KFE 2024.451 (ØLD af 20. marts 2024 Sag BS-41268/2020-OLR (18. afdeling))

i Kendelser om Fast Ejendom
Ingen adgang
Adgang til fuld tekst

Naturbeskyttelsesloven – Strandgangsret – Myndighedspassivitet

Sagen angik gyldigheden af en afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet om afslag på en ansøgning om lukning af et strandareal for offentlighedens adgang samt påbud om fjernelse af en afskærmning på en høfde beliggende på ejendommen. Landsretten fandt indledningsvist, at det på baggrund af fotomateriale var godtgjort, at arealet hhv. nord og syd for høfden havde karakter af strandbred i medfør af naturbeskyttelsesloven § 22, stk. 1, og at der som følge heraf var strandgangsret på arealet. Landsretten lagde videre til grund, at høfden var lovlig, og at offentligheden siden 2002 havde haft mulighed for at passere høfden, og dermed strandbredden foran ejendommen, via et af den daværende ejer opsat trinbræt. Landsretten tiltrådte derfor, at Miljø- og Fødevareklagenævnet havde fundet, at etableringen af afskærmningen på høfden, hvorved den eksisterende passagemyndighed langs strandbredden blev forhindret, var i strid med naturbeskyttelseslovens § 22, stk. 3. Landsretten fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte nævnets afgørelse som følge af myndighedspassivitet eller lang tids forløb.

  • Luk
  • Udvid