KFE 2024.303 (Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomheds kendelse af 16.12.2024 i sag nr. C-15725.)

i Kendelser om Fast Ejendom
Ingen adgang
Adgang til fuld tekst

Entreprise – aftalegrundlag – salgsbetingelser

Entreprise – mangler – bevis

Da aftalegrundlaget indebar vedtagelse af AB 92, var afvigende bestemmelser i salgsbetingelser ikke gældende. Mangler dokumenteret ved skønserklæring, selv om den indkøbene entreprenør havde udført delvis afhjælpning.

En totalentreprenør indgik en leveranceaftale med en tysk leverandør om levering af 80 færdigapterede badekabiner til et boligbyggeri. Efter leveringen blev der reklameret over skrukke/løse fliser og manglende lovpligtig CE-mærkning af håndvaske. Der blev udmeldt syn og skøn kort før byggeriets aflevering, men entreprenøren iværksatte selv afhjælpning af skrukke/løse fliser konstateret ved afleveringen samt udskiftning af håndvaske.

Parternes aftale henviste til en række dokumenter, herunder AB 92 og entreprenørens almindelige betingelser for indkøb af materialer. Det fremgik af sidstnævnte, at de fandt anvendelse, hvis ikke andet var udtrykkeligt bestemt.

Sagen fandtes at skulle afgøres på grundlag af AB 92.

Det fandtes ved syn og skøn godtgjort, at leverandøren havde udført mangelfuld flisemontering, således at entreprenøren havde krav på at få erstattet udbedringsomkostningerne, herunder udgifterne til udskiftning af håndvaske.

Fodnoter

1

. Hørlyck: Entreprise, 9. udg. s. 53-55, samme: Totalentreprise, 6. udg. s. 43 f. og Torsten Iversen: Entrepriseretten s. 35 f.

2

. Hørlyck: Entreprise s. 229-34 og s. 535, samme: Totalentreprise s. 181-83 og s. 327 og Torsten Iversen: Entrepriseretten s. 667-69.

  • Luk
  • Udvid