Denne sag vedrører en klage over et afslag, der blev meddelt af Landbrugsstyrelsen i 2024 på en ansøgning om at modtage støtte efter reglerne i plejegræsbekendtgørelsen. Afgørelsen var blevet meddelt med henvisning til, at arealet ikke opfyldte kriteriet for »Høj Naturværdi« på ansøgningstidspunktet, idet arealets status (retsfaktum) efter plejegræsbekendtgørelsen alene kan fastsættes ud fra det kortbilag, der er tilknyttet bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen anvender definitioner, der er bestemt af finansieringsgrundlaget, hvorefter dokumentationen for opfyldelsen af støttetilsagnet skal bestå af et registreringsskema og tilknyttede geotaggede billeder, der begge skal indsendes i Landbrugsstyrelsens app. Støtten baseres herefter med udgangspunkt i et kortbilag, der tillægges konstitutiv virkning. Retsfaktum defineres ikke ud fra en undersøgelse af faktum på stedet, men derimod ud fra det koordinatsæt, der kan anvendes i det automatiserede forvaltningsbesluttende it-systemer. Derfor var det ikke relevant, hvordan arealet var – eller hvordan det var beskrevet på Danmarks Miljøportal. Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede derfor afslaget.
Miljø- og Fødevareklagenævnets sagsnr. 24/04963.
. Kystdirektoratets tilladelse blev truffet i medfør af kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 4.
Miljøvurderingslovens bilag 2 opregner blandt de projekter, der skal underkastes en screening i bilag 2, punkt 11, litra b: »Anlæg til bortskaffelse af affald (projekter, som ikke er om-fattet af bilag 1).«
Af vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra a, i), fremgår det, at medlemsstaterne skal forhindre forringelser af overfladevandets tilstand og iværksætte de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge forringelse af tilstanden for alle overfladevandområder.