KFE 2024.768 (Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 31. maj 2024)

Denne sag vedrører en klage, der er indgivet af Danmarks Naturfredningsforening over en af Miljøstyrelsen i november 2020 med hjemmel i havmiljølovens § 26 meddelt 5-årig tilladelse til Kystdirektoratet til at foretage en klapning på en eksisterende klapplads, der var lokaliseret inden for et Natura 2000-område. Det blev af klageren anført, at det hierarki, der er etableret i klapbekendtgørelsen mellem nyttiggørelse af sedimentet frem for klapning, ikke var blevet respekteret. Det blev endvidere anført i klagen, at der ikke var foretaget de forudsatte analyser af sedimentet, hverken for organisk indhold eller for miljøfarlige stoffer, uanset, at såvel optagningsstedet som klappladsen var beliggende i et Natura 2000-område. Det blev endvidere anført, at der var konstateret indhold af BDE og kviksølv i fisk i det område, hvor sedimentet skulle optages, mens vandets kemiske tilstand ved klappladsen var ukendt. Klageren anførte, at Miljøstyrelsen ikke havde tilvejebragt et grundlag for at antage, at klapningen ikke ville have indflydelse på vandets kvalitet i klapområdet. Klageren anførte endvidere, at udnyttelsen af klappladsen aldrig havde været genstand for en strategisk miljøvurdering, jf. miljøvurderingslovens §§ 12-13.

Miljø- og Fødevareklagenævnet, der var sammensat med sagkyndige medlemmer efter lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 3, stk. 1, nr. 5, begrænsede sin efterprøvelse til at vedrøre klagen over den påvirkning, som det tilladte ville have på Natura 2000-området, men vejledte samtidig Miljøstyrelsen om den vurdering, der skulle foretages af klapningens påvirkning af vandets kvalitet.

Nævnet understreger indledningsvis de forpligtelser, der følger af havmiljølovens §§ 26-27 og klapbekendtgørelsens §§ 5, 7 og 10 om tilvejebringelse af oplysninger, om den vurdering, der skal foretages af det foreliggende materiale, som skal danne grundlag for Miljøstyrelsens meddelelse af en tilladelse, og om de vilkår, der skal indføjes i Miljøstyrelsens tilladelse. Herefter redegøres der for de krav, der med baggrund i EU-Domstolens praksis skal stilles til Miljøstyrelsens gennemførelse af den væsentlighedsvurdering, hhv. den habitatvurdering, der efter habitatbekendtgørelsens § 6, jf. § 7 – som gennemfører habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 – skal være tale om ifm. styrelsens vurdering af den modtagne ansøgning om tilladelse til klapning. Nævnet henviser til den konkrete sårbarhed, der er tale om i forhold til de arter, der udgør udpegningsgrundlaget for det relevante Natura 2000-område. Det konstaterer, at der ikke i sagen foreligger oplysninger om eller en nærmere vurdering af klapmetode, meteorologiske forhold og øvrige strømforhold i og omkring klappladsen på trods af, at de nævnte faktorer alle vil have stor betydning for spredning af klapmateriale, og dermed betydning for den mulige påvirkning af naturtyperne på udpegningsgrundlaget. Den meddelte tilladelse ophæves derfor, og sagen hjemvises til fornyet behandling i Miljøstyrelsen med konkrete anvisninger på, hvordan den fornyede vurdering skal foretages samt behovet for at vurdere behovet for indføjelse af vilkår om afværgeforanstaltninger. Nævnet fremhæver endvidere, at styrelsen ikke har tilvejebragt tilstrækkelig dokumentation for, at det ikke vil være muligt at nyttiggøre oprensningsmaterialet i overensstemmelse med det hierarki, der er fastlagt i klapbekendtgørelsens § 3, stk. 1 og stk. 2. Der mangler således i det foreliggende materiale oplysninger om, at der er foretaget en tilstrækkelig vurdering, herunder en vurdering af, om de forventede omkostninger, der vil være forbundet med nyttiggørelse, vil være uforholdsmæssigt store. Ved den fornyede behandling skal de kriterier, der er fastlagt for en vurdering i overensstemmelse med klapbekendtgørelsens § 3, indgå i styrelsens beslutningsgrundlag. Med hensyn til klapningens påvirkning af vandets tilstand, herunder respekten for forbuddet imod at forringe vandets kvalitet, der er fastslået i indsatsbekendtgørelsens § 8, er den af Miljøstyrelsen foretagne analyse af det optagne havbundsmateriale også utilstrækkelig. Ved den fornyede vurdering af det ansøgte skal styrelsen sikre, at klapningen ikke vil være i strid med indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 3, herunder i relation til de kvalitetskrav, der er opstillet i miljømålsfastsættelsesbekendtgørelsens kvalitetskrav til bromerede diphenylethere (BDE), kviksølv, cadmium og bly.

Fodnoter