KFE 2024.669 (VLD af 15. november 2024 Sag BS-8585/2022-VLR (13. afdeling))
i Kendelser om Fast EjendomVejbidrag – Spildevandsbetalingsloven
Sagen angik spørgsmål om betaling af vejbidrag efter spildevandsbetalingslovens § 2 a, stk. 10, for afledning af vand fra en strækning af en statsvej. Vejdirektoratet er i medfør af vejlovens § 6, stk. 2, vejmyndighed for statsvejnettet, og eventuelle forpligtelser efter spildevandsbetalingsloven til at betale vejbidrag for spildevandsafledning fra statsveje påhviler Vejdirektoratet. Et spildevandsselskab nedlagde påstand om, at Vejdirektoratet skulle betale ca. 2,3 mio. kr. for vejbidrag og anførte, at det var uden betydning for pligten til at betale vejbidrag, om vejstrækningen var tilsluttet spildevandsselskabets spildevandssystem, idet det afgørende var, om der faktisk blev tilledt vejvand til systemet. Vejstrækningen var efter det oplyste anlagt i begyndelsen af 1970’erne i et område, som på daværende tidspunkt lå uden for det kommunale kloakopland. Det blev lagt til grund, at vejstrækningen var blevet anlagt uden tilslutning til et spildevandsteknisk anlæg og efter et princip om afvanding ved nedsivning af vejvandet i de tilhørende rabatarealer, og at grøfterne langs vejstrækningens dæmning ikke blev anlagt som en del af det vejtekniske anlæg til brug for vejens afvanding. Landsretten anførte, at spildevandsbetalingslovens § 2 a, stk. 10, skal ses i sammenhæng med bestemmelsens stk. 12, og vejbidrag skal herefter først betales, når vejen tilsluttes et spildevandsanlæg. Det kunne ikke lægges til grund, at vejstrækningen var blevet tilsluttet spildevandsanlægget med den konsekvens, at der skulle betales vejbidrag. Vejdirektoratet blev herefter frifundet for spildevandsselskabets påstand.