KFE 2024.619 (VLS af 27. august 2024 V. L. S – 1732 – 23 8. afdeling)
i Kendelser om Fast EjendomStraffesag – Tvangsbøder – Spildevandsbekendtgørelsen
En kommune udstedte påbud om, at en borger skulle forbedre rensningen af det sanitære spildevand på sin ejendom. Påbuddet blev udstedt på baggrund af, at spildevandet fra borgerens ejendom via drænsystemer blev afledt til et vandløb og dermed bidrog til forurening af vandløbet, som ikke opfyldte miljømålet om god økologisk tilstand. Den efterfølgende straffesag angik, om tiltalte i medfør af retsplejelovens § 997, stk. 3, skulle pålægges tvangsbøder med henblik på opfyldelse af kommunens påbud. Landsretten udtalte, at fastsættelse af tvangsbøder ikke har pønal karakter og ikke er omfattet af de strafferetlige regler om forældelse. Landsretten udtalte videre, at det foreliggende påbud blev meddelt med henvisning til, at den økologiske tilstand i vandløbet på daværende tidspunkt ikke opfyldte målsætningen om en god økologisk tilstand, hvorfor betingelsen i spildevandsbekendtgørelsens § 35, stk. 1, nr. 3, var opfyldt, da påbuddet blev udstedt i 2016. En miljømedarbejder havde senere forklaret, at målsætningen for den økologiske tilstand i vandløbet nu var opfyldt, og landsretten fandt, at der ikke længere var grundlag for kommunens påbud, og tiltrådte at tiltalte var frifundet for påstande om tvangsbøder.