Regelforenkling og begrænsning af klager over kystbeskyttende anlæg – hvordan? og hvorfor?

i Tidsskrift for Miljø
Ingen adgang
Adgang til fuld tekst

Beskyttelsen af kysterne mod oversvømmelse og erosion har de seneste fire år begrundet nogle lovgivningsmæssige tiltag, der behandles i denne artikel. Det nævnes indledningsvis i afsnit 1, at etablering af et kystbeskyttende anlæg ved Roskilde Fjord er blevet forsinket på grund af klager. Den situation anvendes i artiklen til at illustrere baggrunden for de lovændringer, der er gennemført ift. kystbeskyttende anlæg i perioden 2016-2020. De foretagne lovændringer, der behandles i afsnit 2, forenkler sagsbehandlingen ved at samle myndighedskompetencerne hos kommunerne (og i enkelte tilfælde hos staten), ligesom de begrænser muligheden for, at der generelt – eller ift. konkrete afgørelser om fælleskommunale kystbeskyttende projekter – kan indgives grundejerklager og klager fra foreninger/organisationer. I afsnit 3 er der en kortfattet oversigt over det konkrete forløb af sagsbehandlingen i Egedal Kommune og Roskilde Kommune, der i afsnit 4 følges op af en redegørelse for de klager, som oprindelig blev forelagt Natur- og Miljøklagenævnet i 2016. På grund af klagenævnsreformen blev klagebehandlingen overført fra Natur- og Miljøklagenævnet til henholdsvis Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet. De to klagenævn underkendte i 2017-2019 på skift de af kommunerne trufne afgørelser og hjemviste klagerne til fornyet behandling, idet kommunerne bl.a. ikke havde respekteret VVM-direktivets og habitatdirektivets krav. Der redegøres herefter i afsnit 5, hhv. afsnit 6 for den konkrete betydning, som de i maj 2020 vedtagne lovændringer har fået, idet Miljø- og Fødevareministeriets departement den 24. juni 2020 ved en konkret afgørelse fratog de to nævn deres kompetencer. Den ministerielle afgørelse gjorde det muligt for Roskilde Kommune og Frederiksberg Kommune den 3. juli 2020 at træffe en fælles afgørelse om kystbeskyttelsesprojektet ved Jyllinge Nordmark og Tangbjerg, som nævnene ikke kan efterprøve. Det fremhæves afslutningsvis i afsnit 7, at det er problematisk med sådanne ad hoc-løsninger, der afskærer »den berørte offentlighed« fra at have en lovhjemlet adgang til en billig og effektiv efterprøvelse af, om VVM-kravene og habitatbeskyttelsen respekteres ved etableringen af kystbeskyttende anlæg.

  • Luk
  • Udvid