KFE 2024.709 (VLD af 25. november 2024 Sag BS-23112/2023-VLR (7. afdeling))
i Kendelser om Fast EjendomEjendomsdom – Hævd
Sagen angik et umatrikuleret areal, der var beliggende mellem to ejendomme (Vej B 45 og 47) og som blev anvendt som sti ned til Gudenåen af ejerne af to øvrige ejendomme (Vej B 50 og 52). Ejeren af Vej B 47 havde vedligeholdt arealet med bl.a. græsslåning siden 1994. Ejerne af Vej B 50 og 52 (herefter rekvirenterne) ønskede ejendomsdom for en del af det umatrikulerede areal, som de havde anvendt siden 1930’erne, og som de derfor mente at have vundet hævd på. Byretten fandt, at rekvirenterne ikke havde udøvet en sådan faktisk råden over arealet, som svarer til en ejers, hvorfor betingelserne for ejendomsdom ikke var opfyldt. Landsretten stadfæstede byrettens dom og lagde bl.a. vægt på, at ejeren af Vej B 47 havde udøvet en råden over stiarealet, som ikke var forenelig med, at rekvirenterne (nu appellanterne) skulle have vundet ejendomshævd over arealet.