KFE 2024.836 (Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 12. december 2024)

Denne sag vedrører en klage over en afgørelse, som Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) havde struffet om en nedsættelse af et meddelt tilskud for anvendelse af målrettede efterafgrøder samt en nedsættelse af kvælstofkvoten for planperioden 2022/2023. Det fremgår af sagsoplysningerne, at SGAV i forbindelse med et kontrolbesøg havde konstateret, at dækningsgraden ikke levede op til kravet om 20 %, der er fastlagt ud fra trappemodellen. På det grundlag havde styrelsen underkendt markerne med en sanktion på 50 %, idet efterafgrøden hverken levede op til de krav, der gælder i forhold til MFO-efterafgrøder eller til de krav, der gælder i forhold til målrettede eller pligtige/husdyrefterafgrøder. Samtidig oplyste styrelsen, at den ikke kunne anerkende klagerens påberåbelse af force majeure, da den af klageren valgte etableringsform – hvor der ikke havde været tale om en jordbehandling – ikke levede op til de krav, der stilles med hensyn til normale driftsbetingelser. Med den trufne afgørelse blev klagerens kvælstofkvote for 2022/2023 samtidig nedsat med henvisning til en arealfravigelse i forhold til det areal, der dannede grundlag for det meddelte støttetilsagn. Hjemlen for den trufne afgørelse var dels to bekendtgørelser om kvælstofreducerende og næringsstofreducerende tiltag i planperioden 2022/2023, der var udstedt med hjemmel i gødskningsloven, dels grundbetalingsbekendtgørelsen, der opstiller de danske forvaltningsmæssige rammer for udbetaling af EU-støtte med midler fra grundbetalingsforordningen og til Kommissionens gennemførelsesforordning. Klageren begrundede den sene påberåbelse af force majeure-situationen med manglende kendskab til, hvor tæt efterafgrøden skulle være på et givet tidspunkt.

Med klagen anmodes Miljø- og Fødevareklagenævnet om at underkende den trufne afgørelse, idet SGAV ikke har villet acceptere, at de af klageren etablerede efterafgrøder var blevet plantet i overensstemmelse med de gældende krav. Den manglende dækning af de relevante arealer, som styrelsen konstaterede i forbindelse med dens kontrolbesøg, skyldtes ekstraordinære vejrforhold, dvs. force majeure situation, som klageren dokumenteret med billeder.

Med henvisning til § 11 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet begrænsede nævnet sin efterprøvelse til alene at vedrøre spørgsmålet om, hvorvidt klageren skulle have medhold i, at der var tale om en force majeure-situation, som accepteret ved Europa-Parlamentets og Rådets horisontale forordning om den fælles landbrugspolitik fra 2013 og Kommissionens gennemførelsesforordning fra 2014. Nævnet inddrog i fortolkningen af force majeure-kriterierne den meddelelse, som Kommissionen havde udsendt om »Force majeure inden for europæisk landbrugsret«, idet den er udtryk for en vejledning til medlemsstaterne. Nævnet fastslog, at SGAV ikke havde forstået reglerne korrekt og derfor ikke havde foretaget den forudsatte konkrete vurdering af den betydning, som vejrforholdene skulle tillægges som afgørende for den manglende dækningsgrad. Det blev understreget, at styrelsen uanset den af klager valgte etableringsmetode var forpligtet til at foretage en konkret vurdering af de faktiske forhold. Det var efter nævnets opfattelse i særlig grad relevant i den foreliggende sag, hvor den af klager udviste agtpågivenhed havde været udslagsgivende for vurderingen af klagerens støtteberettigelse. Nævnet gjorde opmærksom på, at styrelsen, ved afgørelsens begrundelse ikke havde inddraget tørkeindekset for perioden, jordforhold, udsædmængde, eller andre relevante forhold, som efter nævnets opfattelse, kunne have haft væsentlig betydning for fremspiringen på de omhandlede marker. Den trufne afgørelse blev ophævet, og sagen hjemvist til fornyet behandling af, om klagerens situation kunne betegnes som en force majeure-situation. Nævnet vejledte styrelsen om, hvordan den fornyede vurdering skulle tilrettelægges.

Fodnoter