KFE 2024.441 (ØLD af 12. marts 2024 Sag BS-18495/2023-OLR (9. afdeling))
i Kendelser om Fast EjendomTilslutningsafgift – Spildevandsforsyning – Betalingsloven
Sagen angik betaling af tilslutningsbidrag for spildevandsforsyning af en matrikel, hvorpå der var opført 48 boliger. Spørgsmålet i sagen var, om det kunne anses for godtgjort, at matriklen tidligere havde været tilsluttet et spildevandsforsyningsselskabs spildevandsanlæg i betalingslovens forstand. Landsretten udtalte indledningsvist, at der ved tilslutning af ejendomme, der ikke tidligere har været tilsluttet et spildevandsforsyningsselskab, skal pålignes et standardtilslutningsbidrag i medfør af betalingslovens § 2, stk. 1. Der kan ikke opkræves tilslutningsbidrag fra ejendomme, der er tilsluttet eller pålignet tilslutningsbidrag til et spildevandsforsyningsselskab, jf. dog stk. 4, 5 og 7. Landsretten udtalte videre – med henvisning til Højesterets dom i UfR 2013.1332 – at reglen i betalingslovens § 2 bygger på hensynet til at undgå dobbeltbetaling af tilslutningsbidrag. Efter bevisførelsen fandt landsretten det ikke muligt at fastslå, om en omtvistet rist/afløb fra en vaskeplads i en kloak havde været placeret på matriklen eller ej. Landsretten fandt heller ikke, at det forhold, at forsyningsselskabet i 2011 havde etableret spildevandsledninger og gennemløbsbrønde kunne føre til, at der forelå en sådan reel tilslutningsmulighed, at tilslutningsbidraget i medfør af betalingslovens § 2, stk. 10, forfaldt til betaling på dette tidspunkt. Landsretten lagde vægt på, at en reel tilslutningsmulighed vil forudsætte grenrør eller påhug på ledningen, hvilket ikke var etableret. På den baggrund fandt landsretten, at det ikke var godtgjort, at der tidligere har været tilsluttet et spildevandsforsyningsselskab i medfør af betalingslovens § 2, stk. 1, eller kunne være tilsluttet et spildevandsforsyningsselskab på et tidligere tidspunkt, jf. betalingslovens § 2, stk. 10.