KFE 2024.169 (Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomheds kendelse af 8.5.2024 i sag nr. C-15432.)

i Kendelser om Fast Ejendom
Ingen adgang
Adgang til fuld tekst

Entreprise – rådgivningsansvar – flere ansvarlige

Entreprise – rådgivningsansvar – indeklima

En arkitekt var som totalrådgiver ansvarlig i forhold til bygherren for mangler ved indeklimaet i en administrationsbygning, men da personalet ville kunne arbejde i bygningen under udbedringen, blev der ikke tilkendt omkostninger til genhusning. Den ingeniør, der som underrådgiver havde udarbejdet ventilationsprojektet, blev pålagt at friholde totalrådgiveren, og der var herefter ikke grundlag for at pålægge andre ansvar.

En rådgivende ingeniør udarbejdede for en bygherre et konkurrenceforslag om opførelse af en administrationsbygning, en lagerbygning og en værkstedsbygning. En arkitekt indsendte et projektforslag, der bl.a. var blevet udarbejdet i samarbejde med en anden ingeniør, og der blev indgået aftale om totalrådgivning mellem bygherren og arkitekten og med den sidstnævnte ingeniør som underrådgiver. Rådgiverens samlede ansvar blev anført som 2,5 mio. kr. svarende til den maksimale forsikringssum. Efter byggeriets afslutning reklamerede bygherren over mangelfuld køling og utilstrækkelig lufttilførsel i administrationsbygningen og utilstrækkeligt processug i værkstedsbygningen og anlagde voldgiftssag mod arkitekten som totalrådgiver og den ingeniør, der havde udarbejdet konkurrenceforslaget, over for hvem bygherren nedlagde en subsidiær påstand. Arkitekten adciterede sin ingeniør-underrådgiver.

Det projekterede og leverede ventilationsanlæg i administrationsbygningen levede ikke op til de krav, der fremgik af aftalegrundlaget. Årsagen hertil fandtes at være fejl i ingeniør-underrådgiverens indeklimasimuleringsberegninger. Arkitekten var som totalrådgiver ansvarlig herfor i forhold til bygherren og ingeniør-underrådgiveren friholdelsespligtig i forhold til totalrådgiveren. Erstatningen blev fastsat til 800.000 kr. efter fradrag af den nettofordyrelse, der ville være sket, hvis forbedringerne havde været med fra starten. Derimod var det ikke godtgjort, at der forelå en mangel ved processuget i værksstedsbygningen, og der blev ikke tilkendt genhusningsudgifter, da det ville være muligt for bygherrens personale at arbejde i bygningen, medens udbedringsarbejderne pågik.

Der var herefter ikke grundlag for at pålægge ingeniør-underrådgiveren selvstændigt ansvar overfor bygherren eller at tilkende ingeniør-underrådgiveren betaling for arbejde med udbedringsløsninger, og der var med de nedlagte påstande ikke grundlag for at tage stilling til den medindklagede ingeniørs ansvar.

Fodnoter

1

. Berg: Teknisk rådgivning – ABR 18 s. 456 ff., Gjedde-Nielsen m.fl.: ABR 18 s. 262 ff. og Torsten Iversen: Entrepriseretten s. 796-802.

  • Luk
  • Udvid