Alle titler

Viser 1 - 10 af 24,962 resultater for

  • Adgangstype: Alt indhold x
  • Søgeniveau: Alt - Titler og Indhold x
  • Arkiv: Arkiv + Aktuelt x
Nulstil alt Tilpas søgning
Ingen adgang

KFE 2023.1212 (Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 6. juni 2023)

Naturnationalpark – screeningafgørelse – Natura 2000-område – væsentlighedsvurdering – plan i miljøvurderingslovens forstand

Efter ansøgning fra Naturstyrelsen meddelte Miljøstyrelsen den 1. august 2022 tilladelse til etablering af Naturnationalpark Fussingø. Naturnationalparken ville bl.a. omfatte etablering af hegn omkring naturnationalparken, biodiversitetsfremmende tiltag, genretning af naturlig hydrologi, udsætning af store planteædende pattedyr og etablering af friluftsfaciliteter, herunder stier. Området skulle etableres i et Natura 2000-område, og Naturstyrelsen havde udarbejdet en væsentlighedsvurdering på 224 sider i forhold til naturnationalparkens påvirkning af Natura 2000-området, jf. habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 1. Miljøstyrelsen havde i forbindelse med tilladelsen truffet afgørelse om, at naturnationalparken ikke ville have en væsentlig påvirkning på miljøet, hvorfor etableringen ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Miljøstyrelsens afgørelse om miljøvurdering blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet af foreningen Fri Natur og nogle naboer, som bl.a. gjorde gældende, at screeningsafgørelsen og væsentlighedsvurderingen havde et sådant omfang, at projektet krævede § 25-tilladelse, og at projektet tillige havde karakter af en plan, som skulle miljøvurderes. Et flertal i nævnet (5-2) fandt, at Miljøstyrelsen i tilstrækkeligt omfang havde sikret sig, at projektet ikke kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Miljøstyrelsens vurdering af, at naturtyper og arter i Natura 2000-området ikke blev påvirket væsentligt. Flertallet lagde bl.a. vægt på, at væsentlighedsvurderingen indeholdt en gennemgang af de forskellige arter i Natura 2000-området, og hvordan disse arter blev påvirket af såvel delementerne i projektet som projektet som helhed. Flertallet bemærkede, at der ikke var særlige krav til omfanget af hverken en screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 eller en væsentlighedsvurdering efter habitatbekendtgørelsen, men at det er indholdet, som er afgørende for om, der er pligt til at udarbejde henholdsvis en miljøkonsekvensrapport og habitatkonsekvensvurdering. Et flertal i nævnet (6-1) fandt ligeledes, at hensyn såsom øvrig natur, visuel påvirkning, kulturarv, rekreative interesser, trafik, okker og klima ikke udløste krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Derudover fandt nævnet, at projektet ikke havde karakter af en plan. Nævnet fandt, at der var tale om et konkret projekt, omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 10 g, og således omfattet af miljøvurderingslovens § 21. Projektet var dermed ikke omfattet af miljøvurderingslovens § 8.

Ingen adgang

Psykiatriske forhåndstilkendegivelser

Matthias Smed Larsen

Anvendelsen af forhåndstilkendegivelser i psykiatrien har eksisteret i formaliseret form siden 1998, og blev i 2015 indskrevet i psykiatriloven. I artiklen undersøges de retlige rammer for brugen af forhåndstilkendegivelser – navnlig spørgsmålet om, i hvilket omfang forhåndstilkendegivelser er bindende for de ansvarlige sundhedspersoner i situationer, hvor tvang bringes i anvendelse. Det konkluderes, at forhåndstilkendegivelser i visse særlige tilfælde er bindende.

Ingen adgang

Domme og afgørelser

Søren Hessellund Klausen og Cecillie Cathrine Groth Henriksen

Ingen adgang

Inddragelse af mellemkommende fakta (nova) i den administrative rekurs – set i lyset af nyere klagenævnspraksis

Mikkel Vindfeldt og Mads U Østergaard

Et af de mest omtalte processuelle spørgsmål indenfor navnlig miljø- og planretten de seneste år har været, hvorledes rekursmyndighederne, dvs. i hovedparten Miljø- og Fødevareklagenævnet samt Planklagenævnet, skal forholde sig til miljøtekniske undersøgelser mv., der først tilvejebringes under klagesagsbehandlingen og således ikke har indgået i førsteinstansens bedømmelse og afgørelse (såkaldt »mellemkommende fakta«). Denne artikel vil i lyset af bl.a. nyere klagenævnspraksis undersøge, hvordan klagenævnene som rekursmyndigheder i praksis håndterer sådanne mellemkommende miljøtekniske undersøgelser mv. i sine afgørelser.

Ingen adgang

Klimatilpasningslovgivning, -strategier og -handlingsplaner på EU og nationalt niveau (del 2)

Ellen Margrethe Basse

Det spørgsmål, der er fokus på i denne og den forudgående artikel med samme titel, er, om vi i Danmark har de nødvendige lovgivningsmæssige rammer til at sikre en robust beskyttelse imod oversvømmelser, og om lovgivningen lever op til de forpligtelser, der er fastlagt ved oversvømmelsesdirektivet og Den Europæiske Klimalov.

Det konkluderes i artiklen, at de fleste kompetencer ikke er resultatet af en gennemførelse af EU’s klimatilpasningsregler. Der er således slet ikke foretaget en gennemførelse af Den Europæiske Klimalov, og den danske gennemførelse af oversvømmelsesdirektivet er problematisk. De kompetencer, som myndighederne er tillagt som led i gennemførelsen af direktivets regler om forebyggelse og begrænsning af oversvømmelser fra vandløb og søer, findes i oversvømmelsesloven, medens de samme myndigheders kompetencer til at forebygge og begrænse oversvømmelser fra havet og fjorde er reguleret ved kystoversvømmelsesbekendtgørelsen, der er udstedt med hjemmel i kystbeskyttelsesloven. Kun 27 kommuner – herunder Holstebro Kommune – er aktuelt omfattet af reglerne om vedtagelse af de risikostyringsplaner, der skal sikre gennemførelsen af direktivet. Som det bl.a. illustreres med de vanskeligheder, som Holstebro Kommune har med at få vedtaget klimatilpasningsprojekter til beskyttelse imod oversvømmelser fra Storeå i overensstemmelse med den af kommunen vedtagne risikostyringsplan, kan de regler, der er gennemført som en del af den generelle vandplanlægning, i praksis indebære barrierer for vedtagelsen af konkrete klimatilpasningsprojekter. Det fremgår af det følgende, at de i forhold til klimatilpasning relevante danske regler er spredt ud over en række bestemmelser i kystbeskyttelsesloven, vandløbsloven, planloven, miljøbeskyttelsesloven, betalingsloven, vandsektorloven, oversvømmelsesloven og beredskabsloven. De mange regler tillægger myndighederne forskellige kompetencer til at vedtage regler og planer og til at træffe afgørelser, der vedrører – eller indirekte har betydning for – vedtagelsen af klimatilpasningsstrategier, -planer og/eller konkrete projekter. Det er primært kommunerne, der skal sikre en beskyttelse imod oversvømmelser. Kommunerne skal udarbejde fysiske planer og spildevandsplaner med klimatilpasningsindhold, ligesom de kan træffe afgørelser vedrørende klimatilpasningsprojekter til beskyttelse imod oversvømmelser fra kysten, fjorde, vandløb og søer. De kommunalt ejede spildevandsselskaber kan – ud over at sikre den almindelige håndtering af spildevandet – deltage i særlige klimatilpasningsprojekter, der etableres som led i håndtering af regn- og tagvand. Der er tillagt statslige ministerier – herunder styrelserne i Miljøministeriet, i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og i By-, Land- og Kirkeministeriet – kompetencer til inden for hvert deres sektorlovgivning at opstille rammebetingelserne for og til at kontrollere kommunernes og/eller de kommunalt ejede spildevandselskabers udøvelse af deres beføjelser. Generelt kan lovgivningen kritiseres for at være udtryk for en gammeldags »silo-opdeling«, der ikke sikrer en sammenhæng mellem indsatsen på tværs af vandets naturlige bevægelse, og som er helt uden nogen dækning i forhold til de udfordringer, der er tale om fra højtstående grundvand.

Ingen adgang

Miljøret

Jacob Brandt

Ingen adgang

Nyt fra Arbejdstilsynet, klip fra BFA’er m.v.

Gert Fuursted

Ingen adgang

Oversigt over domme og afgørelser

Katarina Skafte Guttmann

Ingen adgang

Oversigter over nye love og regler

Katarina Skafte Guttmann

Ingen adgang

Oversigter over seneste lovforslag

Katarina Skafte Guttmann