Forpligtelser i forhold til at begrænse PFAS-forbindelser i grundvand og drikkevand

i Tidsskrift for Miljø
Ingen adgang
Adgang til fuld tekst

I denne artikel retter vi fokus på de generelle beskyttelsesforanstaltninger, herunder forbud mod PFAS-forbindelser, tærskelværdier for miljøfarlige forurenende stoffer og kvalitetskrav til grundvand og drikkevand, der er fastlagt i EU’s direktiver og i den nationale lovgivning. Vi indleder med at se på PFAS-forbindelser generelt og på, hvordan vandrammedirektivet fastlægger krav om en national vandplanlægning og -forvaltning, der forpligter myndighederne til at opnå en god tilstand i grundvandsforekomster, herunder ved at forhindre forringelser, samt til at tage initiativer, der forbedrer kvaliteten i grundvandsforekomster, der ikke har en god tilstand. Der redegøres i den sammenhæng for, hvordan grundvandsdirektivet – som et datterdirektiv til rammedirektivet – fastlægger kriterier og procedurekrav, som skal anvendes i den nationale vandplanlægning og -forvaltning, herunder til begrænsning af PFAS-forbindelser i grundvandsforekomster, ligesom vi ser på 2020-drikkevandsdirektivets minimumskvalitetskrav til det vand, der anvendes i fødevareindustrien og som drikkevand. Det fremgår af artiklen, at der kun er opstillet retligt bindende kvalitetskrav for indholdet af PFAS-forbindelser i drikkevandet, mens der endnu ikke politisk er vedtaget generelt gældende miljøkvalitetskrav. Det afdækkes, hvordan de definitioner, virkemidler, procedurer og resultatforpligtelser, der er opstillet i vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet, er gennemført i dansk ret med en række bekendtgørelser, der er udstedt med hjemmel i vandplanlægningsloven, mens drikkevandsdirektivets kemiske parametre for og kontrol af PFAS-forbindelser gennemføres med ændringer af drikkevandsbekendtgørelsen, der er udstedt med hjemmel i vandforsyningsloven. Vi redegør for, at der med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven er udstedt vejledende kriterier for indholdet af PFAS-forbindelser, der har betydning for jordkvalitetskriterierne, der aktuelt bl.a. anvendes i forhold til spildevandsslam, der udbringes på landbrugsjorder. Det fremgår også af artiklen, at der er udstedt både grundvands- og jordkvalitetskriter, der anvendes af regionerne i den indsats, de udfører under jordforureningsloven. Det konstateres, at overvågningen af grundvandets tilstand og den aktuelle indsats til begrænsning af PFAS-forbindelser i grundvandet primært er begrundet i beskyttelsen af drikkevandsinteresser og de vandforekomster, der er relateret til overfladevand.

  • Luk
  • Udvid