KFE 2024.812 (Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 11. november 2024)

i Kendelser om Fast Ejendom
Ingen adgang
Adgang til fuld tekst

Denne sag vedrører en klage, der var indgivet af ejeren af et areal, der var utilfreds med, at kommunen kun havde foretaget en afregistrering af en del af arealet (Del A), mens kommunen afviste at foretage en afregistrering af Del B og Del C, der ifølge kommunen var at betragte betragtet som beskyttet overdrev, jf. naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 4. Klageren, der bl.a. anførte, at alle tre delarealer var tildelt en gødningskvote, ønskede en afklaring af de muligheder, der var i forhold til den fremtidige udnyttelse af arealerne. Kommunen oplyste, at klageren ikke – selv om der var rykket for det – havde fremlagt dokumentation for en sådan tildeling af gødningskvoter, f.eks. med fremsendelse af gødningsregnskaber. Kommunen oplyste endvidere, at delareal A havde været omlagt hyppigt nok til ikke at være beskyttet natur, men at det ikke gjorde sig gældende for de øvrige arealer. Der var derfor tale om en forskellig omlægningshistorik for klagerens arealer. Til klagers synspunkt om afgræsning bemærkede kommunen, at afgræsning på arealerne ikke udelukkede udvikling af beskyttet natur. Kommunen oplyste, at et rigtigt antal græssende dyr tværtimod kan understøtte udviklingen af god naturtilstand. Miljø- og Fødevareklagenævnet tiltræder kommunens vurdering af arealernes status som ferske enge, herunder med henvisning til de vejledninger, der foreligger om biologiske overdrev samt de af kommunen fremlagte luftfotos. Nævnet fastslår, at klagerens oplysninger om, at arealerne alle er tildelt gødningskvoter, at der er 20 heste, der græsser på arealerne, og at delareal C er græsset helt i bund, ikke kan føre til andet resultat. Der henvises i den sammenhæng til, at det fremgår af registreringsvejledningen, at afgrænsning anvendes til at pleje overdrevsarealer, så de ikke risikerer at gro til og vokse sig ud af § 3-beskyttelsen. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

Fodnoter

1.

Miljø- og Fødevareklagenævnets sagsnr. 24/04963.

2

. Kystdirektoratets tilladelse blev truffet i medfør af kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 4.

  • Luk
  • Udvid