KFE 2024.21 (Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomheds kendelse af 2.1.2024 i sag nr. C-16058.)

Entreprise – mangler – forældelse

Entreprise – mangler – reklamation

Entreprise – projektfejl – forældelse

Entreprise – projektfejl – reklamation

Bygherrekrav mod projekterende rådgivere begrundet med projektfejl var ophørt som følge af forældelse og forsinket reklamation.

En bygherre, der ønskede at opføre en ejendom med boliger og butikslokaler, antog i 2016 og 2017 en arkitekt og en rådgivende ingeniør til at udføre projekteringen. Opførelsen fandt sted i perioden 2018-20 med en entreprenør som hovedentreprenør. Elementleverandøren for tagelementer påklagede i 2018, at der var projektfejl i projekterne, herunder manglende overensstemmelse mellem disse. Byggeriet blev afleveret i foråret 2020, og hovedentreprenøren foretog garantikald den 12. juni 2020, hvilket foranledigede, at bygherren den 17. november 2020 reklamerede over for de to rådgivere. Voldgiftssag blev anlagt den 28. februar 2022, hvor bygherren fremsatte krav i tre kategorier: Fejlprojekteret tagprojekt, diverse andre projekteringsfejl og projekteringsfejl vedrørende tagterrasser. De indklagede gjorde gældende, at der var indtrådt forældelse og reklameret for sent.

For så vidt angår tagprojektet og tagterrasserne fandtes det senest den 6. februar 2019, hvor de mulige projekteringsfejl blev drøftet på et byggemøde, at have været åbenbart, at der var grundlag for at rejse erstatningskrav. Sagen var således anlagt mere end 3 år efter dette tidspunkt, og de pågældende krav var derfor forældede.

Krav vedrørende diverse andre projekteringsfejl var begrundet med merbetalingskrav fra hovedentreprenøren. Bygherrens reklamation af 17. november 2020 var den tidligste reklamation, og bygherren havde grundlag for at fremsætte krav den 6. februar 2019. Med det konkrete forløb, herunder at kun rådgiverne var involveret, måtte reklamationsfristen være forholdsvis kort. Bygherren fandtes på denne baggrund ikke at have reklameret inden rimelig tid, efter at det burde være indset, at rådgiverne muligt var erstatningsansvarlige, og rådgiverne blev derfor frifundet også for krav af denne kategori.

Fodnoter