En medarbejder, der under sit arbejde som buschauffør var involveret i et færdselsuheld, rettede et differencekrav for tabt erhvervsevne mod FAH (Foreningen af forsikringsselskaber). Højesteret fastslog, at differencekravet mod FAH, som ikke var skadelidtes arbejdsgiver, var omfattet af den almindelige forældelsesfrist på 3 år, som skulle regnes fra det tidspunkt, hvor medarbejderen fik eller burde have fået kendskab til sit krav. Højesteret udtalte, at et sådant kendskab i hvert fald havde været til stede, da medarbejderen anmodede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om genoptagelse af arbejdsskadesagen den 25. april 2013, hvilket var mere end tre år før, medarbejderen anlagde sag mod FAH ved byretten.