Kommissionens forslag til ændring af VE-direktivet og dets sammenhæng med politiske beslutninger om en kraftig udbygning af havvind

i Tidsskrift for Miljø
Ingen adgang
Adgang til fuld tekst

Der indgås aktuelt politiske aftaler både mellem de danske politiske partier og på europæisk plan om udbygning af havvind i Nordsøer og Østersøen, som aktualiserer en interesse for, hvordan en sådan udbygning kan ske, uden at det indebærer skader på særligt sårbare områder og særligt beskyttede arter. Samtidig er der i pressen fokus på, om det er muligt at få etableret havvind til realisering af mindst 4 gigawatt (GW) senest i 2030, som forudsat i den seneste »Delaftale om mere grøn strøm 2022«. I artiklens indledning redegøres der for de indgåede politiske aftaler, der vedrører udbygning med havvind. Det ses på de erklæringer, der er vedtaget af Danmark og andre EU-medlemsstater. Der er i artiklen især fokus på de tiltag, der indgår i et direktivforslag, som blev fremsat af Kommissionen den 18. maj 2022. Forslaget, der primært vedrører VE-direktivet, skal understøtte den planlagte udbygning af havvindmøllekapaciteten. Initiativet er begrundet dels i ønsket om at få reduceret afhængigheden af den russiske konventionelle energi, dels i et ønske om at sikre opfyldelsen af målene i EU’s ’2030 Ramme for Klima- og Energipolitikken’, samtidig med at der sikres en respekt for EU’s naturdirektiver. Det forudsættes i forslaget, at beskyttelsen af de sårbare arter og Natura 2000-områder primært kan sikres gennem en forudgående strategiske miljøvurdering af de VE-planer, der skal fastlægges for »særligt egnede områder« til lokalisering af forskellige VE-teknologier – herunder havvindmøller. Vedtagelsen af forslaget vil ikke mindst have som konsekvens, at de nationale myndigheders behandling af konkrete projektansøgninger, der skal foretages inden for ultrakorte sagsbehandlingstider, ligesom der skal anvendes en forenklet beslutningsproces, hvor overskridelsen af sagsbehandlingsfristerne betragtes som en godkendelse af det ansøgte. Til belysning af de rammer, hvori direktivforslaget skal vurderes, redegøres der i artiklen for det gældende VE-direktivs artikel 15, og for den betydning, som de gældende regler og forslaget tillægger de nationale integrerede energi- og klimaplaner (NECP 2021-2030), som medlemsstaterne vedtager under forvaltningsmekanismeforordningen. Der ses endvidere på kravene om beskyttelse af marine sårbare arter og Natura 2000-områder, som de er fastlagt ved havstrategirammedirektivet og naturdirektiverne. Det fremhæves afslutningsvis, at Kommissionen har fokus på de muligheder, som vedtagelsen af de nationale havplaner indebærer, hvorfor der redegøres for de aktuelle politiske vurderinger af en ny havstrategi og den første danske havplan, hvori havvindmøllekapaciteten har en høj prioritet.