KFE 2024.345 (HD af 24. januar 2024 i Sag BS-29747/2023-HJR (2. afdeling))
i Kendelser om Fast EjendomSaglighed – Begrundelse – Vandforsyningsloven – Forvaltningslovens – Inhabilitet
Sagen angik gyldigheden af en kommunes afgørelse om afslag på en ansøgning om tilladelse til midlertidig grundvandssænkning i forbindelse med mulig indvinding af sand og grus under grundvandsspejlet. Spørgsmålene i sagen var, om afslaget var usagligt, om det var mangelfuldt begrundet, eller om et medlem af kommunens teknik- og miljøudvalg A, der deltog i behandlingen af sagen, var inhabil. Højesteret fandt, at det var sagligt, at kommunen lagde vægt på, at den ikke ville tillade aktiviteter, der indebar en risiko for hydrologi og kvaliteten af grundvandet. Højesteret tiltrådte landsrettens vurdering af, at der ikke var grundlag for at anse kommunens afgørelse for mangelfuldt begrundet. Spørgsmålet om inhabilitet angik, om A var inhabil, under hensyn til, at A var medejer af nogle ejendomme, der lå placeret i kort afstand fra det mulige graveområde. A var desuden medunderskriver af et høringssvar til Region Sjælland, der indeholdt en række generelle argumenter imod at give tilladelse råstofindvinding. Højesteret fandt, at A ikke var inhabil, da A ikke var direkte eller individuelt berørt af kommunens afgørelse, og da det på daværende tidspunkt var usikkert, om ejendommens værdi ville falde, hvis regionen senere måtte give tilladelse til råstofindvinding.