KFE 2024.808 (Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 7. november 2024)

Denne sag vedrører en klage, der var indgivet af en dambrugsejer, der var utilfreds med, at kommunen havde pålagt ham som ejer af medhjælperboliger at etablere et årligt kontrolprogram med henblik på at sikre, at det drikkevand, som medarbejderne i de pågældende boliger modtog, overholdt de kvalitetskrav, der er fastlagt i den gældende drikkevandsbekendtgørelse. Klageren anførte, at der ikke var tale om en »kommerciel aktivitet« efter drikkevandsbekendtgørelsens § 5, jf. § 3, nr. 7, hvorfor der ikke var hjemmel til at stille kontrolkravet. Det var endvidere klagerens opfattelse, at den trufne afgørelse var udtryk for et skøn, der var sat under regel, og at den trufne afgørelse var i strid med proportionalitetsprincippet. Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede den påklagede afgørelse. Nævnet indleder den konkrete stillingtagen til klagen med at fastslå, at kommunen er tillagt kompetencen til at fastlægge kravene til den kontrol, der skal føres med drikkevandets kvalitet, i vandforsyningslovens § 60. Miljøministeren har endvidere med hjemmel i lovens § 60, stk. 2, fastlagt kravene til kontrolprogram m.v. i drikkevandsbekendtgørelsens § 13, der skal fortolkes i lyset af de strengere krav til kontrollen og risikostyringen m.v., der er fastlagt i det nye drikkevandsdirektiv. Hvad angik fortolkningen af »anden offentlig og kommerciel aktivitet« i drikkevandsbekendtgørelsens § 3, nr. 7, lægger nævnet vægt på, at medhjælperejendommen stilles til rådighed til beboelse i forbindelse med ansættelse i klagers dambrugsvirksomhed, og at der i forbindelse hermed er adgang til drikkevand fra ejendommens vandforsyningsanlæg. Det tillægges endvidere vægt, at drikkevandsbekendtgørelsen, som implementerer dele af drikkevandsdirektivet, har til formål at sikre, at de grupper, som er opført i bekendtgørelsen, har adgang til rent og uforurenet drikkevand, hvilket taler for, at begrebet ikke skal forstås snævert. Det er derfor efter nævnets fortolkning af reglerne berettiget at inddrage klagerens medejerbolig som omfattet af kriteriet »kommerciel aktivitet«. Nævnet understreger, at kontrolparametre og hyppigheder fremgår af drikkevandsbekendtgørelsens bilag 5, og at der for vandforsyningsanlæg, der leverer mindre end 10 m3 vand pr. dag, er fastslået et krav om én årlig prøve af gruppe A-parametre og en prøve hvert tredje år af gruppe B-parametre, samt at kontrolparametre og hyppigheder kun kan fraviges, hvis der er gennemført en risikovurdering i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelsens bilag 6, jf. § 13, stk. 7, som er godkendt af tilsynsmyndigheden.

Fodnoter