Vejret på offentligretligt grundlag – privat fællesvej – tinglysningsloven
Sagen angik en markvej på en ejendom, som H og B overtog i 2018, og hvor fire ejere af omkringliggende ejendomme mente, at de havde vejret efter vejrettighedsloven, selvom vejretten ikke var tinglyst. H og B opsatte skiltning og vejspærring for at forhindre adgang ad vejen. De fire ejere anlagde sag mod H og B med påstande om, at H og B skulle anerkende, at de fire ejere og de til enhver tid værende ejere af deres ejendomme havde vejret, at H og B var uberettigede til at afspærre eller hindre færdsel, og at H og B skulle fjerne afspærringen på vejen. Byretten fandt på baggrund af luftfotos, GPS-systemer og vejkort, ældre matrikelkort og vidneafhøringer, at markvejen måtte klassificeres som en privat fællesvej med karakter af en såkaldt udskiftningsvej med vejadgang for de matrikler, der grænsede til den pågældende markvej, og de fire sagsøgere fik medhold i deres påstande. Landsretten lagde på baggrund af bevisførelsen til grund, at markvejen var udlagt i forbindelse med udskiftning af landbrugsjord i sidste halvdel af 1700-tallet. Landsretten lagde vægt på, at markvejen fremgik af matrikelkort for perioden 1810-1849, at vejen fortsat fremgik af officielle matrikelkort, at vejen på matrikelkort i 1991 var benævnt privat fællesvej, og at markvejen var anført som en gennemgående vej på Geo Fyns kortmateriale og på almindelige vejkort. Med henvisning hertil havde de fire grundejere og de til enhver tid værende ejere af deres ejendomme vejret over den del af markvejen, der forløb over H og B’s ejendom, der følgelig måtte anses for en privat fællesvej. Da vejrettighederne var stiftet ved udskiftningen og hvilede på offentligretligt grundlag, kunne vejretten efter tinglysningslovens § 52, stk. 1, ikke kan fortrænges af godtroende omsætningserhververe, selv om vejretten ikke var tinglyst. Landsretten stadfæstede byrettens dom.