KFE 2024.662 (VLD af 29. oktober 2024 Sag BS-38960/2022-VLR (6. afdeling))

i Kendelser om Fast Ejendom
Ingen adgang
Adgang til fuld tekst

Fældede træer – Hegnsloven – Erstatning

Sagen angik fældning af en række med 135 poppeltræer i skellet mellem to parters (B og C) landbrugsjorder, som B uden forudgående aftale med C havde skåret ned til under 5 meter. Det måtte efter en skelforretning lægges til grund, at træerne havde stået i skellet og var ejet af parterne i fællesskab. Et sådant fælleshegn kan efter hegnslovens § 18, stk. 2, kun kræves nedkappet én gang årligt til en højde af 5 meter. Af en skønserklæring fra 2021 fremgik, at hegnet ydede tilstrækkelig virkning som læhegn, og ved genbesigtigelse i 2023 fandt skønsmanden, at hegnet var et tæt og velfungerende læhegn. Landsretten fandt, at B havde handlet ansvarspådragende ved at fælde træerne, men C havde ikke godtgjort, at der var lidt et økonomisk tab på grund af fældningen. C havde derfor alene krav på halvdelen af det beløb, som B modtog ved salg af flisen fra de fældede træer.

  • Luk
  • Udvid