KFE 2024.30 (Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomheds kendelse af 8.1.2024 i sag nr. C-14476.)

Entreprise – forsikring – all-risk forsikring

Entreprise – skader – risiko/ansvar

Entreprise – skader – årsag

Skader på cellefangerdæmning i forbindelse med opfyldning var ikke uforudsete og kunne ikke kræves betalt af all-risk forsikringen. Bygherren havde ikke godkendt på en sådan måde, at det kunne medføre fritagelse for ansvar for entreprenøren vedrørende den valgte metode.

Et entreprenørkonsortium havde som hovedentreprenør påtaget sig udførelsen af en havneudvidelse. Der var tale om to entrepriser, herunder etablering af fire depoter til opfyldning af jord inden for en cellefangerdæmning, der skulle udgøre den nye kystlinje. Før afleveringen skete der under kraftigt blæsevejr to gange med ca. 1 uges mellemrum skade på cellefangerdæmningen. Entreprenøren, der havde afholdt betydelige reparationsomkostninger, anlagde voldgiftssag mod det forsikringsselskab, hvor bygherren havde tegnet all-risk entrepriseforsikring, og mod bygherren med alternativ påstand om, at den ene af de indklagede skulle dække skaden.

Udbudsmaterialet havde indeholdt bl.a. en geoteknisk rapport og et dokument benævnt Belastnings-, beregnings- og dimensioneringsgrundlag (BBD). Af sidstnævnte fremgik bl.a., at entreprenøren skulle undersøge de grundlæggende lastkombinationer i anvendelses- og brudgrænsetilstanden, og at bølgelast skulle anvendes med en partialkoefficient på 1,5 og med en maksimal bølgehøjde for midlertidige konstruktioner Hmax. som den signifikante bølgehøjde Hs multipliceret med 1,8. Entreprenøren havde kun undersøgt brudgrænsetilstanden, men ikke anvendelsesgrænsetilstanden.

Hovedentreprisekontrakt blev indgået den 14. oktober 2011, hvorefter entreprenøren som led i udførelsen udarbejdede designrapport rev. 1 af 10. februar 2012 og designrapport rev. 2 af 8. juli 2013. Skaderne skete i marts 2013.

Bygherren havde i henhold til kontrakten tegnet en kombineret entrepriseforsikring (all-risk forsikring) med bygherren og entreprenøren inkl. underentreprenører som sikrede. Forsikringsbetingelserne indebar bl.a., at forsikringen dækkede fysisk tab af og skade på de forsikrede genstande ved uforudsete begivenheder.

Entreprenøren gjorde bl.a. gældende, at det var bygherren og dennes rådgiver, der havde ansvaret for den permanente konstruktion, og at entreprenøren ikke havde begået fejl ved dimensioneringen af den midlertidige konstruktion.

Vindhastigheden på skadestidspunkterne havde ifølge skønsmændene ikke været ualmindelige for årstiden, og bølgehøjden havde ikke oversteget kravet i udbudsmaterialet Hs 1,3 m. Skønsmændene havde vurderet, at den mest sandsynlige årsag til de skete skader havde været den underdimensionering i brudgrænsetilstanden, som fremgik af designrapporten, og de flytninger, som opstod i den topafstivne konstruktion. Entreprenøren havde efter AB 92 § 12 og udbudsmaterialet haft ansvaret for de midlertidige konstruktioner, hvilket havde givet sig udslag i udarbejdelsen af designrapporterne. Det var efter voldgiftsrettens opfattelse en fejl, at der i designrapporten var anvendt en bølgehøjde uden faktor og uden partialkoefficient eller med en partialkoefficient på 1,0, hvilket havde ført til bølgehøjder, der ikke opfyldte kravene i udbudsmaterialet. Skaderne fandtes ikke uforudsete i forsikringsbetingelsernes forstand, og entreprenøren havde derfor ikke godtgjort, at der havde foreligget en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed.

I forhold til bygherren havde entreprenøren ikke haft anledning til at tro, at manglende korrigerende bemærkninger til designrapporten fra bygherren, byggeledelsen og tilsynet indebar en godkendelse, der kunne føre til fritagelse for ansvar for entreprenøren. Da skaderne i det hele kunne henregnes til entreprenøren, blev også bygherren frifundet.

Fodnoter