Alle titler

Viser 1 - 10 af 25,174 resultater for

  • Adgangstype: Alt indhold x
  • Søgeniveau: Alt - Titler og Indhold x
  • Arkiv: Arkiv + Aktuelt x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang

KFE 2023.1212 (Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 6. juni 2023)

Naturnationalpark – screeningafgørelse – Natura 2000-område – væsentlighedsvurdering – plan i miljøvurderingslovens forstand

Efter ansøgning fra Naturstyrelsen meddelte Miljøstyrelsen den 1. august 2022 tilladelse til etablering af Naturnationalpark Fussingø. Naturnationalparken ville bl.a. omfatte etablering af hegn omkring naturnationalparken, biodiversitetsfremmende tiltag, genretning af naturlig hydrologi, udsætning af store planteædende pattedyr og etablering af friluftsfaciliteter, herunder stier. Området skulle etableres i et Natura 2000-område, og Naturstyrelsen havde udarbejdet en væsentlighedsvurdering på 224 sider i forhold til naturnationalparkens påvirkning af Natura 2000-området, jf. habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 1. Miljøstyrelsen havde i forbindelse med tilladelsen truffet afgørelse om, at naturnationalparken ikke ville have en væsentlig påvirkning på miljøet, hvorfor etableringen ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Miljøstyrelsens afgørelse om miljøvurdering blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet af foreningen Fri Natur og nogle naboer, som bl.a. gjorde gældende, at screeningsafgørelsen og væsentlighedsvurderingen havde et sådant omfang, at projektet krævede § 25-tilladelse, og at projektet tillige havde karakter af en plan, som skulle miljøvurderes. Et flertal i nævnet (5-2) fandt, at Miljøstyrelsen i tilstrækkeligt omfang havde sikret sig, at projektet ikke kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Miljøstyrelsens vurdering af, at naturtyper og arter i Natura 2000-området ikke blev påvirket væsentligt. Flertallet lagde bl.a. vægt på, at væsentlighedsvurderingen indeholdt en gennemgang af de forskellige arter i Natura 2000-området, og hvordan disse arter blev påvirket af såvel delementerne i projektet som projektet som helhed. Flertallet bemærkede, at der ikke var særlige krav til omfanget af hverken en screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 eller en væsentlighedsvurdering efter habitatbekendtgørelsen, men at det er indholdet, som er afgørende for om, der er pligt til at udarbejde henholdsvis en miljøkonsekvensrapport og habitatkonsekvensvurdering. Et flertal i nævnet (6-1) fandt ligeledes, at hensyn såsom øvrig natur, visuel påvirkning, kulturarv, rekreative interesser, trafik, okker og klima ikke udløste krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Derudover fandt nævnet, at projektet ikke havde karakter af en plan. Nævnet fandt, at der var tale om et konkret projekt, omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 10 g, og således omfattet af miljøvurderingslovens § 21. Projektet var dermed ikke omfattet af miljøvurderingslovens § 8.

Ingen adgang

Psykiatriske forhåndstilkendegivelser

Matthias Smed Larsen

Anvendelsen af forhåndstilkendegivelser i psykiatrien har eksisteret i formaliseret form siden 1998, og blev i 2015 indskrevet i psykiatriloven. I artiklen undersøges de retlige rammer for brugen af forhåndstilkendegivelser – navnlig spørgsmålet om, i hvilket omfang forhåndstilkendegivelser er bindende for de ansvarlige sundhedspersoner i situationer, hvor tvang bringes i anvendelse. Det konkluderes, at forhåndstilkendegivelser i visse særlige tilfælde er bindende.

Ingen adgang

Årgang 49 (2024): Nummer 7 (Dec 2024)

Ingen adgang

1. Tillægsprotokol af 20. marts 1952

Jonas Christoffersen og red

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er i praksis den væsentligste kilde til beskyttelsen af menneskerettighederne i Danmark. Det skyldes ikke mindst Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols omfattende retspraksis, der suppleres af ekstensiv, dansk retspraksis. 4. udgave af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med kommentarer (bind 1-2) giver et overblik over den omfattende retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og indeholder uddybende kommentarer til de enkelte artikler i konventionen samt afgørelser. Kommentaren er opdateret til og med 1. januar 2024.

Ingen adgang

1. Tillægsprotokol af 20. marts 1952

Peter Vedel Kessing, Bassah Khalaf, Morten Kjær, Gert Holst Matthiesen, Ayo Næsborg-Andersen, Henning Fuglsang Sørensen, og Frederik Waage

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er i praksis den væsentligste kilde til beskyttelsen af menneskerettighederne i Danmark. Det skyldes ikke mindst Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols omfattende retspraksis, der suppleres af ekstensiv, dansk retspraksis. 4. udgave af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med kommentarer (bind 1-2) giver et overblik over den omfattende retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og indeholder uddybende kommentarer til de enkelte artikler i konventionen samt afgørelser. Kommentaren er opdateret til og med 1. januar 2024.

Ingen adgang

13. Tillægsprotokol af 3. maj 2002

Peter Vedel Kessing, Bassah Khalaf, Morten Kjær, Gert Holst Matthiesen, Ayo Næsborg-Andersen, Henning Fuglsang Sørensen, og Frederik Waage

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er i praksis den væsentligste kilde til beskyttelsen af menneskerettighederne i Danmark. Det skyldes ikke mindst Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols omfattende retspraksis, der suppleres af ekstensiv, dansk retspraksis. 4. udgave af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med kommentarer (bind 1-2) giver et overblik over den omfattende retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og indeholder uddybende kommentarer til de enkelte artikler i konventionen samt afgørelser. Kommentaren er opdateret til og med 1. januar 2024.

Ingen adgang

15. Tillægsprotokol af 24. juni 2013

Peter Vedel Kessing, Bassah Khalaf, Morten Kjær, Gert Holst Matthiesen, Ayo Næsborg-Andersen, Henning Fuglsang Sørensen, og Frederik Waage

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er i praksis den væsentligste kilde til beskyttelsen af menneskerettighederne i Danmark. Det skyldes ikke mindst Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols omfattende retspraksis, der suppleres af ekstensiv, dansk retspraksis. 4. udgave af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med kommentarer (bind 1-2) giver et overblik over den omfattende retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og indeholder uddybende kommentarer til de enkelte artikler i konventionen samt afgørelser. Kommentaren er opdateret til og med 1. januar 2024.

Ingen adgang

16. Tillægsprotokol af 2. oktober 2013

Peter Vedel Kessing, Bassah Khalaf, Morten Kjær, Gert Holst Matthiesen, Ayo Næsborg-Andersen, Henning Fuglsang Sørensen, og Frederik Waage

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er i praksis den væsentligste kilde til beskyttelsen af menneskerettighederne i Danmark. Det skyldes ikke mindst Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols omfattende retspraksis, der suppleres af ekstensiv, dansk retspraksis. 4. udgave af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med kommentarer (bind 1-2) giver et overblik over den omfattende retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og indeholder uddybende kommentarer til de enkelte artikler i konventionen samt afgørelser. Kommentaren er opdateret til og med 1. januar 2024.

Ingen adgang

4. Tillægsprotokol af 16. september 1963

Peter Vedel Kessing, Bassah Khalaf, Morten Kjær, Gert Holst Matthiesen, Ayo Næsborg-Andersen, Henning Fuglsang Sørensen, og Frederik Waage

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er i praksis den væsentligste kilde til beskyttelsen af menneskerettighederne i Danmark. Det skyldes ikke mindst Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols omfattende retspraksis, der suppleres af ekstensiv, dansk retspraksis. 4. udgave af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med kommentarer (bind 1-2) giver et overblik over den omfattende retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og indeholder uddybende kommentarer til de enkelte artikler i konventionen samt afgørelser. Kommentaren er opdateret til og med 1. januar 2024.

Ingen adgang

4. Tillægsprotokol af 16. september 1963

Jonas Christoffersen og red

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er i praksis den væsentligste kilde til beskyttelsen af menneskerettighederne i Danmark. Det skyldes ikke mindst Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols omfattende retspraksis, der suppleres af ekstensiv, dansk retspraksis. 4. udgave af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med kommentarer (bind 1-2) giver et overblik over den omfattende retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og indeholder uddybende kommentarer til de enkelte artikler i konventionen samt afgørelser. Kommentaren er opdateret til og med 1. januar 2024.