KFE 2024.632 (VLD af 8. oktober 2024 Sag BS-30385/2023-VLR (3. afdeling))
i Kendelser om Fast EjendomFortidsminde – Museumsloven – Dispensation – Berettigede forventninger – Myndighedspassivitet
Sagen angik et fredet fortidsminde, hvor der omkring år 2000 var etableret en terrasse på 50 m2 til erstatning for en tidligere terrasse, der var etableret forud for 1959. Det blev efter syn og skøn lagt til grund, at den aktuelle terrasse med hensyn til placering, størrelse og udformning ikke kunne anses som en udskiftning af en lovligt etableret terrasse, hvorfor terrassens forbliven på stedet forudsatte lovliggørende dispensation fra forbuddet mod tilstandsændringer i museumsloven § 29 e. Landsretten fandt, modsat byretten, at der ikke var tale om et særligt tilfælde, jf. museumsloven § 29 j, som begrundede, at der skulle gives dispensation til terrassen. Landsretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Slots- og Kulturstyrelsens vurdering af, at ændringerne som følge af etableringen af terrassen medførte fysiske såvel som visuelle indgreb i fortidsmindets beskyttelsesværdier, og at ændringerne i høj grad medførte en forringelse af den historiske og oplevelsesmæssige værdi af fortidsmindet. Ejeren havde ikke efter bevisførelsen en berettiget forventning om, at terrassen kunne forblive på stedet, og der var heller ikke indtrådt myndighedspassivitet. Slots- og Kulturstyrelsen blev frifundet for påstanden om, at terrassen var lovlig.