KFE 2024.8 (Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomheds kendelse af 21.12.2023 i sag nr. C-15204.)

i Kendelser om Fast Ejendom
Ingen adgang
Adgang til fuld tekst

Entreprise – dagbod – aftale

Entreprise – sikkerhedsstillelse – frigivelse

Entreprise – sikkerhedsstillelse – nedskrivning

Entreprise – tidsfristforlængelse – miljøforurening

Forsømmelse med hensyn til miljøscreening og forsinkende forurening berettigede en entreprenør til tidsfristforlængelse og erstatning. Bygherrens færdiggørelsestidsplaner var ikke en aftale om dagbodsansvar. Bygherren ansvarlig for provisionsudgifter som følge af manglende nedskrivning af sikkerhedsstillelse og pålagt at frigive denne, da der var foretaget tilbagehold.

En entreprenør havde som storentreprenør påtaget sig udførelsen af en række entrepriser ved ombygningen af en kontorejendom til hotel. Arbejdet blev næsten 1 år forsinket, og bygherren tilbageholdt et betydeligt beløb samt den samlede sikkerhedsstillelse. I forsinkelsesperioden udarbejdede bygherrerådgiveren to færdiggørelsestidsplaner, hvori var anført en række dagbodsudløsende delterminer. Efter arbejdernes afslutning krævede entreprenøren udbetaling af det tilbageholdte samt betaling for ufakturerede ekstraarbejder og fremsatte forsinkelseskrav. Bygherren fremsatte dagbodskrav og erstatningskrav vedrørende mangler.

Entreprenørens krav vedrørende tilbagehold og aftalesedler blev taget til følge.

Da bygherren ikke havde opfyldt en pligt efter udbudsmaterialet til at foretage miljøscreening, og da der blev fundet forurening med asbest, PCB og bly, hvilket medførte betydelige forsinkelser, blev entreprenøren tilkendt tidsfristforlængelse samt et skønsmæssigt fastsat beløb til dækning af forøgede byggepladsomkostninger.

Bygherrens dagbodskrav, der byggede på færdiggørelsestidsplanerne, blev ikke taget til følge, idet det ikke var godtgjort, at der var indgået en klar og utvetydig aftale.

Entreprenøren blev i det væsentlige frifundet for mangelskravet, og tilkendt godtgørelse for provision af sikkerhedsstillelsen, da bygherren ikke havde nedskrevet denne. Bygherren blev pålagt at frigive sikkerhedsstillelsen, da entreprenøren havde et nettotilgodehavende.

Fodnoter

1

. Hørlyck: Entreprise, 9. udg. s. 435 f. og Torsten Iversen: Entrepriseretten s. 455 f.

2

. Hørlyck s. 454 og Torsten Iversen s. 495 f.

3

. Hørlyck s. 175 f. og Torsten Iversen s. 294.

  • Luk
  • Udvid