelser mv.

Denne fremstilling af medieretten omfatter både de traditionelle massemedier som aviser, tidsskrifter, radio, fjernsyn mv., og de mange nye digitale onlinemedier som netaviser, streamingtjenester, sociale medier, blogs mv. Hvor førsteudgaven af fremstillingen var samlet i ét – meget omfattende – bind, har vi valgt at opdele andenudgaven i to dele. Nærværende del 2 omhandler det, man kan kalde medierettens specielle del, dvs. de regler, der vedrører mere specielle, markedsmæssige eller sektorspecifikke forhold. De emner, der behandles, er følgende: Medier og persondata, Radio- og tv-lovgivning, Reguleringen af film, Ophavsret og medier, Mediepluralisme og mediestøtte. Målgruppen er primært advokater, dommere og jurister i medievirksomheder og relevante offentlige myndigheder, organisationer mv., der beskæftiger sig med medieretlige problemstillinger, og som har et naturligt behov for en samlet fremstilling herom. Fremstillingen kan også benyttes som lærebog på medie- og journalistuddannelser, relevante kursusfag på universiteternes jurauddannelser mv.

Denne fremstilling af medieretten omfatter både de traditionelle massemedier som aviser, tidsskrifter, radio, fjernsyn mv., og de mange nye digitale onlinemedier som netaviser, streamingtjenester, sociale medier, blogs mv. Hvor førsteudgaven af fremstillingen var samlet i ét – meget omfattende – bind, har vi valgt at opdele andenudgaven i to dele. Nærværende del 2 omhandler det, man kan kalde medierettens specielle del, dvs. de regler, der vedrører mere specielle, markedsmæssige eller sektorspecifikke forhold. De emner, der behandles, er følgende: Medier og persondata, Radio- og tv-lovgivning, Reguleringen af film, Ophavsret og medier, Mediepluralisme og mediestøtte. Målgruppen er primært advokater, dommere og jurister i medievirksomheder og relevante offentlige myndigheder, organisationer mv., der beskæftiger sig med medieretlige problemstillinger, og som har et naturligt behov for en samlet fremstilling herom. Fremstillingen kan også benyttes som lærebog på medie- og journalistuddannelser, relevante kursusfag på universiteternes jurauddannelser mv.

Lærebog i informationsret giver en introduktion til en række af de regelsæt, der regulerer rettigheder til forskellige former for information: – Ophavsret – Varemærkeret – Domænenavnsret – Patentret – Forretningshemmelighedsbeskyttelse – Databeskyttelsesret – Personlighedsret. Bogen gennemgår de fællestræk, der knytter de enkelte discipliner sammen i fællesdisciplinen informationsret og præsenterer en række informationsretlige grundsætninger. Bogen beskriver endvidere mellemmænds ansvar for krænkelser af informationsrettigheder. Bogen anvendes som lærebog i faget Informationsret på jurauddannelsen ved Københavns Universitet, men vil også kunne anvendes af andre, der ønsker en introduktion til de enkelte discipliner og til informationsretten som tværgående disciplin. Bogens forfattere er tilknyttet Center for informations- og innovationsret (CIIR) ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

Lærebog i informationsret giver en introduktion til en række af de regelsæt, der regulerer rettigheder til forskellige former for information: – Ophavsret – Varemærkeret – Domænenavnsret – Patentret – Forretningshemmelighedsbeskyttelse – Databeskyttelsesret – Personlighedsret. Bogen gennemgår de fællestræk, der knytter de enkelte discipliner sammen i fællesdisciplinen informationsret og præsenterer en række informationsretlige grundsætninger. Bogen beskriver endvidere mellemmænds ansvar for krænkelser af informationsrettigheder. Bogen anvendes som lærebog i faget Informationsret på jurauddannelsen ved Københavns Universitet, men vil også kunne anvendes af andre, der ønsker en introduktion til de enkelte discipliner og til informationsretten som tværgående disciplin. Bogens forfattere er tilknyttet Center for informations- og innovationsret (CIIR) ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

Lærebog i informationsret giver en introduktion til en række af de regelsæt, der regulerer rettigheder til forskellige former for information: – Ophavsret – Varemærkeret – Domænenavnsret – Patentret – Forretningshemmelighedsbeskyttelse – Databeskyttelsesret – Personlighedsret. Bogen gennemgår de fællestræk, der knytter de enkelte discipliner sammen i fællesdisciplinen informationsret og præsenterer en række informationsretlige grundsætninger. Bogen beskriver endvidere mellemmænds ansvar for krænkelser af informationsrettigheder. Bogen anvendes som lærebog i faget Informationsret på jurauddannelsen ved Københavns Universitet, men vil også kunne anvendes af andre, der ønsker en introduktion til de enkelte discipliner og til informationsretten som tværgående disciplin. Bogens forfattere er tilknyttet Center for informations- og innovationsret (CIIR) ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

Lærebog i informationsret giver en introduktion til en række af de regelsæt, der regulerer rettigheder til forskellige former for information: – Ophavsret – Varemærkeret – Domænenavnsret – Patentret – Forretningshemmelighedsbeskyttelse – Databeskyttelsesret – Personlighedsret. Bogen gennemgår de fællestræk, der knytter de enkelte discipliner sammen i fællesdisciplinen informationsret og præsenterer en række informationsretlige grundsætninger. Bogen beskriver endvidere mellemmænds ansvar for krænkelser af informationsrettigheder. Bogen anvendes som lærebog i faget Informationsret på jurauddannelsen ved Københavns Universitet, men vil også kunne anvendes af andre, der ønsker en introduktion til de enkelte discipliner og til informationsretten som tværgående disciplin. Bogens forfattere er tilknyttet Center for informations- og innovationsret (CIIR) ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

Lærebog i informationsret giver en introduktion til en række af de regelsæt, der regulerer rettigheder til forskellige former for information: – Ophavsret – Varemærkeret – Domænenavnsret – Patentret – Forretningshemmelighedsbeskyttelse – Databeskyttelsesret – Personlighedsret. Bogen gennemgår de fællestræk, der knytter de enkelte discipliner sammen i fællesdisciplinen informationsret og præsenterer en række informationsretlige grundsætninger. Bogen beskriver endvidere mellemmænds ansvar for krænkelser af informationsrettigheder. Bogen anvendes som lærebog i faget Informationsret på jurauddannelsen ved Københavns Universitet, men vil også kunne anvendes af andre, der ønsker en introduktion til de enkelte discipliner og til informationsretten som tværgående disciplin. Bogens forfattere er tilknyttet Center for informations- og innovationsret (CIIR) ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.