KFE 2024.821 (Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 12. november 2024)
i Kendelser om Fast EjendomDenne sag vedrører en klage, som adressaten havde indgivet over en af kommunen foretaget § 3-registrering af en eng. Klageren anførte, at kommunens afgørelse var foranlediget af, at der var indsendt en ansøgning om udvidelse af landbruget med en maskinhal, og at kommunen igennem hele sagens forløb havde fastholdt at behandle et langt større område end det, som klager i første omgang har ønsket at få vurderet. Kommunens vurdering af arealerne som omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 var primært foretaget ud fra luftfotos. Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede den trufne afgørelse med henvisning til, at det omhandlede areals beskyttelsesstatus ikke kunne afklares på det foreliggende grundlag, da det udgjorde ca. 860 m2 og ikke i sig selv opfyldte størrelseskriteriet på 2.500 m2, jf. naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 4. Der blev i nævnets begrundelse lagt vægt på, at det omhandlede areal lå op til et areal, der kun var vejledende registreret som beskyttet eng, og at kommunen ikke havde truffet afgørelse om de tilstødende arealers beskyttelsesstatus, jf. naturbeskyttelseslovens § 2. Det blev bemærket af nævnet, at det efter naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1, kun kunne foretage en efterprøvelse af den påklagede afgørelse. Den vurdering, der skulle foretages af, om størrelseskriteriet i den konkrete sag var opfyldt, kunne nævnet ikke selv foretage, hvorfor sagen blev hjemvist til kommunen til en fornyet vurdering af, om der var grundlag for at foretage § 3-registrering.
Fodnoter
Miljø- og Fødevareklagenævnets sagsnr. 24/04963.