KFE 2024.764 (Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 27. maj 2024)

i Kendelser om Fast Ejendom
Ingen adgang
Adgang til fuld tekst

Denne sag blev indbragt for Miljø- og Fødevareklagenævnet af adressaten, der klagede over, at kommunen den 4. august 2021 havde annulleret en genopdyrkningsret på en eng, der af kommunen selv var blevet afregistreret som § 3-område. Kommunen havde to år tidligere accepteret, at der indtrådte en genopdyrkningsret på arealet efter udløbet i 2021 af den 20-årige aftale, der var indgået mellem kommunen og den tidligere ejer om miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Annullationen havde kommunen begrundet med, at den i 2019 meddelte accept var ugyldig, da der ikke kunne accepteres genopdyrkningsret på arealet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede den af kommunen foretagne annullation og fastslog, at det fremgik af MJV-aftalen, at der kunne ske genopretning efter aftalens udløb. Nævnet tillagde det vægt, at kommunen selv med en tinglyst servitut på klagerens ejendom havde angivet arealets beskyttelsesstatus og de krav til driften, der kunne foregå på arealet efter udløbet af den indgåede MJV-aftale. Nævnet lagde endvidere vægt på, at klageren havde handlet ud fra Tønder Kommunes accept af genopdyrkningsretten, da han købte og værdiansætte ejendommen i tillid til den tinglyste servitut. Kommunen havde skabt berettigede forventninger hos klageren, der afskar den fra at tilbagekalde accepten. Nævnet tilføjede, at kommunen efter officialprincippet var forpligtet til at sikre et fyldestgørende beslutningsgrundlag, og at kommunen derfor burde have undersøgt forholdene forud for den tilkendegivelse, der var giver klageren i 2019.

Fodnoter

1.

Miljø- og Fødevareklagenævnets sagsnr. 22/05332.

  • Luk
  • Udvid