Entreprise – forsikring – regres
Bygherrens bygningsforsikring blev efter brandskade efter afleveringen tilkendt regres mod entreprenøren.
En entreprenør havde i september 2019 påtaget sig at renovere lejligheder i en udlejningsejendom. Bygherren tegnede entrepriseforsikring med entreprenøren som medsikret. I december 2020 – 13-15 måneder efter elarbejdets udførelse – opstod der brand i en lejlighed. Bygningsforsikringen udbetalte erstatning og fremsatte regreskrav mod entreprenøren. Det fremgik af syn og skøn, at skadeårsagen sandsynligvis var en håndværksmæssigt dårligt udført samlemuffe.
Voldgiftsretten lagde dette til grund og endvidere, at entreprenøren ikke havde godtgjort, at der havde været dækning på entrepriseforsikringen for en skade opstået efter byggeriets aflevering. Entreprenøren fandtes erstatningsansvarlig i forhold til bygningsforsikringen, men blev tillagt regres hos den underentreeprenørr, der havde udført el-arbejdet.
. Hørlyck: Entreprise, 9. udg. s. 192 f. og Torsten Iversen: Entrepriseretten s. 257.