Alle titler

Information, eller data, udgør et af de væsentligste aktiver i vores tid. Af samme grund har de retsregler, der regulerer rettighederne til information, fået en stadig større betydning, og stadig flere jurister må kende disse regler. I denne bog beskrives en række af de centrale regelsæt på området under samlebetegnelsen »informationsret«. Bogen giver således en introduktion til en række af de enkelte informationsretlige discipliner i kap. 2-7 og præsenterer herudover informationsretten som den teoretiske ramme for disciplinerne (kap. 1) og disciplinernes horisontale fællestræk og grundsætninger (kap. 9).

Information, eller data, udgør et af de væsentligste aktiver i vores tid. Af samme grund har de retsregler, der regulerer rettighederne til information, fået en stadig større betydning, og stadig flere jurister må kende disse regler. I denne bog beskrives en række af de centrale regelsæt på området under samlebetegnelsen »informationsret«. Bogen giver således en introduktion til en række af de enkelte informationsretlige discipliner i kap. 2-7 og præsenterer herudover informationsretten som den teoretiske ramme for disciplinerne (kap. 1) og disciplinernes horisontale fællestræk og grundsætninger (kap. 9).

Information, eller data, udgør et af de væsentligste aktiver i vores tid. Af samme grund har de retsregler, der regulerer rettighederne til information, fået en stadig større betydning, og stadig flere jurister må kende disse regler. I denne bog beskrives en række af de centrale regelsæt på området under samlebetegnelsen »informationsret«. Bogen giver således en introduktion til en række af de enkelte informationsretlige discipliner i kap. 2-7 og præsenterer herudover informationsretten som den teoretiske ramme for disciplinerne (kap. 1) og disciplinernes horisontale fællestræk og grundsætninger (kap. 9).

Information, eller data, udgør et af de væsentligste aktiver i vores tid. Af samme grund har de retsregler, der regulerer rettighederne til information, fået en stadig større betydning, og stadig flere jurister må kende disse regler. I denne bog beskrives en række af de centrale regelsæt på området under samlebetegnelsen »informationsret«. Bogen giver således en introduktion til en række af de enkelte informationsretlige discipliner i kap. 2-7 og præsenterer herudover informationsretten som den teoretiske ramme for disciplinerne (kap. 1) og disciplinernes horisontale fællestræk og grundsætninger (kap. 9).

Information får stadig større betydning og dermed får de regler, der regulerer retten til at behandle information, også en større betydning. Dette gælder særligt de regler, som giver en eksklusiv ret til information, herunder de immaterialretlige discipliner, erhvervshemmelighedsbeskyttelsen, persondataretten og en række ulovregulerede rettigheder som retten til eget billede og arrangementsbeskyttelsen. I afhandlingen påvises, at disse informationsretlige regelsæt har sådanne lighedstræk, at der gælder en række informationsretlige grundsætninger på tværs af regelsættene. Afhandlingen opstiller et katalog af informationsretlige grundsætninger og beskriver, hvordan disse både kan anvendes ved fortolkningen af informationsretlige lovregler og som selvstændige regler. Hermed identificeres en ny type af retskilder, der vil have relevans for alle, der arbejder såvel praktisk som teoretisk med immaterialret, persondataret og de øvrige informationsretlige discipliner. Afhandlingen er forfatterens doktordisputats.

Information får stadig større betydning og dermed får de regler, der regulerer retten til at behandle information, også en større betydning. Dette gælder særligt de regler, som giver en eksklusiv ret til information, herunder de immaterialretlige discipliner, erhvervshemmelighedsbeskyttelsen, persondataretten og en række ulovregulerede rettigheder som retten til eget billede og arrangementsbeskyttelsen. I afhandlingen påvises, at disse informationsretlige regelsæt har sådanne lighedstræk, at der gælder en række informationsretlige grundsætninger på tværs af regelsættene. Afhandlingen opstiller et katalog af informationsretlige grundsætninger og beskriver, hvordan disse både kan anvendes ved fortolkningen af informationsretlige lovregler og som selvstændige regler. Hermed identificeres en ny type af retskilder, der vil have relevans for alle, der arbejder såvel praktisk som teoretisk med immaterialret, persondataret og de øvrige informationsretlige discipliner. Afhandlingen er forfatterens doktordisputats.

Information får stadig større betydning og dermed får de regler, der regulerer retten til at behandle information, også en større betydning. Dette gælder særligt de regler, som giver en eksklusiv ret til information, herunder de immaterialretlige discipliner, erhvervshemmelighedsbeskyttelsen, persondataretten og en række ulovregulerede rettigheder som retten til eget billede og arrangementsbeskyttelsen. I afhandlingen påvises, at disse informationsretlige regelsæt har sådanne lighedstræk, at der gælder en række informationsretlige grundsætninger på tværs af regelsættene. Afhandlingen opstiller et katalog af informationsretlige grundsætninger og beskriver, hvordan disse både kan anvendes ved fortolkningen af informationsretlige lovregler og som selvstændige regler. Hermed identificeres en ny type af retskilder, der vil have relevans for alle, der arbejder såvel praktisk som teoretisk med immaterialret, persondataret og de øvrige informationsretlige discipliner. Afhandlingen er forfatterens doktordisputats.

Information får stadig større betydning og dermed får de regler, der regulerer retten til at behandle information, også en større betydning. Dette gælder særligt de regler, som giver en eksklusiv ret til information, herunder de immaterialretlige discipliner, erhvervshemmelighedsbeskyttelsen, persondataretten og en række ulovregulerede rettigheder som retten til eget billede og arrangementsbeskyttelsen. I afhandlingen påvises, at disse informationsretlige regelsæt har sådanne lighedstræk, at der gælder en række informationsretlige grundsætninger på tværs af regelsættene. Afhandlingen opstiller et katalog af informationsretlige grundsætninger og beskriver, hvordan disse både kan anvendes ved fortolkningen af informationsretlige lovregler og som selvstændige regler. Hermed identificeres en ny type af retskilder, der vil have relevans for alle, der arbejder såvel praktisk som teoretisk med immaterialret, persondataret og de øvrige informationsretlige discipliner. Afhandlingen er forfatterens doktordisputats.

Information får stadig større betydning og dermed får de regler, der regulerer retten til at behandle information, også en større betydning. Dette gælder særligt de regler, som giver en eksklusiv ret til information, herunder de immaterialretlige discipliner, erhvervshemmelighedsbeskyttelsen, persondataretten og en række ulovregulerede rettigheder som retten til eget billede og arrangementsbeskyttelsen. I afhandlingen påvises, at disse informationsretlige regelsæt har sådanne lighedstræk, at der gælder en række informationsretlige grundsætninger på tværs af regelsættene. Afhandlingen opstiller et katalog af informationsretlige grundsætninger og beskriver, hvordan disse både kan anvendes ved fortolkningen af informationsretlige lovregler og som selvstændige regler. Hermed identificeres en ny type af retskilder, der vil have relevans for alle, der arbejder såvel praktisk som teoretisk med immaterialret, persondataret og de øvrige informationsretlige discipliner. Afhandlingen er forfatterens doktordisputats.

Information får stadig større betydning og dermed får de regler, der regulerer retten til at behandle information, også en større betydning. Dette gælder særligt de regler, som giver en eksklusiv ret til information, herunder de immaterialretlige discipliner, erhvervshemmelighedsbeskyttelsen, persondataretten og en række ulovregulerede rettigheder som retten til eget billede og arrangementsbeskyttelsen. I afhandlingen påvises, at disse informationsretlige regelsæt har sådanne lighedstræk, at der gælder en række informationsretlige grundsætninger på tværs af regelsættene. Afhandlingen opstiller et katalog af informationsretlige grundsætninger og beskriver, hvordan disse både kan anvendes ved fortolkningen af informationsretlige lovregler og som selvstændige regler. Hermed identificeres en ny type af retskilder, der vil have relevans for alle, der arbejder såvel praktisk som teoretisk med immaterialret, persondataret og de øvrige informationsretlige discipliner. Afhandlingen er forfatterens doktordisputats.