KFE 2024.589 (VLD af 4. juni 2024 Sag BS25940/2022VLR (5. afdeling))
i Kendelser om Fast EjendomStrandbeskyttelseslinjen – udstykning – dispensation – naturbeskyttelsesloven
Sagen angik, om der forelå et sådant særligt tilfælde, at der kunne meddeles dispensation til arealoverførsel inden for strandbeskyttelseslinjen. En ejer af to matrikler beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen havde ansøgt om dispensation til en arealoverførsel mellem de to matrikler, og i den forbindelse fastlæggelse af et nyt skel mellem matriklerne. Kystdirektoratet gav i medfør af naturbeskyttelseslovens
§ 15, stk. 1, jf. § 65 b, stk. 1, afslag på dispensation, hvilket Miljø- og Fødevareklagenævnet efterfølgende stadfæstede, idet nævnet fandt, at der ikke var tale om et sådant særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation, også selvom der stilles lempeligere krav til den særlige begrundelse i sager om arealoverførsler, hvor der ikke opstår en ny ejendom med adgang til kysten. Nævnet lagde vægt på hensynet til den uønskede præcedensvirkning, som en dispensation ville kunne medføre. Byretten fandt ikke grundlag for, at hensynet til den uønskede præcedensvirkning var usagligt, eller grundlag for at tilsidesætte Miljø- og Fødevareklagenævnets skøn over, hvorvidt der forelå særlige omstændigheder, der kunne give grundlag for dispensation. Landsretten stadfæstede byrettens dom.