KFE 2024.471 (ØLD af 1. maj 2024 Sag BS-52301/2022-OLR (16. afdeling))
i Kendelser om Fast EjendomAfvisning – Domstolenes kompetence – Vejloven – Gravetilladelse
Sagen angik en tvist mellem en kommune og en entreprenør om bod for forsinkelse med gravearbejde. Landsretten lagde indledningsvist til grund, at det var ubestridt, at kommunen i medfør af vejlovens § 76, stk. 2, nr. 6, var berettiget til at fastsætte et vilkår om bod ved forsinkelser i en afgørelse om gravetilladelse. Landsretten lagde videre til grund, at der var indtrådt en forsinkelse af gravearbejdet, der berettigede kommunen at pålægge entreprenøren en bod. Landsretten fandt herefter, at spørgsmålet, om kommunen var berettiget til at fastsætte vilkåret om bod i gravetilladelsen, forudsatte en fortolkning af vejloven og en vurdering af, om forvaltningsretlige grundsætninger var overholdt. Henset til, at entreprenøren ikke havde indbragt kommunens gravetilladelse med vilkåret om bod for Vejdirektoratet, kunne kommunens afgørelse om grundlaget for bodens beregninger heller ikke indbringes for domstolene, jf. vejlovens § 132, stk. 5, jf. stk. 1. Landsretten udtalte, at det var uden betydning, at kommunen ikke for landsretten havde gentaget sin påstand om afvisning af sagen, da spørgsmål om rettens saglige kompetence er et formalitetsspørgsmål, som retten påser af egen drift, jf. retsplejelovens § 232, stk.1. Landsretten fandt herefter, at sagen skulle afvises fra domstolene med den virkning, at vilkåret om bod som fastsat i gravetilladelsen stod ved magt.